Det handler om uretfærdighed og race i dette forsøg på at lave en ny “To Kill a Mockingbird”.

Derfor passer det perfekt – ja, det er næsten ironisk, at Harper Lee i 1960 skrev “Dræb ikke en sangfugl” om selv samme Monroeville, Alabama, hvor “Just Mercy” udspiller sig.

De deler nemlig tema. Sorte bliver igen uskyldigt kendt skyldige her i sydstaterne, hvor Ku Klux Klan hærgede i gamle dage. Det er mange år siden her i 1989, hvor Michael B. Jordan rejser til Alabama for at hjælpe uskyldigt dømte på dødsgangen.

For det er alle sorte åbenbart i Destin Daniel Crettons retssalsfilm, som lidt sort/hvidt kun ser sorte ofre og hvide racister. Det er en ren og retskaffen film – uden tvivl.

Til gengæld er Destin Daniel Cretton utvivlsomt dygtig til at beskrive de sortes afmagt i et hvidt system baseret på en vist nok sand historie om forsvarsadvokaten Bryan Stevenson, som forsvarede den dødsdømte Walter McMillian for mordet på en hvid pige.

Det er ikke den overdrevne R-A-C-I-S-M-E, som “Green Book” brugte til at råbe sig til en Oscar. Cretton viser i stedet den lille magtudøvelse, der fører til afmagt.

Den nyuddannede advokat møder den hvide magt i sit første besøg i et fængsel, der vækker minder om “Den grønne mil”. ’Strip!' Alt tøjet skal af, hvis du vil besøge de sorte fanger. Til slut skal han sprede ballerne… Ej, vist bare for sjov. Det er ikke sjovt.

Det er alvor, hvilket understreges, da Stevenson i sin bil beordres ind til siden en sen aften. Hvorfor skulle lige netop han standses? Han får intet svar – jeg er aldrig i tvivl.

Sådan graver “Just Mercy” sig langsomt ind i den lille racisme, der lever i et samfund, hvor man godt ved, at man ikke længere bør eller må være det.

Jeg var ikke vild med Destin Daniel Crettons gennembrud med “Short Term 12“, men jeg sætter pris på det underspillede drama, som han har taget med derfra til en ny institution. Dengang var det for udsatte børn – nu er han rykket i fængsel.

Herefter rykker Cretton videre til sin MCU-debut med “Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings”, som måske får gavn af den samme ro, der ellers ikke ofte hviler over supergenren.

Sådan tøffer “Just Mercy” af sted fra uretfærdighed over appel til afslag til nyt forsøg. Det skal lykkes, hvis Jamie Foxx’ dødsfange igen vil være en fri sangfugl.