Frækkere End Politiet Tillader III
Udgivet 4. jul 2002 | Af: Michael Andersen | Set på DVD






Men hvor det i 1’eren var ganske friskt og morsomt at se på, er det her uinspirende og uden det glimt i øjet, som gjorde Eddie Murphy til en superstjerne, første gang han spillede Axel Foley.

Filmen er også nogenlunde underholdende, med en god gang fart over feltet, men med Murphy og Landis i sadlen er det overraskende, at filmen overhovedet ikke er spor sjov. De prøver ellers hver på deres måde. Murphy virker oplagt og Landis viser flair for actiongenren og har man har set nogle af hans andre film, som “The Blues Brothers” og “The Three Amigos” (med den fremragende danske titel: De Kom, De Så, De Løb) ved man, at han er en mester til komedie.
Derfor skal filmens mangler heller ikke tilskrives dem, men Steven E. De Souzas manuskript, som er meget tyndt. Man er klar over, man er gået galt i byen, når Bronson Pinchot er den sjoveste i filmen. Hele vittigheden ved hans person er, at han hedder Serge og der er ikke nogen, der kan udtale hans franske navn korrekt, men siger Surge istedet. HA HA, det er virkeligt sjovt… hhhmmm. Der er faktisk kun en sjov scene i filmen, hvor Murphy låner Surges (undskyld, Serges) Annihilator 2000, et high tech våben, som alle de kendte i Beverly Hills har anskaffet sig inkl. Sylvester Stallone (Axel Foley figuren var oprindeligt skrevet til Sly). Den kan ikke kun skyde, men har også indbygget mikroovn og ghettoblaster.

En sjov lille ting ved John Landis’s film, er hans brug af cameos (gæsteroller), så kan man altid lave en lille konkurrence om hvem der kan finde flest berømtheder, denne gang er det hovedsageligt instruktører, som George Lucas, Joe Dante m.fl., der dukker op og forstyrrer èn.

Filmen kan også høres på tysk: “Ackwell Folee! Du verrückter kerl! Was machst du denn hier?” Det er heldigvis muligt at fravælge!
Et 24 min. program fra 2001 med cast & crew.
“Biograftrailer”






En ganske ordinær DVD udgivelse til en ganske ordinær film. Billedet er det eneste der fortjener lidt ros.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet