Crawl

InstruktionAlexandre Aja

MedvirkendeKaya Scodelario, Barry Pepper

Længde87 min

IMDbVis på IMDb

I biografen22/08/2019


Anmeldelse

Crawl

4 6

 

Én location. Ét mål. Og én kæmpe udfordring, der langsomt bliver værre og værre. Nogle gange skal der ikke mere til.

 

Så simpel er “Crawl”, der bider hårdt fat, og den giver ikke slip!

 

Det handler om Haley og fars mareridt i et kryberum under skilsmissehuset i Florida. De skal ud.

 

En orkan truer med at oversvømme hele byen. Men desværre er der fuldvoksne og aggressive alligatorer mellem trappen og dem. Vandet stiger, hvilket kun gør alligatorerne farligere.

 

Det er en hamrende intens affære. Og den prøver absolut heller ikke at overbevise mig om, at den er mere end det.

 

Sådan fokuserer “Crawl” kun på at kravle frem mod sin effektive suspense i stedet for at gå i alle mulige ambitiøse retninger. Den er veludført med ét mål: At skabe en modbydeligt spændende overlevelseshistorie.

 

De er i sikkerhed bag nogle rør i kælderen sort som kul, men hvis de ikke kommer ud, så drukner de. Og hvis de ikke finder en sikker vej ud, så bliver de flået fra hinanden. Dejligt simpelt.

 

Så hjælper det også, at der er blevet taget nogle fantastiske valg i forhold til udførelsen af krybemareridtet i orkanens klamme øje.

 

De sidste par års dræberdyr på film har enten budt på mutantmonstre a la “Rampage” eller dyr så kloge, at det bliver dumt som i “The Shallows“.

 

I “Crawl” nøjes alligatorer med at være alligatorer. Og det er rigeligt! Voldsomt aggressive typer, øgler, der gør deres biologiske job.

 

De giver en helt anden fornemmelse end både The Rocks abeshow og Blake Livelys photoshoot. En reel fare, der kunne ske i din egen kælder, hvis du ikke lige fik sikret drænet.

 

Når alligatorerne så bider fast, så er de heller ikke blege for at vise, hvad de egentlig kan gøre.

 

“Crawl” er nemlig havnet i hænderne på Alexandre Aja, der før har vist flair for blod og vold.

 

Det gjorde han voldsomt i “Haute Tension” og “The Hills Have Eyes”. Klamme og grimme film. På den helt rigtige måde.

 

Det får han med her. I plørevandet sprøjter det med blod – fra en brækket knogle, afrevne lemmer og kødsår. Farmand må sætte sit brækkede ben på plads med værktøj. Det er både knoglehvidt og blodrødt. Det er ækelt. Det er beskidt. Det er Aja, når han er bedst.

 

Bedst er dog, at “Crawl” klarer sit mål på kun én location.

 

Det er kun i huset, at stormen raser. Så skal man først have fat på en telefon. Ring til politiet. Når det ikke lykkes, så må man prøve at signalere til en båd udenfor.

 

Når én plan fejler, så kommer der en ny og fornuftig én af slagsen. Kom nu ud!

 

Sådan følger “Crawl” afklaret sin simple plan. Nogle gange skal der ikke mere til.

 

Crawl anmeldelse / Filmz.dk

 


Trailer