Helt hen i vejret

Stop! Du må ikke læse videre. Det har Warner Bros. i hvert fald forsøgt at forhindre ved ekstraordinært at undlade at vise “Geostorm” for anmelderne. Det er ellers ikke, fordi de vil skjule den. Plakater i byrummet og annoncer online er der masser af. Men anmeldelser vil de helst være fri for. Og det forstår jeg godt. For det her er en “Geostorm” i det tarveligste glas CGI-vand.

Planen har ellers været katastrofefilmen over alle katastrofefilm. Her skal du ikke bare nøjes med varm vulkan-lava eller smadrende orkaner eller knusende tsunamibølger. I “Geostorm” får du det hele til den samme pris. Det er “Volcano” møder “Twister” møder “Armageddon” møder “Gravity” møder “Olympus Has Fallen”, imens det ligner “Sharknado 5”. Det er alt for meget, som kun én mand kan fikse. Én mand, der kan lide dåseøl og hurtig handling. Navnet er ikke overraskende Gerard Butler.

Han spiller manden, der lyttede til Bjørn Lomborg. Vi skal ikke ændre på forbrug eller CO2 for at forhindre klimakrisen, men derimod vente, indtil teknologien kan bygge et satellitsystem, der kan løse problemet for os. Det har et hold af internationale forskere bygget, men mest Gerard Butler, som handler snusfornuftigt på sin gut feeling – lidt som sin tematisk fætter, Bruce Willis i “Armageddon”. Michael Bay orkede heller ikke at sende en tænksom astronaut op i rummet for at sprænge meteoren på vej imod Jorden i luften. Det var klogere og mere action-packed at uddanne en ‘no bullshit’-borebisse til at være astronaut. Samme verdensbillede stormer ind over “Geostorm”.

Og ligesom Willis, så har Butler også en datter, der græder, når farmand måske ikke kommer hjem fra rummission. Men det har han bare ikke særligt meget tid til at bekymre sig om. Fordi han skal som bekendt ikke kun bekymre sig om én sølle meteor, som Willis, men derimod alle naturkatastrofer nogensinde, imens en ond, ond, ond skurk forsøger at misbruge systemet og skabe vildt vejr, fordi han er så ond, ond, ond. Det forsøger brormand og en blond Secret Service-babe at forhindre nede på Jorden – red præsidenten!

Intet kan dog redde “Geostorm”. Hvis det her er niveauet for fremtidens katastrofefilm, så behøver vi ikke at redde planeten for min skyld. Flere katastrofer gør ikke bedre katastrofer. De høje bølger er højere i “San Andreas”. Den brandvarme jord er varmere i “Dante’s Peak”. Stormen blæser stærkere i “Twister”. Og ja, tornadoerne snurrer næsten mere overbevisende rundt i “Sharknado”-franchisen end i den her gemene “Geostorm”.