På baggrund af Jonathan Safran Foers storsælgende selvbiografiske roman, har instruktørdebutanten Liev Schreiber både skrevet og instrueret. Og det er han i bund og grund sluppet ganske hæderligt fra med den lunefulde og underfundige “Everything is Illuminated”. En fin lille satsning, der formår at underholde uden på noget tidspunkt for alvor at blive prangende.

De dramaturgiske rammer er for så vidt enkle nok. Det handler naturligvis først og fremmest om Jonathan Safran Foer (Elijah Wood), der i voksenlivets allertidligste fase, på mormorens uforbeholdne foranledning, sætter sig for at opspore kvinden Augustine, som under anden verdenskrig angiveligt skulle have reddet hendes nu afdøde gemal og Jonathans morfar fra nazisternes jerngreb i østblokkens Ukraine. En manøvre der foranledigede, at morfaren Safran fik mulighed for at starte et nyt liv i USA, hvorfra filmens hovedperson i øvrigt også har sit udspring.

Det skal i den forbindelse ikke glemmes, at Jonathan fra sine tidligste barnsben har samlet på familierelaterede artefakter af enhver art. Alt fra brugte præservativer til nedslidte gebis og smykker får deres egen plads på væggen i Jonathans ydmyge gemak. For som han selv kundgør det, så glemmer han på den måde ikke sine rødder. Og det er da også hovedårsagen til, at han tager den lange rejse til Ukraine, morfarens ophavsland.

I Odessa hyrer Jonathan den temmelig amerikaniserede og i hvert fald MTV-inspirerede ukrainer, Alex (Eugene Hutz), hans blinde morfar, der for i øvrigt også er chauffør, og dennes førerhund, Sammy Davis Junior Junior (ja det hedder den altså) til at bistå ham med, hvad der hurtigt får tilnavnet “den meget strenge undersøgelse”. Med eftersøgningen af Jonathans morfars redningskvinde lægges der dermed op til en roadmovie i bredeste forstand, når den temmelig heterogene gruppe med en gammel, nedslidt trabant som eneste transportmiddel farter igennem Ukraine og vender blikket baglæns i tiden.

Og det fungerer egentligt også helt fint. Særligt bemærkelsesværdigt er naturligvis samspillet mellem Jonathan, der er sublimt underspillet af en forrygende Elijah Wood, og tolken Alex, der derimod, til tider, virker solidt overspillet. Det er en balancegang, der, for det meste i hvert fald, formår at holde fortællingens skrue lige i vandet. Det er det komiske møde mellem øst og vest, der næppe kan frasige sig en vis inspiration fra balkankulturens førende instruktør, Emir Kusturica. Det bliver særligt tydeligt ved det første møde mellem Alex og Jonathan, hvor en gruppe gademusikanter indgår i scenariet, ligesom det nærmest er blevet tradition i netop Kusturicas flamboyante film. I “Everything is Illuminated” hersker der en, nogen gange lidt for tyk, visualisering af sprogbarrierer, fordomme og kulturforskelle. Men det er underholdende og egentligt aldrig upassende.

Selv om tempoet tøffer derudaf i tilbagelænet stil, fornemmes alligevel en udtalt metaltræthed hen mod slutningen, hvor det komiske meget brat bliver bragt til ophør for at give plads til en væsentligt mere alvorlig tone, da krigens spøgelse endeligt får lov til at vise sit sande ansigt. Og det er egentligt synd. Netop fortællingens skæve og varme humor giver “Everything is Illuminated” en væsentlighed, der naturligvis bliver noget sværere at få øje på med dens larmende fravær. Men det skal imidlertid heller ikke glemmes, hvorfor Jonathan i første omgang er vokset op i det amerikanske frem for Ukraine. Baggrunden herfor får vi hen mod slutningen af filmen, og den forklaring er, ligesom så mange tilsvarende skæbnehistorier fra anden verdenskrig, alt andet end munter.

Hvis “Everything is Illuminated” skal ses som Liev Schreibers debut som instruktør, er det næppe den mest perfekte af slagsen. Alligevel oppebærer den sjældent sete kvaliteter. Uden for meget ståhej skabes en finurlig og charmerende historie med en underspillet komik, der på sigt viser sig at byde på mere end bare regulær søndagsunderholdning.

VideoBilledsiden i “Everything is Illuminated” hører så absolut til dens forcer. Den fremstår i 1.85:1 anamorphic widescreen format og er ganske beundringsværdig. Ud over enkelte eksempler på “myrer i billedet” er billedet skarpt og detaljeret. Kontrasten er forholdsvis høj og får dermed, igennem de mange naturskønne billeder, Ukraine til at fremstå smukt og betagende. I enkelte sekvenser, hvor der er tale om flashback, er kontrasten derimod trukket ned til et minimum, som derved giver en anderledes flot effekt. Kort sagt er billedsiden i filmen på alle måder et kig værd.

Audio”Everything is Illuminated” er udstyret med to Dolby Digital 5.1 lydspor på henholdsvis engelsk og italiensk. De kommer dog ikke helt til deres ret. Således er kun fronthøjtalerne i brug, hvilket ikke får den store indflydelse på filmens helhed, da den primært fungerer igennem dialogerne.
Lydkulisserne understøttes tillige af en solid brug af østeuropæisk folkemusik, og her savnes en større dybde, som en bredere brug af højtalerne ville kunne tilbyde.

EkstramaterialeEkstramaterialet er absolut ikke imponerende. Der er blevet plads til en enkelt trailer for filmen samt 18 minutters fraklip. Sidstnævnte er i øvrigt ganske godt tilrettelagt. Alligevel vejer det ikke op for det faktum, at det temmelig begrænsede udvalg efterlader en hel del tilbage at ønske.