Vi holder ikke op med at lege, fordi vi bliver ældre – vi bliver ældre, fordi vi holder op med at lege, lyder åbningsreplikken.

Tænk at indlede en film om fangeleg så højtravende.

Som om historien om en flok voksne mænd, der leger tagfat på 30. år, ikke er noget nær den dummeste præmis nogensinde. Selv om den angiveligt er inspireret af en sand historie.

“Du er den” vil gerne være en rørende og tankevækkende komedie om at bevare sit indre barn.

Det er den ikke. Så det skal den lade være med at bilde mig ind. Hellere stå ved sin afgrundsdybe dumhed.

“Du er den” er nemlig en film om fem voksne mænd, der hvert år bruger maj måned på at lege tik, tagfat, ‘du er den’ – kær leg har mange navne.

Så da Ed Helms forklædt som rengøringsmand vælter ind og tikker Jon Hamms topchef midt i et interview med Wall Street Journal, er det kun journalisten, der for alvor bliver overrasket.

Faktisk så overrasket, at hun dropper sin finans-artikel og tager på landevejen med tikkerklubben, da de indleder jagten på Jerry – den eneste af legekammeraterne, der aldrig er blevet tikket.

Han skal rigtig voksen-giftes, så måske er det sidste mulighed for at fange han, inden han trækker sig ud af barnelegen.

Jerry spilles af Jeremy ‘Hawkeye’ Renner, der trækker på al sin superhelte-erfaring, når han sætter sine gamle venner på plads.

Det har lidt af elegancen fra en god kampsportsfilm, når Jerry nedlægger sine modstandere i nærkamp uden at blive rørt.

Og der er noget tegneserieagtigt ved hans overlegenhed, der også minder om “Kingsman”-filmene, hvor Colin Firth folder sig ud uden så meget som at krølle sit jakkesæt.

I de action-momenter er “Du er den” ikke elendig. Men så snart tempoet og replikkerne falder, går det galt.

For hvis de fem bros har bevaret deres indre barn, så er det desværre i form af en flok øretæveindbydende, selvoptagede, kronisk liderlige 13-14-årige drengebørn.

Den slags, der finder det nødvendigt og sjovt at skrive i legereglerne, at man ikke må slå hinanden i røvhullet. Som synes, det er sjovt at onanere med sin legekammerats bamse. Sådanne typer, der synes, det bare er toppen af pissefed drengerøvshumor at slå hinanden på pikken.

Det er halvanden times filmisk wanker-gestikulation. Hverken provokerende eller sjovt. Bare trættende.

Og det er decideret pinligt, når der af og til skal indskydes en hjertevarm pointe om venskab, sammenhold og fangelegens ædle ånd.

En filmmager som Judd Apatow har ellers vist i komedier som “Knocked Up“, “The 40 Year Old Virgin” og “Girls”, at man sagtens kan lave både sjove og bevægende historier om voksenbabyer, der skal finde deres plads i tilværelsen.

Men der er selvfølgelig heller ingen i hans film, der bruger en tolvtedel af året på at lege tagfat.