Der er sket meget på 14 år. Marvel har ændret alt med MCU. DC har ejet verden med Nolan, men befinder sig nu i et rent Joker-kaos. Superheltenes verden har ændret sig radikalt.

Bare ikke hos Pixar. Det er 14 år siden, at “De utrolige” reddede verden første gang. Nu gør de igen – på den samme måde. Som om intet var hændt.

Faktisk starter fortsættelsen her præcis, hvor vi slap. Undergraveren har rejst sig fra jordens dyb og proklameret, at ’ingen er undere end mig!'.

De utrolige kæmper forgæves med bulder og brag. Men det er ikke til glæde for politikerne og samfundet. Familien Parr redder lidt, men smadrer også meget samtidig – som i “The Avengers“.

Derfor skal den utrolige familie nu igen gemmes væk i forstæderne.

På den måde vender “De utrolige 2” tilbage til forgængerens udgangspunkt. Men ligesom for 14 år siden så får én af forældrene chancen for at redde verden igen.

Men også spørgsmålet om kønsroller i samfundet har ændret sig på 14 år. Det forstår “De utrolige 2”. Det er nemlig mor Helen eller Elastipigen, der denne gang får chancen af det rige søskendepar, som vil gøre heltene super igen.

Det er ikke til stor glæde for ægtefællen, Hr. Utrolig. Han er helten. Hun er moderen. Han skal redde. Hun skal hente børn. Synes han.

Men sådan fungerer køn ikke længere. Heller ikke for superhelte. Derfor tager Hr. Utrolig – eller bare Bob – nu kampen op mod hverdagen med en sur teenagepige, en søn med matematikvanskeligheder og en baby med nyopdagede superevner.

“De utrolige 2” er en blanding af action-superhelt og hjemmegående hverdagshelt. Ligesom det også var for 14 år siden. På den måde har familien Parr ikke rykket sig.

Det er lidt en skam. Specielt for børnene, Dash og Violet.

Jeg havde gerne set mere til, hvordan de havde tacklet deres nye status som helte sammen med deres hverdagens problemer – fokus er primært på Helen og Bob. Og det så jeg jo for 14 år siden.

Men midt i al det gode, gamle så er der også nye udfordringer for The Parrs. Eller rettere sagt én udfordring ved navn Jack-Jack.

Babyen har fået kræfter. Mange kræfter. Det sætter Bob og søskende på prøve.

Jack-Jack er højdepunktet. Som da Dash og Violet skyder med laser ud af hans øjne. ’Skyd ikke med babyen indenfor!' formaner farmand. Det er perfekt blanding af hverdag og super. Og enormt sjovt.

Det sjove er stadig den største superkræft hos “De utrolige”. I superhelteverden er det alvorens tid med krise i DCEU og et seriøst point of no return for MCU med “Infinity War”.

Her viser “De utrolige 2” i stedet, at en superheltefilm godt kan være action og sjov og ballade og et klimaks holdt til en luksusyacht. Det er minimalisme i disse superstorhedstider.

Brad Birds sequel tager mig 14 år tilbage. Før Batman blev rigtig mørk. Før Thanos rev Avengers fra hinanden. Superhelte er igen actionsjov.

Det er ikke utroligt kreativt, men stadig utroligt velvirkende.