“Date Movie” er plat, usmagelig, åndssvag og allerede en fast og udskældt bestanddel af IMDb’s liste over filmhistoriens 100 allerværste film. Den er samtidigt klart bedre, end du har hørt – selvom det ikke ligefrem siger så meget.

Det er ikke svært at forstå, hvorfor så mange mennesker har udtrykt et brændende had for filmen. Det kan nemlig diskuteres om en film, der spilder publikums tid på at vise en kunstig kat, som sidder på lokum, og en ung kvinde, der ihærdigt forsøger at eliminere en forvokset, grum bums, overhovedet er berettiget til at eksistere. Flere af påfundene er endda frastødende og udpenslede nok til at få selv Farrelly-brødrene (“Vild med Mary”) til at rødme.

Men denne anmelder kunne ikke helt undgå at trække på smilebåndet i ny og næ og endda lukke en enkelt latter eller to ud. De mangfoldige sketches og vitser gør indtryk langt hyppigere end i årets anden, opblæste crazy-komedie: den forfærdelige “Scary Movie 4”. Igen er der dog tale om en kompliment af begrænset værdi. Langt størstedelen af “Date Movie”s korte spilletid fremprovokerer uheldigvis rullende øjne og skuldertrækken frem for fnis og smil.

Men filmmagerne fortjener et par skulderklap for ikke bare at tage pis på nutidens største filmhits. Udover nyere hits som “Meet the Fockers” og “Hitch” bliver bl.a. Quentin Tarantinos fremragende “Kill Bill”-serie, sidste års populære musikdokumentar, “Rize”, og selv den efterhånden halvgamle “Pretty Woman” inddraget. Andre jokes er tilmed lidt mere raffinerede, såsom latterliggørelsen af nutidens overforbrug af product placement og den amerikanske befolknings hunger efter smagløse reality-serier på tv. Scenen, hvor en af hovedpersonerne med et skarpladt shotgun blæser nogle grådige, overfladiske realtiy-show deltagere væk, fortjener næsten at blive klappet af.

Ingen af skuespillerne efterlader noget varigt indtryk, men det ville næsten også have været underligt. Teknisk set er filmen heller ikke noget særligt, og det papirtynde plot, der er designet til at skabe sammenhæng mellem de endeløse ‘morsomheder’, er fuldstændig ligegyldigt. Der findes talløse andre komedier, der er bedre end “Date Movie” – også af den mere crazy slags. Men en af historiens absolut værste film nogensinde, er den altså ikke.

VideoPræsenteret i 1.85:1 anamorphic widescreen format. “Date Movie” ser overordentlig godt ud. Farverne er fyldige og attraktive, kontrasten er solid, og så er der ingen nævneværdige tilfælde af digital støj eller støv. Edge-enhancement er der heller ikke nogen spor af, men til gengæld er billedet desværre tit en anelse blødt.

Audio”Date Movie” er bestemt ikke en af den slags film, som bare skriger efter et DTS-mix. Men SF Film har alligevel givet køberen mulighed for at opleve filmens lydside i enten Dolby Digital 5.1 eller DTS 5.1-format. Lydsporene byder på en fin mængde punch, og lyden fremstår krystalklar. Musikken får lov til at folde sig godt ud, men man savner en lille smule mere kreativ brug af baghøjtalerne. Et par gode panoreringsmuligheder bliver overset, og så kunne sporet også have haft gavn af en mere finpudset, detaljeret atmosfære.

EkstramaterialeHele tre kommentarspor indeholder “Date Movie” dvd’en. Det første er med manuskriptforfatterne Jason Friedberg og Aaron Seltzer (som også instruerede), det andet er med skuespillerne Alyson Hannigan, Adam Campbell, Sophie Monk, Valery Ortiz og Tony Cox, mens det sidste er med kritikerne Scott Foundas (LA Weekly) og Bob Strauss (Los Angeles Daily News). Det første spor er overraskende seriøst, og giver et sobert indblik i filmens tilblivelse. Mærkværdigt (og irriterende) er det dog, at flere ting er blevet ‘beepet’ ud, øjensynligt at rettighedsårsager.

Kommentarsporet med skuespillerne er langt mere jovialt. Men her er også lidt for mange pauser og også lidt for megen kedelig fnisen over skuespillernes egne præstationer. Der bliver bl.a. talt om en liste over ting, deltagerne må sige, som Fox’ advokater har givet dem, hvilket forklarer, hvor nogle ting er beepet ud. Det sidste kommentarspor er dog det bedste. Strauss kunne godt lide filmen, mens Foundas nærmere hadede den. De to mænd disker op med masser af underholdende, intelligente og velovervejede overvejelser.

Det er også muligt at se hele filmen med tilhørende laugh-track ligesom i mange sitcoms. Det bliver dog hurtigt trættende at lytte til. Måske hvis al latter og hujen havde været lidt mere nedtonet, havde det været en morsommere oplevelse.

I “On Dating” (5 minutter) fortæller flere af filmens skuespillere om deres (for det meste ærgerlige) oplevelser i forbindelse med diverse stævnemøder. Relativt fornøjeligt. Dvd’en byder også på to såkaldte “Romantic Screensavers”, som egentlig bare er to korte videoklip af hhv. en solnedgang og en kamin. Så er der et lidt ligegyldigt interaktivt spil, “Andy’s Cherry Stem Surprise”, hvor man skal svare på spørgsmål om filmen. “Fun With Casting” (2 minutter) viser uddrag fra flere af skuespillernes pinlige testoptagelser. “Fox Movie Channel Presents ‘Making a Spoof'” er en dokumentar, som er delt op i 13 dele, der tilsammen varer omtrent 18 minutter. Dokumentaren har ikke meget med “Date Movie” at gøre. I stedet er det en fin parodi på Peter Jacksons “King Kong”-videodagbøger, hvori flere af skuespillerne er gengangere fra “Date Movie”.

Hele 12 slettede scener (18 minutter) og 3 minutters halvsjove fraklip er også inkluderet. De slettede scener er meget ligesom filmen: ineffektive og ubegavede. Men et par af dem (såsom en forlænget intro og en Jennifer Lopez-parodi) kunne sagtens være blevet i filmen og have været med til at sørge for, at der ikke gik sølle 70 minutter fra filmens start til rulleteksterne toner frem.