Fine skuespillere, knap så fint manuskript

Mange af klichéerne i film om korrupte strømere er efterhånden så udtrådte, at man automatisk tager sig til hovedet, når de fremsiges. Af samme årsag er man også uhyre taknemmelig, når der indimellem dukker en film op, som formår at vride dem på en overraskende og anderledes måde.

Sådan en slags film vil “Brooklyn’s Finest” gerne være, og et vist stykke hen ad vejen er den det faktisk også. Filmen fortæller historien om tre Brooklyn-betjente, der alle af forskellige årsager ligner nogle, som er på vej mod deres undergang. Den ene er den udbrændte veteran Eddie, spillet af Richard Gere, som kun har en uge tilbage på jobbet. Det er altid dårligt nyt i denne slags film, og da vi oplever, at hans typiske morgenritual består i at sætte en tom pistol i munden og derefter skylle den ned med whisky, ligner han da heller ikke ligefrem billedet på mental sundhed.

Derimod er Tango, spillet af Don Cheadle, en hårdt presset mand, der har været undercover så længe, at han nu føler sig mere hjemme hos forbryderne end hos sine politikontakter. Da de beder ham om at fange en gammel ven, begynder Tangos loyalitet for alvor at være usikker. Den katolske narkostrømer Sal i skikkelse af Ethan Hawke er også presset, men i hans tilfælde skyldes det, at hans familie udvider sig med en sådan hast, at han ikke længere kan forsørge dem, og efterhånden bliver det mere og mere fristende at snuppe nogle af de mange narkopenge, han ser hver dag.

Hvis overstående lyder som noget, du har set før, er det ganske rigtigt, men hvor filmen starter historierne på meget velkendt grund, så udvikler de sig ikke helt, som man forventer. Miljøet, filmen udspiller sig i, virker overbevisende, hvilket utvivlsomt skyldes, at den er optaget on location i Brooklyns hærgede gader, og man bliver hurtigt draget ind i den golde verden, den udspiller sig i. Filmen styrkes også af en førsteklasses rollebesætning. Alle hovedrolleindehavere er gode, men historien er også rig på glimrende karakterskuespillere i de mindre roller, og her ses bl.a. den evigt pålidelige karakterskuespiller Will Patton som en sympatisk betjent, mens Ellen Barkin spiller hans kronisk bandende chef så hårdkogt, at selv Dirty Harry ville få komplekser.

Som altid i film, hvor vi følger flere historier, er nogle dele stærkere end andre. Richard Gere spiller ganske vist glimrende til trods for, at han strengt taget er ret fejlcastet, men hans rolle som udbrændt strømer, der får en sidste chance til at sone sin synder, er den mest forudsigelige og fladeste i gruppen. Ethan Hawke er med sit hærgede kranieagtige-ansigt ganske uforglemmelig som den desperate familiefader, men plottet hober næsten grunde til, at han skal blive korrupt, over ham, til det nærmer sig det absurde. Han har allerede fem børn – og tvillinger på vej – og hans kone er for øvrigt syg. Han skal nærmest have været en helgen for ikke have snuppet et par dollars for længe siden.