Hvis du, lidt ligesom jeg, er ved at blive en smule træt af den tilsyneladende uendelige strøm af engelske gangsterfilm, som med fuldstændig ren samvittighed disker op med de præcist samme uigennemtrængelige cockney-accenter, ligegyldige enerverende personligheder og overfladiske monologer om forholdet mellem narkobaroner, pushere og stofmisbrugere, som alle genrens andre bidrag gør, så vil “Layer Cake” sandsynligvis ikke rokke i din overbevisning.

Lige fra start bliver vi konfronteret med klassiske (og knap så klassiske) klicheer. Hovedpersonen, en unavngiven dealer spillet af Daniel Craig (den kommende 6. James Bond), lægger selvfølgelig ud med en kynisk og uflamboyant voice-over, der, ligesom selve filmen, byder på sporadisk morsomme øjeblikke, men ofte er lidt ligegyldig og egentlig ret unødvendig.

Producer Matthew Vaughn, Guy Ritchies kollega lige fra “Lock, Stock and Two Smoking Barrels” til og med den katastrofale fadæse “Swept Away”, har lært meget fra sin gamle landsfælle og også fra… tja, måske ikke rigtig andre eller andet. “Layer Cake” mangler egentlig ikke slagkraft. Den er velproduceret, flot, og byder både på enormt effektivt lyd-design og et ganske velkomponeret (men måske en smule malplaceret) score komponeret af hovedsageligt Lisa Gerrard, fyldt med hendes karakteristiske, forførende dybe musikalske røst, som hun har holdt fint ved lige siden de gamle Dead Can Dance-dage. “Layer Cake” er en film, der har mange fine elementer, men hvor summen af delene ikke nærmer sig et imponerende hele.

Blandt de imponerende dele er der de førnævnte kvaliteter, og så byder filmen også på et ganske fint katalog af skuespillere, såsom Daniel Craig selv, i sin karrieres måske mest Bond-lignende rolle til dato. Men Craigs fornemme skuespil gør det ikke mere interessant at følge med i hans usympatiske karakters ulovlige eskapader. Derudover gør Kenneth Cranham, Michael Gambon og Star Treks Chief OBrien, Colm Meaney, det også ganske fint.

Visse af scenerne slår også gnister med en kombination af fornemt arbejde på alle filmsprogets tekniske fronter (såsom en enkelt brutal slåskamp og et snigmord), og disse scener udstråler en dejlig mængde ambition, som resten af “Layer Cake” i høj grad savner. I filmens endelige øjeblikke får publikum også leveret et par velkomne, overraskende lussinger, men det er, for at benytte sig af et efterhånden nedslidt udtryk, for lidt for sent.

J. J. Connolly har skrevet manuskriptet baseret på sin bog af samme navn, og man må håbe, at bogen giver mere mening end manuskriptet. Ligegyldige karakterer popper op til højre og venstre, og der er nok en større chance for, at du vil koncentrere dig om at huske på filmens utallige farverige navne og holde historiens mange bolde flyvende i luften, end du egentlig vil more dig over dens enormt påtagede “komiske” påfund eller problemplagede personligheder.

“Layer Cake” har unægteligt mange lag, og det er ikke svært at blive forvirret i en labyrint af omtågede udsagn, stærkt overflødig banden og svovlen, ligegyldige sidehistorier, et nådesløst klichebombardement og nok eksposition til at fylde et helt skolebibliotek, især når ingen karakterer indbyder til medfølelse, ingen fortælling til naturlig interesse. Der gik kage i den.

VideoPræsenteret i 2.40:1 anamorphic widescreen format.
Fotograf Ben Davis (en relativ nykommer indenfor feltet) har evnet at få “Layer Cake” til at se adskillige millioner pund dyrere ud, end den egentlig var. Desværre fremstår hans fornemme kinematografi en anelse tam på dvd, grundet en billedside, hvor farverne sjældent formår at imponere, eftersom både farvemæssig varme og dybde er lidt af en mangelvare.

Billedet er lidt tørt og en anelse kedeligt, og filmens mørkeste scener lider af dårlig kontrast (tjek f.eks. det førnævnte snigmord, som foregår om natten), som ofte får de mørke farver i billedet til at smelte en anelse sammen. Men transferet har ofte en dejlig filmagtig konsistens, og billedsidens mangler bliver meget sjældent distraherende, især fordi den både er ren og skarp.

AudioNår man vælger “Play Movie” på filmens hovedmenu, bliver man først og fremmest mødt med den klassiske Dolby Digital trailer involverende et gammelt damptog, som hurtigt bliver sat i omdrejninger. Det plejer at være et sikkert tegn på et velproduceret lydspor, og det er det bestemt også i dette tilfælde. Det engelske Dolby Digital 5.1 lydspor sætter ofte anlægget på en hård prøve under filmens mere voldsomme indslag, som der er ganske mange af. Subwooferen får lov at pulsere og musikken kommer på fin vis til udtryk i både front- og baghøjtalerne.

Dejlige, naturlige panoreringer er der også mange af, og hvis dialogen kan være svær at tyde, er det bestemt ikke på grund af kvaliteten af dette lydspor, men nærmere skuespillernes kraftige accentueringer. Af og til går lydsporets brede fyldighed ikke hånd i hånd med dets auditive gennemslagskraft, hvilket til tider får sporet til at virke fyldigt for fyldighedens frem for effektivitetens skyld. Men i langt størstedelen af filmen er dette et dynamisk, velproduceret mix.

EkstramaterialeKommentarsporet med instruktør Vaughn og manuskriptforfatter Connolly er en ret kedelig affære. De to gutter opremser ofte blot, hvad der sker i de scener de ser, og hvad der kommer til at ske senere hen i filmen. Og så er det også fyldt med retoriske udtalelser og pauser. Mændene hvisker også ofte, hvilket både gør udtalelserne svære at tyde og enerverende at lytte til. Af og til begynder de to at komme ind på interessante aspekter af filmens tilblivelse, men ofte munder det ud i enten ingenting eller utydelig mumlen. Kun for fans.

Der er i alt 21 minutters slettede scener, men kun ganske få er af egentlig interesse. Mest interessant er to alternative slutninger, som ender filmen på et ganske anderledes følelsesmæssigt plan end den slutning, som endte op i den endelige udgave af filmen. Man har mulighed for at lytte til Vaughn og Connollys kommentarer til scenerne.

“The Making of Layer Cake” er en typisk 6-minutter-lang dokumentar, der fortæller intet, som man ikke selv havde regnet ud på forhånd, og som samtidigt dedikerer størstedelen af sin korte spilletid til klip fra selve filmen.

“Q&A Screening With Matthew Vaughn & Daniel Craig” er det bedste, dvd’en har at byde på ekstramaterialemæssigt. Det er en forfriskende ærlig spørgerunde i en engelsk biografsal, hvor Craig og Vaughn bliver adspurgt af en journalist, hvorefter de tager imod spørgsmål fra salen. Det er et dejligt lille supplement, som andre dvd’er kunne tage ved lære af. I løbet af en lille halv time hører vi bl.a. Vaughn tale om forsøget på at gøre “Layer Cake” anderledes end andre lignende film, Craigs tilgang til sin karakter og det faktum, at Guy Ritchie oprindeligt skulle have instrueret filmen.

Til slut kan man studere en hel del forskellige plakater til filmen, hvis det skulle have interesse.