“Hard Candy” blev angiveligt produceret for under én million dollars. Den blev skudt på 18 dage. 99% af filmen byder kun på deltagelse af to skuespillere foran kameraet. Og størstedelen foregår på én kulisse. På trods af alt dette kommer du næppe til at se en mere nervepirrende og intens thriller indenfor den nærmeste fremtid.

Filmen åbner med et nærbillede af en computerskærm. Her følger vi en kort chatsamtale mellem to personer. Umiddelbart efter mødes de to i virkelighedens verden: Fotografen Jeff Kohlver og den 14-årige skoleelev Hayley Stark. Efter lidt tilsyneladende hyggelig sniksnak tager de af sted til Jeffs imponerende villa, hvor Hayley skal fotograferes. Men den usædvanligt intelligente og snarrådige teenager har andre planer for dagen og Jeff, som hun mistænker for at være pædofil. Mere bør ikke afsløres her, da “Hard Candy” er spækket med overraskelser.

Så snart man tror, man har styr på karaktererne og historiens videre forløb, så vender manuskriptforfatter Brian Nelson fortællingen på hovedet og knuser alle gisninger. Men man bliver hængende, for på trods af historiens pendulagtige natur, så virker de mange drejninger aldrig uovervejede eller forcerede. Derfor er det en skam, at det hele kammer lidt over til sidst. Man bliver på det nærmeste bombarderet af twists, som snarere end at chokere gør én utålmodig. Det føles påtaget. Men selv ikke en uheldig slutning kan ødelægge helhedsindtrykket.

Flere af filmens bagmænd har en fortid indenfor teater, og “Hard Candy” fremstår i høj grad som et intimt kammerspil. Men et lettere teatralsk look er ikke lig en uimponerende facade. Brugen af farver, lys og vinkler er eminent, og det stemningsfulde lyddesign og en formidabel indsats af klipperen Art Jones gør det svært at vende blikket bort, selv når filmen bliver rigtig ubehagelig.

Men filmen tilhører i sidste ende instruktør David Slade og hans to hovedrolleindehavere, Patrick Wilson og Ellen Page, som udfører et fuldstændig enestående stykke arbejde. Begge formår skiftevis at fremstå sympatiske og usympatiske, og de matcher hinanden perfekt. Det bliver spændende at følge de to forholdsvis nyopdagede talenters karrierer. Det samme kan egentlig siges om alle, der medvirker på denne fornemme produktion. “Hard Candy” er en djævelsk opfindsom, medrivende thriller og en intelligent og modig håndtering af et meget vanskeligt emne.

VideoPræsenteret i 2.35:1 anamorphic widescreen format. Det er efterhånden lang tid siden, at man har kunnet sige noget virkelig negativt om et Scanbox-transfer. Der er en lille smule udtværing i få scener – primært når kulissens ensfarvede vægge er ude af fokus. Men tilfældene er sjældne og aldrig irriterende. Billedet er knivskarpt. Når det fremtræder en lille smule uskarpt, er det fordi, det er et stilvalg. Farverne er bedårende, gryn og digital støj er fraværende, og jeg bed kun mærke i edge-enhancement i en enkelt udendørsscene hen mod slutningen.

AudioFilmens lydside er i høj grad medvirkende til at skabe den ubehagelige, klaustrofobiske stemning. Størstedelen af lyden på det engelske Dolby Digital 5.1 spor kommer fra fronthøjtalerne, og den kommer klart igennem uden knasen og støj. Det, at hele kanalnetværket ikke konstant tages i brug, er blot med til at styrke den følelse af trykkende isolation, som billederne skaber – og det er naturligvis også medvirkende til at gøre én endnu mere utilpas, når baghøjtalerne går til den. Der er et par mageløse og effektive panoreringer, som virker naturlige. Og så er der en god atmosfære fyldt med subtile detaljer. Filmens få minutters musik (komponeret af Harry Escott og Molly Nyman – Michaels datter) gør også indtryk.

EkstramaterialeNår nu filmen både ser så godt ud og lyder så godt, og udgivelsen udelukkende byder på én enkelt disc, er det naturligt at formode, at der ikke er meget ekstramateriale. Men det er der. Og det er glimrende.

Det ene kommentarspor er med instruktøren David Slade og manuskriptforfatteren Brian Nelson; det andet er med de to skuespillere, Wilson og Page. Begge spor er spækket med interessante kommentarer, anskuelser og anekdoter. Det første er lidt mere teknisk orienteret, mens sporet med skuespillerne selvsagt fokuserer mere på karaktererne og også selve historien. Begge spor er glimrende.

“Creating Hard Candy” er delt op i 6 dele, som alt i alt varer ca. 52 minutter. Dette er ikke bare endnu en typisk ‘making of’-dokumentar, hvor alle skiftes til at klappe hinanden på skulderen og udstøde retorisk ævl. Der bliver gået ned i detaljerne, gengivet interessant indsigt og spændende anekdoter, og vi hører fra mange forskellige personligheder – såsom filmens klarhovedede og interessante instruktør, skuespillerne og en af filmens vigtige lydfolk. Vi hører bl.a. om hyringen af skuespillerne, stemningen under optagelserne, klipningen og filmens marketingskampagne.

“Controversial Confection: The Soul of Hard Candy” (9 min.) går tæt på filmens kontroversielle manuskript. Apropos manuskriptet så prøv at smække skiven i dvd-rom drevet. Her får man mulighed for at studere hele manuset fra ende til anden, samt studere instruktørens notater, storyboards mm.

De 6 slettede/forlængede scener, der tilsammen varer knap 11 minutter, er overvejende gode, men i enkelte tilfælde trækker de enten ud eller synes at beskadige stemningen og troværdigheden i scenerne.

Trailers til “Hard Candy”, “Saw 3”, “Apocalypto” og “Bobby” runder en imponerende udgivelse af.