Iron Man v Captain America v En masse andre

Sammenligningen ligger lige for. For en måned siden blev Batman uvenner med Superman hos DC Comics. Nu er turen så kommet til Marvel. Det er den samme historie. Iron Man imod Captain America. Og War Machine og Black Widow og The Vision og Black Panther og Spider-Man imod Winter Soldier og Scarlet Witch og Hawkeye og Ant-Man og Falcon. De er mange. Alligevel bevares overblikket i vanlig Marvel-stil, der satser på det sikre frem for det ambitiøse, som konkurrenten hos DC forsøger det.

Konflikten er også den samme som i “Batman v Superman”. Skal superkræfterne hos Avengers/Superman/USA kontrolleres af politikerne eller udelukkende håndhæves af dem med evnerne, Avengers? Iron Man er for kontrol. Captain America er imod. Det handler om intern uenighed. Som i den første amerikanske borgerkrig imellem nord og syd for cirka en 150 år siden. For eller imod slaver. Det handlede om noget vigtigt. Det gør det sådan set også her, men “Civil War” er som de øvrige film fra Marvel aldrig for alvor interesseret i at diskutere sin konflikt. Retten til at udøve vold. Militær eller diplomati? Hos Marvel handler det først og fremmest om superhelte i farverige kostumer, der slår fra sig efterfulgt af en kæk kommentar. Intet nyt.

“Civil War” indskriver sig dog som en af de bedre i det efterhånden omfattende Marvel Cinematic Universe. For selv om det reelt er en “Avengers”-film med alle de mange, mange helte, så opfører “Captain America: Civil War” sig ikke som Joss Whedons to “Avengers”-film. Whedon var vild med at smadre byer og bygninger af CGI-glas, men det er ikke sådan, at “Civil War” skaber sin action. I stedet bygger den videre på udtrykket fra “Captain America: The Winter Soldier”, der som “Civil War” også havde Russo-brødrene som instruktør-ansvarlige.

Brødrene Russo tror nemlig ikke på større og vildere. De er til den mere intime, ja nærmest gammeldags action, hvor Captain America jagter Black Panther, der jagter Winter Soldier, til fods, bil og motorcykel. Og selv om de er så mange, så taber Russoerne aldrig overblikket. Sådan er det også i scenen, hvor alle 12(!) kæmper i samme scene. Jeg er ikke helt sikker på, at alle ved, hvorfor de slås, men det ser godt ud. Ant-Man kravler myrelille rundt inde i Iron Mans dragt, imens Spider-Man et andet sted smider spindelvæv efter Falcon. Til gengæld ser omgivelserne knap så godt ud. En øde og forladt lufthavn i tyske Leipzig er godt nok tørt. Så næsten hellere New York igen-igen.

Til den sjove side er det nyhederne Spider-Man og den rødmaskede Vision, der byder sig til. Efter en hektisk actionjagt med Cap A, Panteren og Vintersoldaten så skiftes der tempo og stemning til et hjemligt køkken, hvor den mægtige Vision står og laver mad. Mere paprika? Ja. Det er dejlig deadpan. Anderledes indforstået bliver det med Tom Hollands nye Spider-Man, der får besøg af Tony Stark hjemme hos Tante May. Peter Parker har fået et stipendium, fortæller Stark. Et velfinansieret et, uddyber han med meta-komisk henvisning til, at det er Sony, der nu betaler for Spider-Mans medlemskab af Avengers-klubben.