Programmeringen

Tænk at få lov til at møde og bo hos Skaberen i syv dage. Det får Caleb lov til. Han ankommer med helikopter til en slags Paradishave på samme måde som Dr. Grant, Sattler og Malcolm ankom til Jurassic Park. Caleb skal dog ikke møde kunstigt skabte dinoer derude i naturen, men derimod en kunstigt intelligent menneskerobot, der er lige så hot som Alicia Vikander. Her bor også Skaberen, der har programmeret hende i en film, som jeg er glad for, at Cinemateket har sat op, nu hvor Universal i Danmark ikke turde.

Skaberen bærer dog ikke langt hvidt skæg i “Ex Machina”. Her ligner han i stedet Oscar Isaac, der skaber ved at programmere kunstige hjerner til sine pæne “Terminator”-robotkroppe. Han drikker sig også skide fuld. Han er den Gud, som den gammelgræske tragedietitel her refererer til. Og maskinen er en AI-robot med gennemsigtig ledningekrop, som Caleb nu bliver bedt om at Turing-teste. Altså teste om den lækre hun-robot kan skelnes fra et menneske. Hun hedder Ava bare lige for at gøre den alternative skabelsesberetning helt tydelig herude i naturen, hvor laboratoriet er plantet og skabt af koldt og klaustrofobisk glas og beton.

Indgangen til trekantsdramaet er dog Caleb, der ankommer. Vi ved lige så lidt som ham. Domhnall Gleeson har efterhånden specialiseret sig i at være naiv publikumsintroduktion til et sært univers. Det gjorde han også, da han blev forfremmet til nyt band-medlem i “Frank”, hvor Michael Fassbender sang for med mærkelig maske på. I en indledende scene vinder Caleb turen ud til Skaberen. Ikke interessant i sig selv, men det er derimod den hilsen, som den intro sender til sci-fi-søskende-filmen “Dredd”, hvor indtagelsen af stoffet Slo-Mo gjorde verden langsom og farveeksponeret som en My Little Pony. Det er også lidt vilde Pony-farveglimt over “Ex Machina”. Det er Alex Garlands mærke. Han skrev og producerede “Dredd”, nu instruktør-debuterer han. Garland bliver god at følge.

Det er dog ikke Caleb, men trekantens to øvrige vinkler, der for alvor skaber noget nyt og ekstra godt. Alicia Vikander giver menneskeligt liv til sin robot-skikkelse, imens hun storflirter med den single-nørdede Caleb. Han bliver vild med hende. Præcis som da Joaquin Phoenix forelskede sig i sit styresystem med en Scarlett Johansson-stemme i “Hende”. Ava har ikke så sexy-hæs en stemme, men derimod en krop, der ligner Alicia Vikanders. Det rækker for Caleb. Det rækker for mig.

Jeg er dog vildest med Oscar Isaac. Han har bevæget sig fra smuk taber i skikkelse af Llewyn Davis til stjernekrigspiloten Poe. Her er han så en slags skurk. Måske. Det er i hvert fald noget mystisk over ham. Ava frygter ham. Noget er ikke, som det burde være. Men hvad? Hvem tester egentlig hvem? Hvorfor har Caleb et langt ar ned langs ryggen? Det hele gemmer Isaac bag et tiltalende storhedsskabervanvid og et nøglekort, som giver adgang til det hele. Caleb må nøjes med det halve, imens han langsomt finder slangen i Paradis.