Sprælsk komedie om et umage parModsætninger mødes og sød musik opstår. Eller i dette tilfælde en uønsket graviditet, og hvad gør man så? Manden bag den finurlige komedie “The 40-Year-Old Virgin”, Judd Apatow, har kastet sig ud i en ny omgang situationskomedie, som kun amerikanerne kan dreje det – og ligesom sidst slipper han rigtig godt fra foretagendet. For det er både morsomt og egentlig ganske hjertevarmt indenunder den vittige fernis.

Ben og Alison finder sammen en våd aften på et diskotek. Hun er der for at fejre sin jobforfremmelse til tv-vært, og han er der sammen med vennerne for at… ja, bare for at drikke sig fuld og kigge forgæves efter piger. De er ellers ikke det oplagte par: Hun er køn og karriereminded, og han er lettere overvægtig, nørdet og ved at starte en sjofel hjemmeside op sammen med sine stenede og udtjaldede kammerater. Men ikke desto mindre ender de i kanen sammen, og nogle uger senere kan Alison så konstatere, at hun er blevet gravid. Og hvad gør man så? Bør hun beholde barnet, og er hun nu ligefrem tvunget til at tage kontakt til Ben, som hun egentlig ikke havde regnet med (eller håbet på) at se igen? Og hvordan reagerer man, når man er Ben og får at vide, at man pludselig skal være far – vel og mærke når man selv stadig ikke er blevet helt voksen indeni?

Set-uppet er simpelt, men velfortalt og bobler af overskud fra både manuskriptets, instruktørens og skuespillernes side. Seth Rogen, der spillede med i “The 40-Year-Old Virgin”, lyser op i hovedrollen som Ben (en slags menneskeversion af Homer Simpson som udgangspunkt), for selvom han ikke er inkarnationen af den klassiske førsteelsker, så har han en komisk nerve, der ikke er til at tage fejl af. Også Katherine Heigl i rollen som Alison er både morsom, sød og rørende. Og netop fordi personerne i filmen hverken er alt for pæne eller alt for langt ude, så hiver den en god portion identifikation med hjem. Der er således gennem hele herligheden en fin balance mellem det platte og det naturlige, for jokes er der masser af, men der stoppes dog også op undervejs for at se med lidt mere seriøse øjne på den komplicerede situation, som de to hovedpersoner pludselig sidder i.

Det kræver talent at strikke en god komedie sammen, uden at den forfalder til laveste fællesnævner, eller bare aldrig bliver sjov. Og her har instruktøren fundet den rette kemi mellem dialog og skuespillere. Karaktergalleriet er hele vejen rundt befolket med vittige personager, og det er ikke kun hos de to centrale figurer, at de største grin indfinder sig. Også Bens fire slacker-kammerater, Alisons snerpede søster, Debbie (Leslie Mann i endnu en strigle-rolle), og dennes mand, Pete (Paul Rudd), samt Bens far (Harold Ramis), Alisons chef (Alan Tudyk) og diverse gynækologer er solide bifigurer, der alle bærer komedien frem.

Det er svært ikke at holde af denne feel good fest, som selvfølgelig ikke undgår at være sentimental inderst inde. Men det komiske i hele komplikationen ved fra den ene dag til den anden at skulle blive voksen og vænne sig til tanken om børn, familie og det perfekte liv, er vellykket iscenesat. Og så får vi også den romantiske historie i tilgift, for kan kærlighed virkelig finde vej hos det umage par, når nu de ikke synes skabt for hinanden?