Så er det tid til årets sjove horror-udspil fra Blumhouse – igen med en kendt gimmick som undskyldning for et gys.

I “Happy Death Day” blev Tree slået ihjel igen og igen og igen – det var horror møder “Groundhog Day”.

Nu skal der gyses med afsæt i “Freaky Friday” og kropsombytningskomedien, der er årets Blumhouse-gimmick.

For selv om fredag er droppet, så er det samme præmis her i “Freaky”.

Unge, uskyldige Millie bytter krop med en seriemorder. Titlen holder, hvad den lover. Den er freaky. Og heldigvis sjovere og bedre end den glade dødsdag.

Men loop-fornemmelsen er ikke helt sluppet. For nok har “Happy Death Day”-instruktør Christopher Landon forbedret sig, men der er de samme problemer, der igen truer.

Landon vil skabe sin egen genre. Gyserfiseringen af komedieklassikere. Gerne med et metafysisk lag. Med en perfekt balance mellem gys og grin. Det må gerne være uhyggeligt. Men det skal også være sjovt.

Det er bedre balanceret i “Freaky”.

Allerede fra start retter den op på min største anke imod “Happy Death Day”, der var en blodfattig slasher. Det må bare ikke ske – du må aldrig løbe tør for blod til en god slasherfest.

Det får Blumhouse rettet op på med den freaky seriemorder, Blissfield Bødlen. Det får de virkelig rettet op på.

Den er blodig. Meget blodig. Ved første mord får en teenager stukket en vinflaske freakishly langt ned i halsen. Hårdt slag på siden. Glasskår ud gennem halsen. Så er vi i gang!

Det er mærkbart mere underholdende at være vidne til. Gode kills er altid et plus i en slasher, men når det også virker, som om der faktisk er konsekvenser og en reel fare for at dø i en blodpøl af dimensioner, så øger det også spændingen.

Men blodet kan alligevel ikke drukne det faktum, at det er én stor gimmick: Tænk, hvis du var en teenagepige, der vågnede op som en fuldvoksen mand – endda en seriemorder!

Den sjove gimmick kan nemlig ikke logisk bære. Inden ombytningen fremstår Millie som en genert, stille og eftertænksom pige. I Vince Vaughns gigantiske skikkelse er hun en vimsende pige, der er ‘sooo’ alting og taler i hashtags. Godt spillet af Vaughn, men et mystisk skifte.

Endnu mere mærkeligt er det, at den store Blissfield Bøddel kan snige sig ubemærket rundt på en High School i relativt lang tid, uden at det bliver opdaget – selvfølgelig indtil plottet vil, at det skal opdages.

Sådan er “Freaky” fanget i sit stramme koncept, der får mig til at overveje 2021-undskyldningen for et sjovt gys fra Blumhouse.

“Beverly Kills Cop”? “Fars fede dødsferie” eller måske “En vild dræberdag”? Dem får du gratis, Christopher Landon.