I “Catch Me If You Can” tager Steven Spielberg os med på en dannelsesrejse af de sjældne og finder ved samme lejlighed den ubesværede og humoristiske instruktion frem, som vi kender den fra bl.a. “Indiana Jones” filmene. Selve DVD’en er strikket sammen efter den velkendte Laurent Bouzereau model og byder på to seperate skiver, hvoraf den ene indeholder filmen mens den anden består af en række kortere dokumentarprogrammer. Sidstnævnte efterlader imidlertid ikke noget særligt ophidsende indtryk.

Fra barn til forbryder til voksen…Med “Catch Me If You Can” understreger Spielberg endnu engang, at han er en instruktør som mestrer alle genrer og at han i højere grad end mange af de andre “moviebrats” forbliver en interessant skikkelse i det filmiske landskab. I modsætning til “tunge” fortællinger som eksempelvis “A.I.” er tonen her letluftig og drillende, hvilket leder tankerne hen på klassiske forbryderkomedier som “Den Lyserøde Panter” – omend med omvendt fortegn. Det er nemlig stadig kattens jagt efter musen som er i centrum, men forbrydelserne skildres her fra den charmerende skurk Frank Abagnales synsvinkel og ikke ordensmagten, som repræsenteret ved Hanratty.

Størstedelen af filmens humor udspringer af de situationer hvor Frank snørrer alt fra skolens vikar til FBIs bedste mand. Løjerne er lækkert iscenesat og indeholder den typiske Spielberg humor, der primært formidles gennem billeder fremfor dialog. Tempoet er igennem det meste af filmen højt og de mange sjove referencer til andre genrefilm indgår som en del af legen. DiCaprio har fundet en rolle, der spiller på hans drengede udseende og leverer sammen med Hanks gode præstationer set i henhold til filmens ånd. Det er dog Walken der i sidste ende stjæler billedet og som giver filmen lidt ekstra kant.

Som stort set alle andre af Spielbergs film tager “Catch Me If You Can” udgangspunkt i en problematisk familiesituation, og mellem de mange jokes sniger der sig nogle mere melankolske passager ind. Til trods for at Frank har hele verden som sin legeplads føler han sig ensom og magtesløs i sin manglende evne til at samle familien igen. Handlingen fungerer derfor også som en modningsproces for hovedpersonen og naturligvis opstår der langsomt et far/søn lignende forhold mellem jægeren og den jagede. Det er først efter at have stiftet nærmere bekendstskab med lovens lange arm at Frank øjner en ny verden, men desværre er begivenhederne efter fangsten ikke helt så underholdende som under selve jagten. Plottet kan ikke rigtigt bære den sidste halve time, og havde spilletiden været holdt under de to timer, ville filmen have haft større gennemslagskraft.

VideoSom det var tilfældet med både “Saving Private Ryan”, “A.I.” og “Minority Report” er billedet på “Catch Me If You Can” undergået forskellige kemiske processer, for at nå frem til den helt specielle grynede kvalitet som Spielberg og fotografen Janusz Kaminsky sætter så stor pris på. Dette betyder også at den digitale overførsel er svær at bedømme, idet mange af de elementer som man normalt helst vil undgå på DVD her er intenderede. Skarpheden varierer også løbende som følge af denne efterbehandling.

Hvis vi først kigger på selve kvaliteten af kildematerialet har negativet været i god stand, da der hverken optræder ridser eller andre defekter i billedet. Farverne skifter mellem at være tilbageholdte og så meget kraftige, hvilken igen skal ses som en kreativ beslutning taget i overensstemmelse med filmens gennemgående æstetik. Det er korrekt, at der forekommer indtil flere grynede scener, men i mine øjne gør det ikke oplevelsen dårligere og jeg har derfor valgt at se dette aspekt af den visuelle præsentation som et stilistisk virkemiddel på niveau med eksempelvis sort/hvid optagelser.

AudioDet er rart at se endnu en Steven Spielberg udgivelse med DTS lyd, også selvom at soundtracket måske ikke sparker voldsomt meget bagdel. John Williams har komponeret et ganske inspireret score til filmen, og det er mest hans bidrag som nyder godt af den høje bitrate på lydsiden. Det er stort set umuligt at adskille DTS og Dolby Digital sporene fra hinanden og der er for en gang skyld ikke nogen grund til at kalde til kamp blandt tilhængerne af de respektive formater. Dialogen er på alle tidspunkter let at høre – baghøjtalerne dog for det meste stille.

EkstramaterialeSom nævnt indledningsvist er der ikke meget at komme efter i afdelingen for ekstramateriale, og det bliver tydligere og tydligere at DVD-udgivelserne af Spielbergs film ikke rigtigt kan følge med mange andre toptunede special editions. De dokumentarprogrammer der er at finde på disc 2, er alle produceret meget professionelt og i tilfælde af de to første (kaldet henholdsvis “Bag Kameraet” og “Til Casting på Filmen”) nogenlunde informative. Ud over en lille feature omkring filmens gode musik (“Musikken fra Filmen”) er der også to indslag om virkelighedens Frank Abagnaile (“Mellem Virkelighed og Fantasi”) og begivenhederne omkring hans checkfalsknerier set fra FBI’s perspektiv af (“FBI Perspektiv”). Et mindre fotogalleri runder DVD’en af. Menuerne er på begge skiver lavet af sjove og stilfulde animationer.