Når et parforhold går i stykker, kan det ske i fred og fordragelighed eller følelserne kan koge over og alt kan gå galt. “The Break-Up” er et eksempel på det sidste. Vince Vaughn og Jennifer Aniston spiller overfor hinanden i en historie om kærlighed der går i hårdknude.

Brooke og Gary møder hinanden til en baseballkamp. Det er kærlighed ved første blik, og snart flytter de sammen i drømmelejligheden og fremtiden tegner lys og lykkelig. Brooke er veluddannet og arbejder på et galleri, hvor hun sælger dyr kunst til rige kunder. Gary har et turistbureau sammen med sine to brødre, og tilbringer dagene ombord på en bus, hvor han guider besøgende rundt i Chicago. Godt nok elsker de to hinanden, men de har bestemt ikke det samme syn på fordelingen af pligter og livets prioriteter generelt. En trivialitet bringer følelserne i kog hos Brooke, og hun slår op med Gary for ligesom at få ham til at indse nogle ting om deres forhold. Gary tager det dog helt alvorligt, og snart udbryder der krig mellem de to. Ingen af dem har lyst til at flytte ud af drømmelejligheden, så de bliver begge boende og gør efterfølgende hver især deres bedste for at genere den anden. Familie og venner forsøger at rådgive de to, men intet virker dog efter hensigten, og fronterne er trukket op til en mental skyttegravskrig.

Indholdet i “The Break-Up” bringer intet nyt med sig. Den læner den sig op ad den stærkt undervurderede “The War of the Roses” fra 1989, uden dog at indeholde samme sorte humor og skarphed.

Ofte sker det, at en trailer til en film er misvisende i forhold til filmens virkelige indhold. Sådan forholder det sig desværre med “The Break-Up” – den sælges som en komedie fuld af sjove indfald, hvilket den bestemt ikke er. De få humoristiske scener der er, begrænser sig til de selv samme, der bliver vist i traileren, mens resten af filmen er gravalvorlig. Med udfoldelsesmulighederne begrænset til en toværelses lejlighed, kommer vi tæt, rigtig tæt, på hovedpersonerne.

Jennifer Aniston spiller rollen som Brooke med finfølt indlevelse og en rørende sårbarhed, og det lykkes hende ikke at blive alt for hysterisk, på trods af at filmen kører på et emotionelt overdrev det meste af tiden. Vince Vaughn er en af de typer, som man bare godt kan lide. Som regel formår han at spille sine roller med en charmerende, afslappet naturlighed, og det samme gør sig gældende for en stor del af “The Break-Up”. Det værdige modspil han får fra Anistons side giver ham dog lejlighed til at sænke paraderne, og levere en noget mere personlig præstation end vi normalt får fra hans side. Han er god, og er perfekt i rollen som den afslappede Gary, der ikke interesserer sig for bordopsatser og opvask.

Sammen er de gode, og det er hverken Vaughn eller Aniston, der er filmens problem. Det er filmen som helhed. Den kan slet ikke finde ud af hvad den skal være. Er det et romantisk drama uden romantik eller en komedie med alvorlige temaer – “The Break-Up” har lidt af det hele, og derfor ender den med at køre i forudsigelig tomgang, og kommer aldrig helt i mål.