Tredje gang er utroligt undværlig

Det er ved at være en slidt joke. Hele idéen med “The Expendables” eller de undværlige har fra start været det parallelle spor mellem karakterernes og deres skuespilleres alt for fremskredne alder. På begge sider af kameraet skulle man være stoppet for længst, men buldrer i stedet derudad. Barney Ross, Lee Christmas og Hale Caesar (Hvem finder på navnene?! Sly?!) på håbløse missioner. Stallone, Statham og Crews i håbløse film. Det er sjovt. Især tredje gang.

Opskriften er den samme ned i mindste detalje. Til hver gang har de fundet et par nye, gamle legekammerater, som ikke var med sidst, og som i de flestes tilfælde ikke har været med i andet i lang tid. Det blandes sammen med de ældre gamle, så rollelisten er længere end mine løg bliver, hvis jeg også skal ind og se nr. 4. Så finder man en historie et eller andet sted og fylder den med oneliners og referencer til tidligere film. Arnold siger ’get to the choppa!!'. Hø Hø. To gange! Suk.

Men hvad skal man sige, der ikke er blevet sagt? Alt preller vel af på de steroidepumpede brystkasser, og hjertet inde bagved har jo prøvet så meget, at selv ikke mine værste gloser kan fremtvinge et lille ekstra slag. Måske må jeg som ungt menneske give fortabt over for al den livserfaring. Mænd, der er fanget i deres egen succes fra 80’erne og 90’ernes skal vel bedømmes af mænd, der var stærkt kørende dengang.

Så for retfærdighedens skyld. En samtale imellem salige (og da i live anerkendt filmanmelder) Roger Ebert og verdens sejeste, men også mest skeptiske jagerpilot, min kære, afdøde morfar:

Roger Ebert: – Jeg kunne lide den mindre end de to andre, som jeg kunne lide så lidt, at jeg ikke selv anmeldte dem. Stupid action med en fuldstændig triviel historie.

Morfar: – Jeg tror, jeg slumrede lidt undervejs, så er ikke helt sikker på, hvem der sprang hvem i luften?

RE: – Sylvester Stallone vil dræbe Mel Gibson, bare fordi, men han tror ikke på sit gamle team og hyrer en ny forsamling, der fejler fuldstændigt. Nu er det kun Dolph Lundgren, Wesley Snipes og andre halvslidte, menneskelige tankvogne, der kan klare opgaven. Vi har fattet idéen. To tommelfingre ned!

Moffe: – Det var temmelig forvirrende med alle de ansigter. Der var ikke rigtig nogen, jeg lagde mærke til inde i alt det bang og rabalder. Jo, spanieren var da meget sjov.

RE: – Ja, Antonio Banderas er et lyspunkt, men også meget, meget fjollet. Mel Gibson har også en smule liv i øjnene igen. Men det handler jo egentlig kun om at lave actionscener.

Moffe: – De var nu ikke engang særlig imponerende. Den første dér med helikopteren og toget, hvor de skal redde den sorte, unge mand fra sovjetrusserne. Det ser helt falsk ud. Ja, der er faktisk utroligt mange scener med flyvemaskiner, og de ser alle sammen dårlige ud – nu skal jeg vise dig, hvordan man rigtigt styrer en Spitfire…

RE: – Pas på lampen!

Moffe: – Arh for satan! Min tennisalbue!