Efter skildringerne af under- og overklassen i henholdsvis “Bænken” og “Arven” kaster Per Fly sig over middelklassen i “Drabet”, der ligesom “Bænken” har Jesper Christensen i den altdominerende hovedrolle. Rollen som bistandsklient i “Bænken” er skiftet ud med samfundsfagslæreren Carsten, der har en affære med sin tidligere elev Pil (Beate Bille), der, ligesom Carsten, tilhører den yderste politiske venstrefløj.

Carsten og Pils hemmelige forhold består af politiske diskussioner og hed sex, men kommer frem i lyset, da Pil sammen med to andre kører en politimand ihjel under en politisk aktion, og efterfølgende arresteres. Carstens ægteskab med Nina (Pernilla August) har længe været en trist forestilling, hvor ingen af parterne levede sig ind i rollerne som ægtemand og hustru. Carsten vil hellere kæmpe for forholdet til Pil end redde sit ægteskab. Pil og de to andre aktivisters situation afhænger af, hvem der sad bag rattet under flugten, da straffen for chaufføren er drab. De andre kan slippe med groft hærværk.

Problematikken omkring straf og forløsning af skyldfølelse er en af styrkerne ved “Drabets” handling. Pil sad nemlig bag rettet, men skal hun fortælle sandheden og dermed ryge 16 år i fængsel? Skyldfølelsen lægger et tungt psykologisk pres på Pil, som har fortalt sandheden til Carsten, der mere end noget andet længes efter at få hende tilbage. Carsten ser det politiske system som en svaghed ved det danske samfund og mener ikke, at Pil bør straffes.

Beate Bille er god i rollen som den plagede Pil, men det er Jesper Christensen, der stjæler billedet. Rollens kompleksitet og udvikling giver Christensen masser at arbejde med og han overskygger de andre skuespillere i både kraft og udfoldelse. Christensen vandt både en Robert og en Bodil for sin rolle som Kaj i “Bænken”, og det ville overraske meget, hvis ikke han får i hvert fald en af priserne for den på en gang frembrusende og tilbagetrukne Carsten i “Drabet”. En præstation der fremhæver Christensen som en af dansk films absolut største gevinster.

Trods Jesper Christensens fremragende præstation bliver “Drabet” dog indimellem en anelse lang i spyttet. Samfundskritikken og hele den politiske vinkel kommer som et frisk pust, men Fly når ikke at få bundet samtlige tråde sammen inden filmen er slut.