“LEGO”-legen fortsætter i “The Second Part”, hvor Lord Business må vige for Duplo-dronningen. Det er stadig awesome.

Det var det også i “Ninjago“, “Batman” og i begyndelsen med et “Et klodset eventyr“, hvor den square Emmet slap fantasien løs som Mesterbygger i kampen imod Lord Business, som ville lime LEGO-klodserne sammen.

I virkeligheden var Lord Business far til den legende søn, der ville bryde med faderens firkantede orden. Denne anden gang er truslen ikke orden, men kaos.

Duplo-klodserne vil nemlig ikke lege efter reglerne fra den første film, hvor den onde hersker skulle stoppes med action og seje Batman.

I stedet insisterer de barnlige invasions-styrker på at lege med lyserøde hjerter og glimmer samt et ønske om gifte dystre Batman væk til dronningen. Den udvikling af legen er god.

Og den gør det svært at gennemskue, hvem skurken egentlig er. For dronningen med dygtig, dansk Szhirley-stemme synger, at hun ikke er ond, imens hun i det næste forfører sorte Batman i hvid plyskappe med sangen om Gothams drenge. Kan man stole på hende?

Sådan ændres “LEGO”-universet til en suspekt musical, imens Warner Bros. fortsætter med at tage pis på sine egne. Justice League flopper, da de Duplo-fremmede truer, og der er ingen hjælp at hente fra Marvel – de tager ikke telefonen!

Således bygges den ene ironiske reference efter den anden, hvor der jokes med Warners post-apokalyptiske alvor i “Mad Max”, ligesom Chris Pratt i dobbeltrollen som Emmet og Rex Dangervest må finde sig i “Jurassic World”-mobning med raptors, der spiller bordtennis.

Pratt-joken bliver ikke helt færdigbygget på dansk, hvor Timm Vladimir gør den som Emmet og Rex Farligvest. For “Den store bagedyst”-værten Vladimir har som bekendt ikke gjort den som dino-hvisker. Skidt pyt pratt med det.

For der er så meget andet at elske i denne fortsættelse af “LEGO”-legen, der truer med dommedag i Emmets drømme, hvor delfin-klokken slår 17.15, inden Gandalf falder ned i et dyb så dybt som det i Morias miner, imens Emmet lærer om Farligvests eksil i Tørretumbler-systemet, hvor ensomhed og den voksne orden vokser frem.

Ovennævnte viser præcis, hvor sort “LEGO”-humoren er – igen i Phil Lord og Chris Millers geniale manuskript-hænder, som har skrevet en fortsættelse, der fortsætter de bedste af takterne fra det første “Et klodset eventyr”, imens perspektivet afgørende ændres fra farmand til lillesøster. Fra voksen LEGO til børnet Duplo.

Legen er stadig lige så awesome.