Ulaa Salim vil advare imod tonen i debatten om indvandrere. Det gør han ved at forpeste den selv samme tone med “Danmarks sønner”.

Det overrasker mig. For Ulaa er lillebror til Dar Salim, der spillede hovedrollen i “Underverden“, som komplekst behandlede et splittet Danmark, hvor etniske minoriteter kunne være skurke og helte. De havde et eget, aktivt valg.

Det har de ikke i Ulaa Salims diagnose af tidens Danmark. Her er de brune ofre for den hvide racisme. Nuancer er en by i Irak.

Salim forsøger ellers at bilde beskueren ind, at han er interesseret i begge sider af sagen. Han har øjne både hos de radikaliserede minoriteter samt hos de danske nynazister her i tiden efter et bombeangreb på Nørreport. Det har skabt splid.

Derfor giver det god mening at besøge begge de vrede fronter.

Det begynder hos Zakaria, der bliver overtalt til at begå et attentat. Men han er god nok inderst inde.

Han leger med lillebror, spiser mors madpakke og synger som den eneste 19-årige i Danmark med på “Hele verden fra forstanden” af TV-2.

Zakaria er ikke islamist. Han er bare sur over, at de hvide racister chikanerer med grisehoveder og blodige beskeder om, at han og de andre brune skal rejse hjem til der, hvor de kommer fra.

På den anden side af dette empatiske portræt findes de andre. Dem. De militante racister i foreningen ‘Danmarks sønner’. Dem portrætterer Salim også. Men kun på afstand. Han gør forskel.

I distancerende lydklip står det klart for dele af politiet, at den virkelige fare findes på den racistiske højrefløj, der kaster med grisehoveder og lægger planer om et regulært muslimsk folkedrab, imens de brune terrorister blot er gode drenge på afveje.

Årsagen? Tonen hos Martin Nordahl – partilederen hos Nye Borgeli… Jeg mener Nationalbevægelsen. Skylden er hos NB. Det, de siger om indvandringen til Danmark, skaber hvide racister, der skaber had, som får stakkels TV-2-lyttende Zakaria til at blive terrorist.

Her mangler Ulaa Salim akut Dar Salims “Underverden”-karakter, der krævede, at den irakiske ghetto-far tog ansvar. At han rejste sig. Fra sofaen og fra offerrollen.

“Underverden” ligestillede ‘de brune’. Gav dem ligeværd. Zaid kunne både være helt og skurk – i stedet for kun at se passivt til.

Zakaria er derimod et radikaliseret offer i “Danmarks sønner”. Det er synd for ham.

Dét bliver i sidste ende synd for “Danmarks sønner”, der behændigt er renset for spørgsmål om klasse, kultur, integration og religion. Det er kun tonen, den er gal med.

Derfor er der mange ting galt med “Danmarks sønner”.