Politiske dramaer må bestemt siges at være i høj kurs i øjeblikket, både på tv og på de hvide lærreder, både uden for og inden for vor lille kongeriges grænser. Og apropos ‘kongerige’ kommer her den danskinstruerede, svenskproducerede 4-delte miniserie “Kronprinsessen”, som dog ikke har en eneste dråbe royalt blod i sig, men i stedet er endnu et skud på den stadigt voksende film/tv-politiske stamme.

Det er ingen hemmelighed, at mænd i virkelighedens verden besætter langt flere magtfulde positioner i både forretningslivet og på den politiske scene, end det kvindelige køn. Et kedeligt og uheldigt faktum, som selvsagt også har givet anledning til skabelsen af adskillige film, dokumentarer og serier med netop dette sociale problem som hovedtema. Men disse produktioner har det desværre heller ikke altid lige let, såsom den amerikanske tv-serie “Commander in Chief” med Geena Davis som kvindelig præsident, der allerede er blevet lukket og slukket efter blot en enkelt sæson. “Kronprinsessen”, baseret på en populær bog af Hanne Vibeke-Holst og en moderat succes her som miniserie, har været mere ‘heldig’. I “Kronprinsessen” følger vi dog ikke en potentiel kvindelig statsleder, men en ung kvinde ved navn Charlotte Ekeblad, der bliver tilbudt at betræde Sveriges magtkorridorer som ny miljøminister.

Charlotte var ellers på vej til Afrika for at ledsage sin mand, der havde fået en prominent stilling dernede, da statsministeren ringede. Parret bliver hurtigt enige om, at hun skal takke ja til det ekstraordinære ministerpost-tilbud, og husbonden får dermed lov til at være hjemmegående med deres to børn – noget, der hurtigt udvikler sig til en vanskelig situation, som tærer hårdt på parrets forhold. Og bortset fra nogle få venligsindede kollegaer på kontoret, er modstanden blandt partifællerne stor. Den svenske rigsdag er fyldt med kyniske ældre mænd og ubarmhjertige unge opportunister, der helst havde set Charlotte lukke munden og udelukkende udfylde sin rolle som vælgermagnet – med sit køn som hovedattraktion – til det kommende valg.

“Kronprinsessen” er en serie, der går sikkert og varsomt ad en velkendt sti uden nogensinde at træde skævt eller forkert. Historien er forudsigelig (dog er flere aspekter af seriens afslutning dejligt overraskende) og karakternerne er som regel uoriginale og lidt endimensionale (især seriens ‘skurke’), men udførelsen fejler ikke noget. Serien er generelt meget velspillet, med kun ganske få fejltrin, der nærmere lægger op til, at danske Kathrine Windfeld har haft besvær med at få skuespillernes svenske munde til at lyde troværdige, end egentlig mangel på skuespillerevner. “Kronprinessen” er en dejligt velproduceret tv-produktion, relativt ambitiøs og ganske flot.

Skuespillerne formår derudover at få karaktererne (og derved også seriens politiske intriger) til at fremstå levende og troværdige, hvilket fremmer indlevelsesevnen stærkt og får seriens samlede spilletid på knap fire timer til at føles meget kortere. Og det gør det let og smertefrit at tygge sig igennem flere af fortællingens klicheer. Det haltende ægteskab… utroskabens luren… de aldrende politikeres konspirationer… pressen der presser på… Listen fortsætter. Men selvom der ikke synes at være den store tvivl om udfaldet, finder man sig ofte stadigvæk på kanten af sofaen – triumferende når Charlotte sejrer, og tilbagelænet og mut når det går ned ad bakke. “Kronprinsessen” tilbyder altså få overraskelser, men nok intelligent underholdning til at være et bekendtskab værd.

VideoPræsenteret i 1.77:1 anamorphic widescreen format. “Kronprinsessen” besidder et ofte meget nedtonet og køligt look, der kommer fint til udtryk på denne udgivelse. Farverne fremstår fuldstændig troværdige og ægte, og mængden af digital støj er ubetragtelig. Men billedet er af og til en lille smule for grynet og uskarpt, og kontrasten er ikke fuldstændig stabil. Derudover forekommer der få, men irriterende, fejl, hvor billedet næsten synes at “trække sammen” et enkelt frame eller to, meget i stil med klassiske interlacing-problemer.

AudioDe svenske Dolby Digital 5.1 spor er overraskende gode. For en miniserie som er udset til at blive vist på tv i ganske almindelig stereo, er der blevet lavet et godt surround-mix ud af det tilgængelige stof. Især atmosfære er der meget af, og musikken kommer godt til udtryk med god udfoldelse og solid bund. Dialogen er derudover klar. Lidt mere panorering og baghøjtalerbrug havde været dejligt, og der er få egentlige auditive overraskelser undervejs. Men materialet taget i betragtning er det her ganske godt arbejde. Der optræder dog en enkelt meget usædvanlig fejl omtrent 41 minutter inde i afsnit 3. Pludselig figurerer der lyd fra et andet sted i serien i få sekunder. Det sker enormt hurtigt, men er en tåbelig og distraherende fejl, som bare ikke må optræde på en sådan udgivelse. Og 12 minutter senere sætter lyden endda ud i nogle sekunder. Kortvarige fejl, men uacceptable.

EkstramaterialeAbsolut intet – udover en skærmmenu.