Man kan sige hvad man vil om Jerry Bruckheimer, men manden er ganske enkelt en høg, når det kommer til at spotte en god investering. Efter at have produceret adskillige film med en samlet indtægt på næsten to milliarder dollars alene i USA, valgte den amerikanske producer med det tyskklingende efternavn at begive sig ind i tv-seriernes domæne. Multimillionærens første virkelig succesrige tv-serie var “CSI”: en serie, som siden hen er blevet efterlignet af talløse andre politiserier. Få år efter det første afsnit prydede sendefladen havde “CSI” endda allerede affødt to spin-offs, hvilket stadigvæk er en uhørt bedrift. Og der er gode grunde til seriens enorme succes.

Lad os starte med den perfekte skuespillerbesætning. Ikke nødvendigvis perfekt, fordi skuespillerne alle er ufejlbarlige eksempler på deres profession, men fordi alle aktørerne går perfekt i spænd med deres respektive karakterer. William L. Petersen er sensationel i seriens mest prominente rolle som Gil Grissom – lederen af det såkaldte CSI-hold, som, armeret med ordensmagtens mest avancerede isenkram, forsøger at opklare alt fra tilsyneladende regulære uheld til grufulde seriemord i og omkring Las Vegas. Grissoms kollegaer spilles af et væld af talentfulde skuespillere, hvor især en temperamentsfuld Marg Helgenberger og karismatisk Gary Dourdan skiller sig ud.

“CSI” har også altid været en serie, der så knaldhamrende godt ud på tv, og hvis kameraarbejde gang på gang er blevet prisbelønnet. Der bliver brugt alskens (ofte grynede) filtre og imponerende special-effects, der er med til at styrke seriens attraktive, celluloidagtige look. Auditivt imponerer serien også, og det kommer altså derfor ikke som nogen overraskelse, at en af filmverdenens mest succesrige producere har skudt penge i projektet.

I modsætning til de fleste andre nyere tv-serier, er sammenhængen mellem afsnittene meget lille og ofte helt lig nul. Det forhindrer seriens karakterer og fortællinger i at udvikle sig lige så meget som i serier, hvor det centrale plot udvikler sig konstant (“Lost” og “Battlestar Galactica” er gode, nyere eksempler), men det gør til gengæld “CSI” mere letfordøjelig og lettilgængelig. Man kan måske godt blive en smule irriteret over, at enkelte sideplots synes at have en vigtig betydning for et givent afsnits forløb, men hurtigt bliver glemt igen… men når underholdningsniveauet er så højt, og karaktererne er så stærke, er det svært virkelig at beklage sig, og man kan ikke ligefrem påstå, at der ikke sker nogen som helst udvikling overhovedet.

Seriens flittige manuskriptforfattere formår igen og igen at overraske med en række uberegnelige twists og drejninger. Uanset hvor forudsigelig, man synes et afsnit virker ved første øjekast, er der en stor chance for, at man vil blive efterladt fuldstændig forbløffet. Det er altid en fornøjelse at prøve at gætte med, især når afsnittene tager sig af flere forskellige sager på én gang. Ligesom en god avis, der bliver læst ordentligt igennem en enkelt gang, før den ryger i papirkurven, er CSI-afsnittene dragende, men ikke just uforglemmelige. Men man får aldrig den mindste lyst til at standse abonnementet…

VideoPræsenteret i 4:3 full screen format. Serien bliver skudt i widescreen, men uanset hvilket land, man kommer fra, er det ikke muligt at erhverve sig første sæson i billedforholdet 1.78:1. Man savner under alle omstændigheder ikke billedinformation i siderne, men det forhindrer alligevel en visuelt prangende serie i at fremstå endnu mere filmisk. Der er en lille smule udtværing og blødhed i seriens mørkeste scener, men ellers fremstår billedet skarpt. Farvegengivelsen er god, selvom farvetemperaturen af og til er en snert for høj, men tilfælde af edge-enhancement og støj er sjældne.

AudioUdgivelsens engelske Dolby Digital 2.0 lydspor byder på krystalklar dialog, fin bund og godt med aktivitet. Men lydsporene har én nagende skavank. Der er tale om et efterhånden særdeles sjældent fænomen, som ejere af de europæiske udgivelser af “Koyaanisqatsi”, “Gods and Monsters” og (efter sigende) den første “Ringenes Herre”-film vil have oplevet: Lyden hopper og knækker hele tiden.

Det er ikke altid tydeligt, men især når musikken kører og enkelte toner holdes i mere end ét sekund, kan man høre problemet. Det er ligesom en dårligt kodet MP3-fil, og problemet skyldes en fejl i konverteringsprocessen fra NTSC (som materialet oprindeligt blev skudt i) til det europæiske PAL-format, hvilket også forklarer, hvorfor lyden synes at skippe omtrent én gang pr. hele sekund. Det er ikke alle, der nødvendigvis vil bide mærke i det. Men hvis man først har lagt mærke til det, er det en nærmest konstant pine, og jo bedre din hørelse er, desto værre vil problemet fremstå.

EkstramaterialeIkke engang seriens kriminalitetseksperter med alt deres imponerende udstyr ville kunne finde noget som helst ekstramateriale gemt i denne boks.