Sarah Jessica Parker, som de fleste nok vil genkende fra singleserien “Sex and the City”, er kvinden, der skal forsøge at afstemme sin egen overfladiskhed med svigerfamiliens særegne lunefuldheder. Det går, ikke overraskende, under al forventning.

I “The Family Stone” spiller hun nemlig frustreret forlovet til en lige lovligt karakterløs Everett Stone (Dermot Mulroney), der har valgt at bruge julens højtid som en måske ikke alt for oplagt anledning til at føre sin tilkomne sammen med sin livlige familie. Seancen er grundlæggende sat op som et lystigt ensemblespil med flere kompetente aktører, men alligevel er hele redeligheden en jævn skuffelse. Måske fordi et par af skuespillerne falder gedigent uden for deres roller, og måske fordi filmens skæve falden på halen komik er både usjov og uvæsentlig.

Selvom Sarah Jessica Parker har hovedrollen som karrierekvinden Meredith Morton, er det nu alligevel familiens overhoved Sybil Stone (Diane Keaton), der er det fundamentale samlingspunkt. Det er omkring hende, hele den pukkelryggede familie, som blandt andet tæller den ungdomsrebelske Amy (Rachel McAdams), den hashrygende drengerøv Ben (Luke Wilson) samt den døve og homoseksuelle Thad (Tyrone Giordano), samles. Og det er igennem hende tragedien lurer under den nok så harmoniske fernis. Sygdommen, hendes kamp mod canceren, tager imidlertid aldrig et overordnet fokus. Det gør på den anden side Merediths snerpede facon og i større udstrækning den kendsgerning, at Everett ønsker familiens og særligt moderens velsignelse til at gifte sig med sin tilkomne. Et forehavende, hvortil han i øvrigt ønsker at benytte familiens arvestykke, mormorens vielsesring. Der er dermed lagt op til højspændt familieromantik og ditto dramatik, når julefreden skal (gen)etableres og julemaden nydes.

Det let pladderromantiske lystspil holdes i sin grundlæggende form oppe af filmens veltilpassede og finurlige dialoger. Men det er imidlertid også her, “The Family Stone” finder sine største styrker og svagheder. Det skal indrømmes, at spillet funkler mellem Everett og Merediths søster Julie Morton (Claire Danes), der for øvrigt kommer ind fra sidelinjen og i bogstaveligste forstand sætter skub i den i forvejen anspændte sammenkomst. Til gengæld er både Diane Keaton og Sarah Jessica Parker solidt overdramatiserede og falder gebommerligt uden for deres respektive roller. Det er til tider ganske pinagtigt, når eksempelvis mor, datter og den eventuelt kommende svigerdatter samt svigerinde skøjter rundt i Merediths hjemmelavede morgenkomplet, alt imens jalousiens sande spøgelse viser sig hos Everett, der jagter Ben rundt i gemakkerne.

Den traditionsbundne farce udarter sig i flere omgange til fordummende komik og banale fraser, og det giver unægtelig ridser i lakken, når “The Family Stone” med et større fokus på et indre drama kunne have været ganske vellykket. Det er desværre ikke tilfældet. Det er ærgerligt, at der ikke i højere grad fokuseres på filmens eksistentielle konflikter, som der tydeligvis er nogle stykker af. Det bliver nemlig først rigtigt interessevækkende, når Sybils sygdom, Merediths facade og Everetts udtalte rådvildhed bliver midtpunkter. Beklageligvis for filmens kvalitet drukner disse som oftest i dens mange burleske indslag.

Instruktør Thomas Bezucha lægger ikke skjul på, at han har lagt et anseeligt stykke arbejde i at tegne karaktererne så dybt og formfuldendt som muligt. Og det mærkes da også. Således gennemgår den bornerte Meredith og den opsætsige Amy begge gennemgribende forvandlinger. Alligevel halter det på en lang række punkter. Det optegnede scenarium er både forudsigeligt og grueligt stereotypt. Det virker fortænkt og også en anelse belejligt, at alle aktørerne tilsyneladende kan finde deres match inden for dette lille unikke univers. Om de så gør det, er en helt anden sag. “The Family Stone” er en velment beretning om kernefamilien bag facaden. Beklageligvis er den for fattig på det egentlige drama og for rig på pinagtige detaljer.

Video”The Family Stone” præsenteres i 1.85:1 anamorphic widescreen format. Billedkvaliteten fremstår med en ren og skarp kontrast. Farvegengivelsen er fin, omend dens gullige glød, der vel skal understrege julens højtid, nok er lige i overkanten. “The Family Stone” fremstår med en indtagende billedside næsten blottet for digital støj.

AudioLyden leveres i et engelsksproget Dolby Digital 5.1, der er filmens eneste spor. Da filmen primært bæres frem af sine mange dialoger, kommer lyden naturligvis aldrig til sin fulde ret. Kun fronthøjtalerne er i brug, og herfra fremstår lyden imidlertid helt fortrinligt. Dog havde en bredere brug af lydudgangene været at foretrække, så filmens lystige score kunne understøttes bedre.

EkstramaterialeTil denne dvd’s absolutte forcer hører ekstramaterialet. Det er både bredt og alsidigt og tæller både et “Inside Look” i forbindelse med den kommende 20th Century Fox produktion “The Sentinel”, kommentarer af henholdsvis Sara Jessica Parker og Dermot Mulroney, instruktøren Thomas Bezucha, producenten Michael London, klipperen Jeffrey Ford og rekvisitøren Jane Ann Stewart. Der er slettede scener både med og uden kommentarer af førnævnte Bezucha og Ford. Og endelig er der mulighed for at gå Meredith Morton i bedene med opskriften til madretten Merediths Strata, ligesom dvd’en også åbner mulighed for ekstra ekstramateriale via 20th Century Fox selskabets hjemmeside.

Dette års julefilm indfrier til fulde forventningerne til sæsonens obligatoriske, romantiske drama. Den er sød, tragisk og tilnærmelsesvis underholdende, men så heller ikke ret meget mere. Diane Keaton brillerer dog i en af sine bedste roller.

Det er jul. Storfamilien Stone samles hos forældrene. Der er den døve, homoseksuelle søn Thad og hans kæreste Patrick. Datteren Susannah, som er husmor og med karrieremand og ikke mindst er der den konfrontationssøgende collegestudine Amy. Familien Stone har yderligere to sønner: den fortabte, potrygende søn Ben og den ældste søn Everett. Den sidste medbringer sin nye kæreste Meredith, der er et snobbet, turbosnakkende overklasseløg, som ingen bryder sig om. Familiens overhoved er den bramfri moder, og hun er heller ikke meget for sønnens erobring. Helt galt går det, da Everett beder om at få bedstemoderens ring, så han kan fri til sin udkårne. Samtidig hænger der en tung sky over familien; moderen er uhelbredeligt syg, og denne jul er sandsynligvis hendes sidste.

“The Family Stone” handler først og fremmest om kærlighed, men også om tilgivelse og om familiens stærke bånd.

Jessica Parker Smith er de moderne singlekvinders ikon med sin rolle som Carrie i tv-serien “Sex and the City”. Af samme årsag kan det også være svært at tro på hende som den umiddelbart skrækkelige Meredith. Men hun gør sit bedste, og formår faktisk at ryste sin fortid af sig og gøre et troværdigt indtryk. Absolut bedst er Diane Keaton. Hendes rolle er ikke alt for dominerende, og det giver plads til en række andre fine præstationer fra de øvrige medvirkende. Det er da også usandsynligt, at hun alene ville have kunnet trække hele filmen. Den lider af et mildest talt forudsigeligt manuskript og “The Family Stone” hæver sig aldrig over middelmådigheden.

“The Family Stone” er et varmt portræt af en familie, og det er dér, den har sin styrke. Thomas Bezucha er ikke nogen ueffen personinstruktør, og han er i stand til at få familien til at virke overbevisende. Filmen er nok nærmere en romantisk tragedie end en komedie. Der er langt mellem latterudbruddene, og det taler absolut til filmens fordel, at man ikke har ladet den synke ned på et latterligt falde-på-halen-niveau. Den fungerer for så vidt fint som en lille øjebliksfortælling. Det er blot synd, at det hele foregår på et så overfladisk plan, at man aldrig helt når at fordybe sig i personerne. Man kunne næsten kalde det for et forsøg på overfladisk fordybelse. Der er ikke drama nok til at gøre fortællingen vedholdende interessant, og der bliver slet ikke kradset nok i overfladen.