40 år og 11 film skulle der gå. Så kom den. Den gode fortsættelse til den uhyggeligste højtid nogensinde!

Og hvorfor er det så, at “Halloween” er så god en sequel til “Halloween” fra 1978? Fordi det er tilbage til rødderne.

Væk er alle de mere eller mindre forfærdelige reboots af Carpenters klassiker. Slettede. Glemt. Her er ikke noget latterligt med, at Michael er bror til Laurie.

Nu har han igen kun én søster – som han dræbte som barn. Ikke nogen unødvendig baggrund. Han er igen den ustoppelige ondskab. Mere behøver vi ikke vide. Ingen ord. Kun mord.

Og mord får vi. Og det er helt, som det skal være. Med kameraet i nakken af Michael, mens han ubemærket mellem alle halloween-kostumerne og bevæbnet med skarpe genstande går fra hus til hus. Dræber.

Folk skal hænge fra væggene med kun en kniv til at holde dem oppe. Ligesom dengang i 70’erne. De skal have knækket nakken på en uhyrlig måde. Som kun det ustoppelige monster Michael kan.

Dog hælder han tænder ind på et toilet for at skræmme. Det er ikke særligt Myers-agtigt. Ret irriterende. Perfekt i en trailer.

Sådan er Michael ikke. Han laver ikke et show. Bruger ikke tid på at tage tænder fra et offer for at skræmme det næste. Dræb og hurtigt videre.

Foruden dette lille nørde-irritationsmoment er Michael ellers gode, gamle Michael.

Han har ikke ændret sig på de 40 år, men det har Laurie. En naturlig én.

’I prayed every night that he would escape. So I can kill him,' snerrer Laurie. 40 år har hun brugt på at træne og forberede sig til den dag, Michael vender tilbage.

Det er en fed udvikling. Laurie er dybt traumatiseret af den forfærdelige halloween, hun havde for 40 år siden. Og det traume har sat dybe spor.

Ikke kun hos sig selv. Det er også gået ud over hendes datter, der aldrig fik en normal barndom på grund af Lauries paranoia. Og barnebarnet, der aldrig må se sin mormor. “Halloween” er blevet et familiedrama.

Og ikke nok med, at familiedramaet er blevet en del af universet nu, så har de 40 års paranoia og forberedelse også ændret karakteren af kampen imellem mand og kvinde.

Før var det hankatten efter hunmusen. Michael efter Laurie. En kamp for overlevelse.

Nu er det hævn vs. hævn. Michael vil have fat i Laurie, så han kan færdiggøre det, han ikke formåede 40 år tidligere. Laurie har ventet på præcis det samme. De er ligeværdige.

Nu er det en hævn-thriller. Hvem får den længe ventede hævn? Michael vs. Laurie. Mere spændende end uhyggelig. Men ikke dårligere.

Det er stadig ikke Carpenter. Men det er fandme en værdig fortsættelse her 40 år senere. Endelig vendte Michael hjem. Happy Halloween!