Ujævn hyldestMan siger, at parodiering er den mest oprigtige form for smiger, og hvis det vitterligt er sandt, kan George Lucas med god samvittighed kalde sig selv for planetens mest komplimenterede person. Lige siden Ernie Fosselius udgav kultklassikeren “Hardware Wars” samme år, som Lucas’ “Star Wars” fik biografpremiere, har folk stået i kø for at latterliggøre science fiction-genrens største brand med et kærligt glimt i øjet. Nogle gør det næsten på ugentlig basis såsom folkene bag tegnefilmsserien “Family Guy”, der jævnligt refererer til “Star Wars”-filmene. Tv-seriens 6. sæson blev skudt i gang af et langt specialafsnit dedikeret mere eller mindre eksklusivt til “Star Wars”-relaterede jokes. “Blue Harvest” hed episoden, som nu er udkommet på sin helt egen dvd.

Ligesom så mange andre satiriske føljetoner er “Family Guy” begyndt at vise tydelige tegn på alderdom. Mange af de humoristiske påfund er søgte, og de fleste punchlines har man gættet, endda før vitserne er blevet fortalt. Et af seriens oprindelige varemærker var ellers dens evne til at udnytte publikums forventninger ved at lægge op til en åbenlys joke og så trække tæppet væk under seeren med en fuldstændig uventet drejning. Men “Family Guy” har efterhånden svært ved at overraske, og “Blue Harvest” udgør ikke startskuddet for seriens renæssance og sætter uheldigvis ikke en stopper for den triste udvikling.

Dermed ikke sagt, at “Blue Harvest” er en forfærdelig episode. Selv hvis seriens bagmænd gjorde en storstilet indsats for slet ikke at være morsomme, ville de formentlig ikke kunne undlade at mønstre mindst en håndfuld gedigne, humoristiske indslag. Og der er heldigvis mere end en håndfuld af slagsen i episodens 45 minutter, der naturligvis især henvender sig til fans af “Star Wars” – både franchinens almene tilhængere og dem, der eksempelvis ved, nøjagtig hvad titlen “Blue Harvest” refererer til. Afsnittets bedste vitser er dem, der fokuserer på de allerede spøjse aspekter af “Star Wars” såsom Han Solos konservative flyvestil, kantinebandets ensartede program og mystikken omkring Dødsstjernens eneste svage punkt.

Der bliver som forventet også refereret til andre populære film og tv-serier, og især en veltimet hyldest til “Doctor Who” og en fuldstændig uventet reference til komedieklassikeren “Højt at flyve” gør indtryk. Bedst af alt er en genial reference til stop-motion-serien “Robot Chicken”, som for nylig også diskede op med en lang hyldest til “Star Wars”-universet, der i øvrigt var “Blue Harvest” klart overlegen. Ofte er det også en fornøjelse blot at overvære, hvordan afsnittets animatorer møjsommeligt gengiver selv kildematerialets mindst betydningsfulde bevægelser og elementer.

Men for hver morsom sketch er der mindst fem unødvendigt platte segmenter, der falder fuldstændig til jorden, og netop disse bliver som regel trukket alt for langt ud tidsmæssigt. Hverken en promiskuøs C3P0, en svovlende R2D2 eller en pædofil Obi-Wan Kenobi indkasserer ét eneste grin, og så er det nærmest tragisk, at når nu Chevy Chase (som er blevet latterliggjort i årevis i serien) endelig har indvilget i at medvirke i “Family Guy”, så skænkes han ikke engang én festlig replik. “Blue Harvest” er i sidste ende blot en tilforladelig spildt mulighed.

VideoPræsenteret i 4:3 full screen-format. “Blue Harvest” ser væsentligt bedre ud end de fleste af seriens andre afsnit på dvd. Farverne er dejlig varme og mætte. Kontrasten er også fornem, billedet er generelt skarpt, og hverken udtværing eller snavs optræder, mens edge-enhancement hænder yderst sjældent. Komprimeringsfejl har plaget nogle af sæsonudgivelsernes transfers, men der er ingen af slagsen i denne omgang.

Audio”Family Guy” har aldrig lydt bedre i hjemmebiografen. På dvd bliver afsnittenes lydsider præsenteret i Dolby Digital 2.0, hvorimod “Blue Harvest”s lydside præsenteres i Dolby Digital 5.1. Dialogen er distinkt hele vejen igennem, og hverken overstyring eller andre former for støj optræder. Der er adskillige sjældent usynlige, men trods alt effektive panoreringer, og subwooferen er ganske aktiv – især under afsnittets mere eksplosive scener. De mere stilfærdige scener savner ganske vist lidt subtil, auditiv aktivitet, men selv i mange af disse skabes der en nydelig atmosfære.

EkstramaterialeDiscen indeholder en seks minutter lang såkaldt introduktion til afsnittet, som blot består af klip fra udvalgte afsnit. Så er kommentarsporet med seriens skaber Seth MacFarlane og flere af føljetonens instruktører, producere og manuskriptforfattere meget bedre. Der tales bl.a. om Mark Hamills forargelse over en joke, censurerede ideer og forevisningen af afsnittet hjemme hos George Lucas.

“Once in a Lifetime: The Making of Blue Harvest” (19 min.) er en fornem featurette, der byder på adskillige sobre, indsigtsfulde interviews med diverse animatorer, der alle synes at være enige om, at det er en stor ære at kunne hylde deres favoritfilm. Der medfølger også en fornøjelig, 13 minutter lang samtale mellem MacFarlane og Lucas. MacFarlane prøver bl.a. at fløjte forskellige musikstykker fra “Star Wars”, som Lucas har forunderlig svært ved at genkende, og parret diskuterer også dating og yndlingsfilm.

Man har også mulighed for at se “Blue Harvest” i en alternativ udgave, der udelukkende består af tegnernes oprindelige, ufærdige skitser. Denne alternative version henvender sig nok primært til folk, der selv er interesseret i at animere. Skiven indeholder også et ekstra afsnit, “North by North Quahog” (22 min.), som var et af seriens fjerde sæsons bedste afsnit, der bl.a. indeholder en helt fantastisk trailer til “The Passion of the Christ 2”. Til slut er der en ultrakort teaser til en fortsættelse til “Blue Harvest” samt en 10 minutter lang montage, der byder på alskens “Star Wars”-jokes fra andre “Family Guy”-afsnit.