Fame (2009)

InstruktionKevin Tancharoen

MedvirkendeNaturi Naughton, Kay Panabaker, Anna Maria Perez de Tagle, Kelsey Grammer, Megan Mullally, Bebe Neuwirth, Charles S. Dutton, Kherington Payne, Debbie Allen, Walter Perez, Paul McGill, Paul Iacono, Asher Book, Collins Pennie, Johanna Braddy, Earl Carroll, Colleen Craig, Bree Elise, Tiffany Espensen, Kristy Flores, Ashley Galvan, Malerie Grady, Wyatt Gray, Howard Gutman, Michael Hyatt, Tim Jo, Ilisa Juried, Dominique Kelley, Cody Longo, Stephanie Mace, Peter Mackenzie, Robert Miles, Eli Myers, Paul Peglar, Michael Eric Reid, Ryan Surratt, Gavin Turek, Scott J. Wood

Længde107 min

IMDbVis på IMDb

I biografen09/10/2009


Anmeldelse

Fame (2009)

2 6
En tvivlsom berømmelse

Hvad gør man, når man gerne vil malke en ældre hitfilm for yderligere penge. Tja… når man nu allerede har lavet en tv-serie, et storsælgende soundtrack og en musicaludgave, så er der vel kun tilbage at genindspille den oprindelige film, og det er da også præcis, hvad man i denne omgang har valgt at gøre ved “Fame”.

Alan Parkers oprindelige udgave huskes måske i dag mindre tydeligt end tv-serien, men selvom den ikke ligefrem var et mesterværk, så besad den mange kvaliteter. Først og fremmest formåede den at skabe et troværdigt billede af en gruppe håbefulde unge mennesker, og den formidlede også et ganske uglamourøs billede af jagten på berømmelse, hvor udnyttelse og fornedrelse var en del af spillet. Trist er derfor også, at denne udgave fuldstændig har droppet alle hårde kanter, og i stedet forvandlet den realistiske historie til en børnevenlig udgave af “High School Musical”, hvor alle konflikter og intriger er blevet til sæbeopera materiale.

Selve handlingen følger mere eller mindre det samme spor: Vi følger en gruppe unge drømmere i deres fireårige skolegang på den berømte New York City High School of Preforming Arts, hvor de håber på at kunne udvikle deres talenter til en karriere i show business.

Personerne er ikke direkte kopier af de oprindelige figurer om end nogle af typerne er de samme: Overklasseløget der er fuldstændig sikker på sit eget talent, musiknørden som hader skolens klassiske musik og den indadvendte skuespiller, der oplever en opblomstring i løbet af årene. Forskellen mellem filmene ligger imidlertid i dybden af de problemer, som de unge må slås med. Fjernet er den strålende danser, der viser sig at være analfabet og den undertrykte homoseksuelle, som langsomt finder mod. Væk er ligeledes uønskede graviditeter, udnyttelse, sex mellem sort og hvid samt stofmisbrug.

Tilbage er de sædvanlige overfladiske teenageproblemer, som vi allerede kender til hudløshed fra utallige andre film, men som næppe vil støde selv de mest religiøse fanatikere. Jeg har ikke noget imod, at man anvender stereotyper – tit kan de hjælpe på orientering i film med store rollebesætninger – men der bliver nød til at være bare den mindste gnist af individuelt liv over dem, hvis vi skal fatte nogen interesse for deres prøvelser. Der er som om, filmen fejlagtigt tror, at hvis den blot lader figurerne optræde nok for os, så vækkes vores empati automatisk.

I stedet trækkes vi gennem adskillige musik- og dansenumre, der er udført med professionalisme og gennemtænkt koreografi, men leveret med omtrent så meget liv og personlighed som et Ikeamøbel. En del af skylden for det falder formodentlig på den debuterende instruktør Kevin Tancharoen, der har en fortid som musikvideoinstruktør for bl.a. Christina Aguilera og Jessica Simpson. Den slags har han muligvis fornemmelse for, men til gengæld lader han til at være fuldstændig blottet for nogen anelse om, hvorfor den oprindelige film fungerede.

Et sjældent lyspunkt er Naturi Naughton, der leverer betydelig liv som en klassisk pianist, der hellere vil synge, og hendes musiknumre er da også blandt de eneste tålelige indslag. Forhåbentlig kommer hun til at arbejde med mere talentfulde mennesker næste gang. Ellers er det bedste ved filmen Kelsey Grammer (fra “Frasier”), der dukker op og har et par gode scener som velovervejet musiklærer, men så uforklarligt forsvinder fra filmen. Han må have læst manuskriptet i mellemtiden.


Kort om filmen

En gruppe unge, talentfulde kunstnere fra alle tænkelige baggrunde søger ind på New Yorks berømte High School of Performing Arts med én ting til fælles: et brændende ønske om at udvikle deres talent og dermed udleve deres drømme om berømmelse. Den slags berømmelse, der kun kan komme gennem talent og hårdt arbejde…