Pedro Almodóvar er endnu engang på tapetet i de danske biografer, denne gang med filmen “Dårlig Dannelse”. Filmen lever dog ikke op til Almodóvars to seneste succeser, “Alt om min mor” og “Tal til hende”. “Dårlig Dannelse” er et halvhjertet forsøg på en melodramatisk thriller. Almodóvar er en instruktør, der kan skabe stærke scener og interessante karakterer, men med “Dårlig Dannelse” virker det som om han vil for meget på én gang, og resultatet bliver en rodet film, der ikke rigtig kommer i dybden med nogle af de interessante karakterer som filmen faktisk indeholder.

Filmen lægger ud i Madrid i 1980, hvor den succesrige filminstruktør Enrique får uventet besøg af sin gamle barndomsven og første kæreste Ignacio (spillet af Gael García Bernal – Mexicos svar på Brad Pitt). Ignacio mangler arbejde som skuespiller og vil derfor gerne medvirke i Enriques nye film. Enrique er dog en kræsen instruktør og føler ikke, at Ignacio virker særlig talentfuld. Hele scenen emmer af anspændthed, og ikke af den hjertevarme, som man kunne forvente, når gamle venner genforenes. Enrique får hurtigt ekspederet Ignacio ud ad døren, med løftet om at læse Ignacios novelle “Besøget”, som tager udgangspunkt i deres gang på den strikse katolske skole. Det ligger selvfølgelig ligefor, at Enrique beslutter sig for at filmatisere Ignacios novelle og tilmed give en rolle til Ignacio. Så langt så godt.

Herefter bliver filmen uklar og kluntet i sin fortælling. Filmen deler sig i tre dele, hvor den igangværende – og mest interessante – handling foregår i Madrid i 1980. Den kombineres med nogle kedsommelige flashbacks til kostskolen i 1964, hvor vi får historien om de to drenges venskab og kærlighed. Disse to elementer passer ikke sammen med det næste i rækken, som er et fiktionselement fra novellen “Besøget”, der foregår i 1977, hvor Ignacio konfronterer den hårdføre og pædofile Fader Manolo. Det er ikke fordi, at man har svært ved at finde hoved og hale på disse historier, for hertil er Almodóvar en for god fortæller, men det er svært at finde ud af, hvad historien vil med fortællingen om besøget hos Fader Manolo. Det viser sig, at have relevans for filmens senere drejning, som jeg ikke vil røbe – men dog kommentere: Den ikke er til filmens fordel.

Noget lurer under overfladen, og Enrique har svært ved at genkende den Ignacio som var hans første og største kærlighed. Her drejer “Dårlig Dannelse” over i thrillergenren, som Almodóvar ikke mestrer på tilnærmelsesvis samme måde som melodramaet. Drejningen skaber en helt ny fortælling, og filmen vil fortælle så meget på en gang, at man ikke får den store indlevelse i karaktererne. Det er overraskende, for personskildringen er normalt en af Almodóvars største styrker. Den omsorgsfulde og psykotiske sygeplejer Pedro fra “Tal til hende” og den pragtfulde transvestit La Agrado fra “Alt om min mor” er gaver til filmhistorien. Almodóvar er dog knap så gavmild med “Dårlig Dannelse”.