I 1993 så “Frasier” dagens lys på amerikansk tv. Serien er et spin-off fra serien “Cheers” (“Sams Bar”), hvor Frasier Crane relativt sent i serien bliver en mere eller mindre fast gæst i baren.

“Frasier” udspiller sig i Seattle, hvortil vores hovedperson flytter, efter sin skilsmisse fra sin kone i Boston. Her har Frasier fået sig et radioprogram, hvor han i kraft af sin uddannelse som psykiater skal rådgive byens arme stakler direkte i radioen. Det bliver dog ikke kun i radioen, at han får stærkt brug for sin tålmodighed og evne til at lytte. Også på hjemmefronten må Frasier udvise tolerance og tålmodighed.

Seattle er byen hvor han er født og opvokset, og hvor både hans bror og far stadig er bosiddende. Disse to møder vi også fra første færd, som en fast del af det kulørte persongalleri der udgør grundstammen i serien.

Lige fra starten står det klart for seerne, at der her ikke er tale om en typisk amerikansk sit-com, men en serie der for en gang skyld differentierer sig tydeligt fra mængden. Samspillet mellem de to brødre og deres pensionistfar udvikler sig lige fra starten, hvor de to hurtigt bliver enige om, at deres far ikke længere skal bo alene. Men så melder problemet sig – hvor skal han så være?

Frasier ender med at få farmand som logerende – begyndelsesvis meget imod dennes vilje, hvilket dog hurtigt ændrer sig. Lillebror Niles afviser – primært af angst for sin mystiske kone Maris – at tage ham ind, og ånder derfor lettet op, da storebror accepterer at huse deres fædrende ophav.

Faren, der er lettere dårligt gående efter en hændelse da han arbejdede som politimand, viser sig hurtigt at kræve mere end de to havde regnet med. Naturligvis fylder en ekstra person meget i en ungkarls liv, især når vedkommende har sin lille underlige hund med på slæb.

Denne boligsituation, kombineret med fysioterapeuten der også flytter ind og hurtigt fanger Niles’ opmærksomhed, afføder en række hysterisk morsomme situationer.

Glæd dig også til at møde Frasiers kollegaer: produceren Roz, der holder meget af mænd – unge mænd. Og Bulldog, ikke at forglemme, der holder særdeles meget af kvinder.

Alt i alt en perlerække af gode grin, hvor man næsten hver gang sidder tilbage efter et afsnit, og bare lige skal se ét til.

AudioSerien præsenteres i Dolby Digital 5.1, der giver en glimrende kvalitet og egentlig passer godt hertil. Seeren bliver ikke bombarderet med specielle effekter der kræver DTS, så man savner det ikke. Lyden er fuldt ud tilfredsstillende på alle skiver.

VideoSerien vises i et Fullscreen 4:3 Aspect Ratio, der er dejligt klart, men som på de første afsnit ikke helt på det niveau man kunne ønske sig. Farverne virker i perioder lidt grumset og uklare, men halvvejs igennem sæsonen er det ikke længere noget man bemærker.