Dark Water
Udgivet 16. okt 2005 | Af: El vez | Set på DVD
Denne menneskeligt svære situation for Yoshimi, med at være alene med datteren et nyt sted og eks-manden og advokaternes horn i siden på hende, giver et godt, ubehageligt grundlag for opbygningen af filmen. Den konstante regn og de meget ubehagelige omgivelser er med til at slå den grå og triste stemning fast. Da Ikuko finder en lille rød taske på husets tag, afleverer Yoshimi den til viceværten – der ikke kan forklare hvor tasken kommer fra, da der ikke bor andre børn i bygningen.
Ligesom “Ringu” er filmen her baseret på en roman af Kôji Sozuki og der er da også visse fælles træk de to film imellem. Men hvor tanken om et forbandet VHS bånd der ikke er til at komme af med virker ret skræmmende, viser “Dark Water” i stedet en stille, snigende uhygge, der, lige så langsomt som fugten i Yoshimis lejlighed, kryber ind under huden på én.
Som nævnt har vi her at gøre med en genudgivelse, men bortset fra indpakningen er der absolut ingen forandringer at spore i forhold til den første udgivelse af filmen fra 2003. Det er ærgerligt, for en så fremragende film som “Dark Water” fortjener bestemt en bedre behandling end denne.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet