Sådan fortalte Bram den aldrig

Titlen er sand. Sådan er eventyrmyten om Dracula aldrig blevet fortalt før. Da Francis Ford Coppola fortalte historien om fyrst Vlad i sin “Dracula” tilbage i 1992, var det klassisk sat op med den blodsugende, udødelige greve i en kiste på et slot, hvor han kammerspil-klaustrofobisk ventede på et nyt offer for sin tørst. I “Dracula Untold” er der ingen, der venter. Det ”Un” skal væk, så vi kan komme videre til 2’eren.

“Dracula Untold” er en kompakt blodpølse. På sin beskedne halvanden time bliver der leveret ikke så lidt. Den blodtørstige hovedperson, Luke Evans’ Dracula – der ligner en moden, arret version af Orlando Bloom – står efter kun en halv time overfor tusinde tyrkertroende sultansoldater. Som en blanding af William Wallace og Superman holdt sammen af et pølseskind lavet af Draculamyten banker han dem til blodbudding. Inden da har vi fået grevens tragiske barndomshistorie som tyrkisk børnesoldat under middelalderens korskrige, et uspiseligt krav fra den tyrkiske sultan, der vil have 1000 drengesoldater fra Vlads chanceløse fyrstendømme, og derpå Vlads pagt med (vampyr)djævlen i uhyggelig hule. Pyha. Det er en film på epo.

Netop de episke slag imod en middelalderhær i krigeriske kolonner og byttepagten med klam gamling peger væk fra Dracula-traditionen. Det er mere “Ringenes herre”, hvor eventyrtræk, fantasy-trylle-tryl og middelaldersværd blendes sammen i plotgryden i kamp imod det onde. Her tyrkerne, der føres an af Dominic Coopers sultan, der ikke virker mere farlig eller mellemøstlig end Kebabistan nede på hjørnet.

De episke anslag er der, “Dracula Untold” virker bedst. Ud over diverse Spider-Man-sanser så får Dracula en flagermusehær, som ville gøre Batman jaloux. Fra sit og sine undersåtters trygge tilflugtssted – en kristen klosterborg – kan Dracula som en anden orkesterdirigent fjernstyre sine bevingede bæster til forsvarskamp imod fjenden. Næven bankes i jorden, hvilket straks oversættes til slagmarken, hvor de mange mørke luftrotter er næven, og de stakkels tyrkere den jord, der bankes på. Det er effektflot i en liga, hvor kun Peter Jacksons slagne marker kan være med.

Men når Dracula-figuren skal (mis)bruges til andet end actionhelt, så kan flagermusene ikke hjælpe. Tematisk er der en svag idé, om hvad ham der den blodtørstige greve kan bruges til. Det er noget med, at det der blod kan betyde noget mere. Noget andet. Uskyldstab måske? Der ryger lidt blod på et bur med hvide duer. Noget med kødelige drifter også. Vi laver den regel, at Dracula skal holde sig i kødelig cølibat i tre dage – til trods for han har en kone, som han har lavet en søn med, så den del giver heller ikke mening… Årh, nevermind. Der er også noget med Satan, Gud og religion, og nu har vi jo installeret slutscenen på et kloster. Det må kunne bruges? Naaah, vi giver vores vampyrhelt et middelaldersværd i stedet for, og lader ham kæmpe til døden imod den tyrkiske badguy, det er til at forstå.