Selv ikke efter tre “Ringenes herre”-film eller den ujævne “Hidalgo” synes den halvt amerikanske, halvt danske Viggo Mortensen at være villig til at lægge den bombastiske eventyrgenre bag sig. I “Captain Alatriste” svinger Mortensen atter med alskens sværd og andre håndvåben, mens han denne gang ytrer sig udelukkende på spansk – et af de mange sprog, som den snart 50-årige skuespiller mestrer. Men der er lysår mellem den desværre lidt tandløse “Captain Alatriste” og de majestætiske Tolkien-filmatiseringer, og når en film ikke engang formår at være lige så medrivende som den mildt underholdende, men langsommelige “Hidalgo”, ved man, at noget er rivende galt.

Filmen er baseret på Arturo Pérez-Revertes spanske romanserie om lejemorderen Diego Alatriste y Tenorio, som i 1600-tallets Europa skiftevis slår folk ihjel for penge og antager rollen som kaptajn i Spaniens hær. For spaniere vil filmen sandsynligvis have ekstra værdi, fordi den – ligesom bøgerne – er ude på at tegne et positivt billede af et glemt, men mægtigt og ærefuldt Spanien, der kæmpede for retfærdighed og fred i kaotiske tider i et kaotisk Europa.

Men det er netop filmens største problem: Den vil for meget og kan for lidt. Filmen drukner i sine egne ambitioner, og den formår aldrig at komme tæt på personerne eller fungere som grandios historieundervisning for den sags skyld. Det er derfor heldigt for instruktør Agustín Díaz Yanes (som også forfattede manuskriptet), at han har en mand som Mortensen og et væld af andre talentfulde skuespillere til rådighed. Det er ensemblet, som gør, at vi faktisk investerer os i personerne og sjældent keder os for alvor – selvom det er de færreste, der vil kunne komme igennem alle 140 minutter uden vanskeligheder.

Af et historisk epos at være, ser “Captain Alatriste” ikke særlig spektakulær ud. Filmen skulle angiveligt være den dyreste spanske film til dato, men de fleste kulisser er forholdsvis minimalistiske, og der er ikke ligefrem et ocean af statister. Men i høj grad takket være manglen på kunstige, unødvendige computereffekter og det imponerende rekvisit- og kostumearbejde godtager man filmens udgave af det 17. århundredes Spanien. Under alle omstændigheder er der masser af flotte billeder, og Roque Banõs’ musik supplerer dem fint – det er desværre bare ikke nok.

VideoPræsenteret i 1.85:1 anamorphic widescreen format. De fleste af filmens scener ser betagende ud på dvd. Farvetemperaturen er præcis, som den bør være; kontrasten er god; billedet er skarpt, og mængden af snavs, gryn og edge-enhancement er minimal. Men under visse nattescener, og når tåge og røg figurerer, bliver man udsat for en del udtværing, der af og til bliver en lille smule distraherende, og det trækker desværre ned.

AudioDer er mange gode ting at sige om discens Dolby Digital 5.1 og DTS 5.1 lydspor, men desværre også et par dårlige. Baghøjtalerne benyttes sjældent, men effektivt. Spansktalende kan glæde sig over den krystalklare præsentation af al dialog, og musikken kommer også fint til udtryk. Panoreringer er fåtallige, mens den auditive atmosfære er fin, om end ikke særlig detaljerig. Lyddesignet er uheldigvis en smule kedeligt – under en prominent sværdduel lyder slagene underligt tamme, og under en krigsscene med kanoner hører man sjældent for alvor bragene.

EkstramaterialeHer er intet udover trailere til “Alatriste”, “2:37”, “Alpha Dog”, “Lonely Hearts”, “Ask the Dust”, “Bobby” og “The Wicker Man”.