Garden State
Udgivet 15. sep 2005 | Af: El vez | Set på DVD
Andrew ‘Large’ Largeman bliver revet ud af sin monotone tilværelse som mislykket skuespiller i L.A., da hans mor dør og han tager tilbage til sin hjemstavn for at deltage i begravelsen.
Large møder flere af sine gamle venner og får også en ny én af slagsen i form af Samantha (Natalie Portman), der rykker om på hans tidligere fastlåste opfattelse af omgivelserne. Hun formår at sætte gang i Larges tilværelse, hvor den pludselige tilbagevenden til virkeligheden har efterladt et stort tomrum fra et helt liv, han føler han aldrig har levet.
Går man lidt bag kameraet på filmen, finder man hurtigt ud af at forfatter, instruktør og hovedrolleindehaver Zach Braff har fyldt filmen med mange episoder fra sit virkelige liv og hans involveren og personlige touch er i den grad tydeligt når man ser filmen.
Natalie Portman stråler i rollen som Samantha og Zach Braff spiller ligetil og imponerende ærligt i sit portræt af Large. For den mest imponerende præstation bør dog nævnes Peter Sarsgaard der spiller barndomsvennen Mark. Han rammer virkelig hovedet på sømmet og spænder vidt i denne rolle, hvor han formår at vække både gennemtrængende sympati og væmmelse.
Ekstramaterialet sluttes af med en reklamespot for filmens glimrende soundtrack.
En fin dvd udgivelse der bestemt er filmen værdig. Den tekniske præsentation kunne være bedre, men det filmiske indhold er langt over gennemsnittet.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet