Monstret er en imponerende skabning, som måske ikke helt kan måle sig med flere af nutidens mange computergenererede væsner, men som for det meste virker troværdig og derfor særdeles uhyggelig. Lydsiden er ligeledes imponerende, og Byung-woo Lees stemningsfulde musik komplimenterer filmen virkelig godt. Men ud af alle filmens tekniske facetter, er det Hyung-ku Kims fotograferingsarbejde, der imponerer mest. Billedsidens drænede farver og kølige look styrker i høj grad den uhyggelige, nervepirrende atmosfære.

Filmens midterdel er dens akilleshæl. Vi introduceres jævnligt for nye karakterer, som ikke er synderlig interessante, og som derudover ikke medvirker særlig længe. Der er også enkelte døde perioder, hvor der simpelthen sker alt for lidt, især fordi familien splittes op, og de forskellige karakterer synes at vandre en del rundt for sig selv uden formål. Men filmfolkene retter dog heldigvis op på situationen før filmens sidste akt, der er lige så fornøjelig som dens første. Klimakset er veludtænkt og spændende, og filmen besidder nok underholdende højdepunkter til at kunne betegnes som et must for tilhængere af spændingsfilm fra de asiatiske breddegrader.