Du kan ikke redde verden på to timer

Det skal gå hurtigt. Så hurtigt, som The Flash kan løbe. MCU-forspringet skal indhentes – “Justice League” samles i en fart, så DC-heltene kan blive rigtige avengers. På to timer skal Batman og Wonder Woman samle et hold af hidtil ukendte helte, så de sammen kan redde Jorden fra en Sauron-light, der vil indhylle verden i mørke. Bare fordi. Det er en Team Up-film per tjekliste.

DC Films har lyttet til kritikken fra “Batman v Superman” i stedet for at stå ved den dystre undergangsstemning. Ud er røget den filosofiske alvor om guder og mennesker til lyden af pumpet støj fra Junkie XL – ind er til gengæld kommet Joss Whedons tøhø’ede Marvel-jokes til tonerne af Danny Elfmans 1990’er-blæsere, der spillede op, dengang Michael Keaton var Batman, og Pingvinen var skurken.

Med reference til netop “Batman Returns” konstaterer en nu humoristisk Alfred, at det var nemmere dengang med bombe-pingvinerne. Nutidens modstand er nemlig selveste slemme Steppenwolf, der vil forene moderboksene – tænk Midgårds magtfulde ringe – så han kan bruge deres onde kraft til at regere over verden som en anden Sauron. Det har han tidligere forsøgt på for mange år siden, hvor Amazoner, Aquamen og mennesker stod sammen imod ondskaben – nu er menneskeheden igen verdens eneste håb. Præcis som i “Ringenes herre”. Batman = Aragorn. På to timer.

Men selv om talen er storladen og mytisk, så føles det altså mere som “Batman Returns” i skala, hvor Steppenwolf i stedet for Pingvinen skal besejres i en tom fabrikshal. Det er langt fra det episke anslag fra “Dawn of Justice”, hvor Metropolis og Gotham agerede samlet arena for kampen imod det onde, selv om Steppenwolf bestemt er lige så CGI-kedelig som Doomsday. Og Incubus. Og Ares. Og det bliver ikke bedre, da Steppenwolf sætter det endelige stød ind med en lilla effekt-pølse, som er så pixeleret, at det ligner noget fra “Troldspejlet” anno 1992.

Det dufter straks mere moderne og af “The Avengers”, når retfærdighedsholdet ikke er i kamp. I mangel på ombyggelige solofortællinger er de tre nye – Aquaman, Cyborg og Flash – reduceret til solide arketyper, der er arbejdsmænd for holdets stjernespillere; Batman og særligt Wonder Woman. Aquaman er den seje, stærke med tatoveringer og langt hår. Cyborg er den alvorligt kloge med en del på hjerte. Og The Flash er den hurtige, der Marvel-hårdt forsøger sig med en sjov punchline i hver scene: ’Hej Barry, jeg hedder Diana,' siger han hurtigt til Wonder Woman. For hurtigt. Det er jo ham, der er Barry…