Matthew McHood

Fortællingen om Robin Hood er en af de mest ikoniske inden for den vestlige fortælletradition. Det er historien om en mand, der vendte systemet ryggen, levede et liv i ultimativ frihed, alt imens han stjal fra de rige og gav til de fattige. I “Free State of Jones” er Sherwood-skoven skiftet ud med en sump i Mississippi, Lille John er en bortløben slave ved navn Moses, og sheriffen af Nottingham er en modbydelig sydstatskaptajn. Resten er gammelkendt.

Det begynder med krig. Imellem Nord og Syd. Soldater marcherer roligt og organiseret over bakken og ind i et helvede af blykugler, afrevne lemmer og granatsplinter. Den amerikanske borgerkrig er i fuld gang. I midten af det hele står den sympatiske sydstats-sygeplejer Newton Knight, der hverken ejer slaver eller særligt mange penge. Han synes ikke at have særligt meget at kæmpe for, indtil den unge nevø dukker op. Han må reddes. Men fra øjeblikket denne magre og lettere ynkelige unge dreng sætter fod ind i handlingen, er man ikke i tvivl om, at han skal dø. Så da han fem minutter senere bliver pløkket af en anonym nordstatssoldat og klynkende dør i armene på Newton, der stålsat proklamerer, at han nu endelig er færdig med denne meningsløse krig, var jeg ikke overrasket.

Newton deserterer resolut, men finder hurtigt ud af, at krigen også eksisterer bag frontlinjerne. I området omkring hans egen gård rider grupper af modbydelige sydstatssoldater rundt i landskabet, mens de grådigt ‘beskatter’ de sultende bønders svindende afgrøder. Der er ikke gjort meget for at få soldaternes handlinger til bare at være nogenlunde forståelige. Og sydstatskaptajnen, der står for indsamlingen af skatter, og den General, der styrer området, bliver hurtigt sat op som fortællingens Sherif af Nottingham og Prins John. Som to magtglade, hovne og totalt usympatiske karakterer er de der vitterligt kun, så Newton Knight kan se heroisk ud, mens han besejrer dem.

Fordi Newton tager kampen op. Hvor Robin Hood flygtede ind i Sherwood-skoven og dannede en lille guerillahær af andre mennesker uden for samfundets lov og ret, så flygter Newton ind i en sump og danner en lille guerillahær af andre desertører og bortløbne slaver. Sydstatshæren kan naturligvis ikke lade dette stå til, hvor den ‘kat efter mus’-leg der udspiller sig mellem de to fraktioner er klart det mest underholdende ved det her slags ‘remake’. Matthew McConaughay sælger sin rolle som tilbagelænet frihedskæmper fint, og det er svært ikke at blive revet lidt med, når noble frihedskæmpere og værdige slaver skyder ulækre racister og brænder deres elskede bomuld.

“Free state of Jones” er bygget på virkelige begivenheder. Derfor virker det sidste akt mere som en dramadokumentar end som spillefilm. Her hopper vi et par år frem i tiden, hvorefter vi læser nogle historiske fakta, der beskriver de socioøkonomiske udviklinger, som skete i syden. Det går dårligt som film og passer dårligt sammen med resten, der opfører sig som en ‘normal’ film om Robin Hood.