Marvels “Invincible”. Det var dét, jeg havde håbet på med “Hit-Monkey”, den nye animerede Marvel-serie. Noget af tiden kommer serien da også tæt på, men den nærmer sig aldrig for alvor.

Præmissen er ellers opskrift på perfekt underholdning. En abe, der tager på morderisk hævntogt gennem Tokyo med sin sidekick, den tidligere alkoholiske lejemorder og nuværende spøgelse, Bryce. “I don’t know about you. But I’d watch the hell out of that”, som Bryce så charmerende siger.

Serien begynder også stærkt. De første episoder gør et godt arbejde med at sætte motiver op for vores karakterer. Hvorfor vil aben slå det meste af Tokyos undergrund ihjel, og hvad får Bryce ud af det?

Actionen her er også fænomenal! Væk er Captain America-censuren og i stedet byder serien på afhuggede lemmer, kroppe skåret over langs midten og knæskaller, der skydes af. Det er i det hele taget nemt at glemme, at det overhovedet er en Marvel-serie, indtil man fra tid til anden bliver mindet om det med besøg fra enkelte karakterer fra det mere mainstream Marvel-univers.

Jason Sudeikis lægger stemme til det selvoptagede spøgelse og gør det til UG. Det samme gør Fred Tatasciore som aben, der dog forståeligt nok kun kan sige abelyde. Resten af stemmecastet, der tæller stjerner som Olivia Munn og George Takei, gør sådan set også et godt stykke arbejde. Desværre for dem (og os) er deres karakterer bare ikke lige så spændende.

Ved siden af vores umage makkerpars blodige fortælling, kører der nemlig to andre historier. Den ene er den klassiske politifortælling — den gamle, hærdede detektiv og hans lovlydige rookie af en partner, der sammen efterforsker mordene i Tokyos undergrund. Den anden følger en underdog-premierministerkandidat og hans niece i deres kamp mod den korrupte modkandidat. Begge plotlinjer føles som noget, man har set et utal af gange tidligere, og jeg ventede hele tiden utålmodigt på at vende tilbage til aben og Bryce.

Selvom de første afsnit greb mig fra start, begyndte fascinationen af serien da også at falme midtvejs. “Hit-Monkey” følger til dels den genkendelige ‘afsnittets forbryder’-struktur, og i løbet af sæsonens 10 afsnit når man altså forbi en god del. Nogle er uundgåeligt mere interessante end andre, og det er sådan set også okay. Problemet ligger dog i, at de mindst vellykkede afsnit og skurke falder så meget under barren, der blev sat af de første tre episoder, at det tager tempoet ud af den ellers adrenalinfyldte fortælling.

Det er også her, midtvejs i serien, at actionen begynder at tage et dyk. Hvor de første afsnit ikke sparer på noget som helst, virker det som om, at skaberne bag serien begynder at få kolde fødder. I stedet for at vise os, hvad aben egentlig kan med katana og pistoler, klipper man væk til Bryce, der kommer med nogle one-liners, og lader actionsekvensen foregå i seerens hoved. Og ja, det kan være en effektiv og god måde at inddrage seerens fantasi på, men det bliver her hurtigt overbrugt, og det føles i stedet som spildt potentiale. Giv mig noget mere animeret abe-action, for det er så fantastisk godt, når det endelig er der!

Heldigvis for “Hit-Monkey” slutter sæsonen stærkt af – især da en vis skarpskydende lejemorder introduceres. De sidste episoder skubber aben og Bryces forhold til nye højder og vender samtidig tilbage til den action, der var så fængslende i sæsonens begyndelse.

Slutningen binder også de tre forskellige fortællinger sammen på spændende vis, og den gav mig da også nok til, at jeg er interesseret i at se, hvad en Sæson 2 kan byde på.

Så nej, “Hit-Monkey” er desværre ikke Marvels “Invincible”. Serien har dog et unægteligt potentiale, der uden tvivl vil fange manges interesse, og den er bestemt et kig værd, hvis man trænger til et afbræk fra den klassiske MCU-historie fra Marvel,