Det er snart 70 år siden, Walt Disney og Co. leverede verdens første ægte håndtegnede tegnefilm i spillefilmslængde, nemlig “Snehvide og de syv små dværge”. Siden da har selskabet produceret kun ganske få flops og talrige udødelige klassikere. I 2005 stod Disney ved endnu en historisk tærskel: Afdelingen for klassisk 2D-baseret tegnefilm var endegyldigt lukket, og Disney var klar med udgivelsen af selskabets allerførste egenproducerede og 100%-computeranimerede tegnefilm: “Lille kylling”.

Slutresultatet forklarer tydeligt, hvorfor Disney har været så desperate efter at købe samarbejdspartneren Pixar for talløse milliarder dollars. Og uanset hvor bitter man end må være over, at Pixar ikke løsrev sig fra Disneys enorme kyniske kløer, må man samtidigt være ekstremt taknemmelig for, at det sandsynligvis forhindrer flere film på niveau med “Lille kylling” i nogensinde at blive udgivet.

Først og fremmest begår “Lille kylling” den klassiske (om end sjældne) filmiske fejltagelse at vise sin bedste scene først. Det sker i form af en egentlig ganske habil og morsom intro, der lægger op til en del. Og så går det ellers stødt og stabilt ned ad bakke. I et kaotisk og ustabilt tempo forsøger filmen desperat at stjæle jokes, karakterer og plots fra andre nærtbeslægtede og bedre animationsfilm. Lige fra filmens uinteressante far/søn-forhold og kreativitetsblottede fortælling om, hvordan selv den mindste person kan præstere noget stort, til de malplacerede filmreferencer (noget Pixar altid har udmærket sig ved) og den platte ‘fysiske’ humor… der er næsten ikke én eneste original knogle tilbage i denne kyllings spinkle krop.

Stilistisk er filmen også en meget blandet landhandel. Hverken smuk eller grim, bare… kedelig. Karaktererne er klart de mest interessante at betragte, mens baggrundene ofte er langt mere livløse end de endda i sin tid var i Disneys gamle 2D-film. Billederne svinger enormt i kvalitet, og resten af filmen er lige så forbløffende ujævn. Fra John Debneys livløse score og de mange rædselsfulde sange, til de fallerede vittigheder – for barnagtige til at appellere til voksne, og for simple og tilfældige til virkelig at kunne blive nydt af de mindste…

Og da et ocean af UFO’er pludselig dukker op og med deres enorme laserkanoner udradereder filmens sidste mulighed for at kravle op på middelmådighedens fjerne podium, er det lige før undertegnede selv vælger at agere kylling og løbe skrigende bort. Men i det mindste er filmen ikke fuldstændig konsistent i dens elendighed, som Dreamworks’ aldeles horrible “Madagascar” var.

Her er nogle få gode stemmepræstationer og omtrent ét gyldent komisk øjeblik pr. kvarter, men selv efter Disneys nuværende lave standarder, er det bare ikke godt nok. Det er garanteret sjældent, man vil betragte et evolutionært tilbageskridt som fremskridt. Men i dette enestående tilfælde ville det være stærkt anbefalelsesværdigt for Disney, hvis de overlod alt 3D til Pixar og fattede penalhuset frem for musen.

VideoPræsenteret i 1.78:1 anamorphic widescreen format. Som det er med næsten alle digitalt-til-digitalt overførte transfers (såsom alle computeranimerede spillefilm og de to seneste “Star Wars” film) ser “Lille kylling” meget flot ud på dvd. Billedet er enormt skarpt, kontrasten er perfekt, og farverne sprudler med visuel energi. Edge-enhancement, digital støj og pletter er fuldstændig fraværende. Men på trods af skivens minimale indhold og filmens korte længde er der alligevel en smule udtværing og et fåtal af komprimeringsfejl, der forhindrer dvd’en i at score topkarakter.

AudioTre Dolby Digital 5.1 lydspor figurerer på udgivelsen på hhv. engelsk, dansk og norsk. Det danske er et ganske fint supplement, da Danmarks stemmelæggere endnu en gang imponerer med deres engagement og talent. Al lyd og dialog er naturligvis krystalklar, men kanalnetværket bliver ikke udnyttet godt nok. For mange åbenlyse panoreringsmuligheder bliver ignoreret, atmosfære er lidt af en mangelvare, og musikken er ofte mixet for lavt. Så lavt, at den endda engang imellem er tæt på at drukne helt (tjek især vor heltes flugt fra UFO’en). Lidt kedeligt og uden tvivl skuffende, men ellers leverer sporene en fin bund og sporadisk godt brug af de forskellige højtalere.

EkstramaterialeDvd’en byder på fire slettede scener med tilhørende introduktioner af filmens instruktør og producer, inklusive en alternativ intro med primært 2D-baseret animation. Slettede animations-scener plejer at blive præsenteret på dvd i lav kvalitet og i ufuldstændig stand, men disse scener ser næsten lige så godt ud som dem i selve filmen – dog med visse ufærdige dele præsenteret i sort/hvid og med brug af flere storyboards. Det fortjener Disney ros for. Men ingen af dem er synderlig interessante.

Så er der de to kedsommelige musikvideoer “Shake Your Tail Feather” med The Cheetah Girls og “One Little Slip” med Barenaked Ladies. Sidstnævnte er også inkluderet i en karaoke-udgave.

Der er også et lille spil til de yngste. Her skal man svare på spørgsmål omhandlende filmen og dernæst prøve at finde karakteren ‘fish’, der gemmer sig et sted på skærmen og skal findes ved hjælp af fjernbetjeningen. Man kan være op til to spillere, og ligeledes skal man helst ikke være mere end to år gammel, før man vil kede sig gevaldigt med dette ‘spil’.

Til slut har vi et program ved navn “Hatching Chicken Little: The Making of the Movie”, som er delt op i fem dele med en samlet spilletid på sølle 18 minutter. Det er nok ikke nødvendigt at slå fast, at den er så kort, at der slet ikke bliver gået tæt nok på filmens tilblivelse. Der er få morsomheder af og til (mest spændende er segmentet om skuespillerne), men der er simpelthen ikke nok, hverken kvantitet- eller kvalitetsmæssigt.