En gammel nyhed i ny indpakning

Filmverdenen er altid et godt sted at søge, hvis man leder efter forældede nyheder. Det tager lang tid at skrive, forberede, producere og klippe en film, og derfor kan det være svært for de stakkels filmskabere at være aktuelle. Det er et halvt årti siden, at smart drugs eller hjernedoping var en varm kartoffel i populærvidenskabelige artikler, men først nu ser vi – så vidt undertegnede er informeret – en film, der tager emnet op. Retfærdigvis må det siges, at temaet stadig (og i stigende grad) præsenterer os for et etisk dilemma, så alt til trods er “Limitless” langtfra håbløst bagud.

Eddie Morra er en omvandrende kliché. Han er forfatter, men mangler stadig at begå sit første større værk, som ikke just ser ud til at være lige på trapperne. Skriveblokeringen står i vejen, dagen går med overspringshandlinger og jævnlige besøg i baren, og for at føje spot til skade skrider kæresten. Hans liv tager dog en meget drastisk vending, da han præsenteres for et stof, der mangedobler hans IQ og gør ham i stand til at manøvrere gnidningsfrit i alle miljøer og arbejdssituationer. Eddie øjner en chance for at blive rig og ændre sit liv, men noget tyder på, at stoffet ledsages af en del problemer i form af både den kriminelle underverden og ubehagelige bivirkninger.

En film som “Limitless” kunne meget nemt gå hen og blive ekstremt moraliserende i forhold til de slemme stoffer, vi alle skal frygte, men det undlader den lykkeligvis at være. Jovist, vor hovedperson kommer ud i nogle alvorlige problemer, men når rulleteksterne begynder, er den løftede pegefinger krøllet sammen igen til fordel for en mere åben tilgang til det kontroversielle emne. Det ville have klædt filmen gevaldigt at grave lidt dybere i de etiske problemstillinger, der trods alt er det mest interessante ved temaet, i stedet for at hengive sig så meget til spænding og action, som den gør, men når man sammenligner med den smagløst unuancerede skildring af stoffer i mere eller mindre alle andre film, er det svært ikke at være tilfreds med “Limitless” – i hvert fald på det punkt.

For filmen har også visse problemer. Især er hovedpersonens voiceover næppe meget bedre end den, Harrison Ford mistænkes for med vilje at indtale elendigt til “Blade Runner”, fordi han håbede, producerne dermed ville udelade den. En voiceover er et simpelt og effektivt fortællemiddel, og derfor er det også et af de foretrukne værktøjer for den uprøvede amatørinstruktør. Der skal meget til for at skabe en gedigen voiceover, og det er desværre ikke lykkedes for instruktør Neil Burger og den ellers så karismatiske hovedrolleindehaver Bradley Cooper.

Ved at indtage det mystiske stof bliver Eddie Morra (Cooper) til et decideret supermenneske, og det er næppe tilfældigt, at filmen til tider gør brug af de populære superheltefilms æstetik. Den grafiske fremstilling af Peter Parkers genetiske transformation i “Spider-Man” er blevet ikonisk og siden hen efterlignet i mange Marvel-film, og også “Limitless” klæber sig op ad denne morfologiske skildring med en rutsjebanetur gennem Eddies forandrede hjerne. Filmen er fyldt med effekter, men de er – uden at være revolutionerende – både nyskabende og underspillede, og de fungerer fornemt som et underfundigt billede på Eddies forandrede bevidsthed.

“Limitless” var først blevet rigtigt interessant, hvis den havde gravet lidt dybere i de dybt komplicerede problemstillinger, der knytter sig til smart drugs. I sidste ende opnår den ikke mere end at være ganske god underholdning, men det er i sig selv også en glimrende egenskab, så længe publikum ikke forventer mere.

Video

Præsenteret i 2.35:1. Det er absolut kun pga. en ordentlig gang flueknepperi, at dette transfer ikke får topkarakter. Et enkelt sted er der noteret en smule banding og et andet sted en antydning af edge-enhancement. Og hvis man ellers kigger godt efter, kan man med lidt held se noget digital støj hist og her. Ellers er der tale om et fremragende transfer med en rigtig god skarphed, flotte farver og en bundsolid kontrast, der yder et godt bidrag til filmens ofte skiftende farvetemaer.

Audio

DTS 5.1 og Dolby Digital 5.1. Videotransferet kom kun meget tæt på, men lydsporet går all the way! Der er i den grad tale om et overlegent lydmix, som bliver præsenteret med et teknisk overskud, der sparker mås. Mixet har en stor kompleksitet med mange elementer fordelt i alle kanaler uden på noget tidspunkt at blive for overvældende eller kaotisk. Sub’en får lov at give den gas i soundtracket, men med så blød og velproduceret en lyd, at man ville blive helt varm indeni, hvis ikke man var en gammel, gnaven anmelder. Det må være sådan, Eddie med sin forbedrede virkelighedsopfattelse opfatter verdens lyde.

Ekstramateriale

Nix!

Et medicineret overmenneske

Hvad nu hvis du kunne indtage en pille, der med ét gjorde dig til en klogere, mere succesfuld og nærmest overmenneskelig udgave af dig selv? Ville du tage pillen eller i det mindste være fristet til at prøve den?

Under de rette omstændigheder ville de fleste af os utvivlsomt overveje sagen, og for den unge, ambitiøse forfatter Eddie Morra er enhver løsning stærkt tiltrængt. Han døjer under en alvorlig skriveblokering og er nu hensunket i en så sørgelig forsumpet tilstand, at ikke engang hans kæreste kan holde ham ud. Alt dette ændrer sig imidlertid drastisk, da Eddie møder en gammel ven, som introducerer ham for det banebrydende nye neurofarmaceutiske middel NZT, som stadig er på det eksperimentale plan, men som vennen tilfældigvis har et lille lager af.

Pillen ændrer alt i Eddies liv og får hans hensunkne hjerne til at lyse op som et grantræ på juleaften. Pludselig kan han huske alt, hvad han har set, læst eller hørt. Han kan lære nye sprog på rekordtid og overgår stort set hvem som helst i viden om hvad som helst. Med nyfunden intelligens, motivation og fokusering afslutter han romanen i løbet af timer, men derved stopper hans ambitioner ikke. Snart er det stillestående liv som forfatter ikke længere nok, og han kaster i stedet sit fokus bør børsmarkedet, hvor hans indsigt hurtigt udretter mirakler.

Alt dette lyder jo mest af alt som ren spekulativ science fiction og ville utvivlsomt også være det, hvis ikke vi allerede havde set 80’ernes yuppiebølge, hvor kokain-fyldte knægte nærmest kom ind fra gaden og blev øjeblikkelige hits på børsmarkedet. Der er selvfølgelig enorme farer ved den slags, og selv Eddie må have sin mistanke om, at en sådan foreligger i hans tilfælde. Men lige så vel som der er tons af cykelryttere, der hjertens gerne propper sig med alverdens medikamenter for at blive de hurtigste, så risikerer han også gerne det hele for at opnå succesen. Han spilles her af Bradley Cooper, der har et talent for at ramme en tone halvvejs mellem en almindelig fyr og lidt af en arrogant skiderik, og som her udnytter den blanding perfekt i “Limitless”, hvor man tager sig selv i at holde med ham, selvom han egentlig ikke er voldsomt sympatisk.

“Limitless” er instrueret af Neil Burger, der tidligere bl.a. har stået bag “Illusionisten” fra 2006, der demonstrerede et vist flair for visuelle påfund. Han formår også her at give det hele en interessant billedside, hvor Eddies nye mentale evne illustreres ganske effektivt med forstærkede farver og hurtige kamerabevægelser. Med ombord er også Robert De Niro, der til undertegnedes positive overraskelse for en gangs skyld spiller komplet alvorligt som en udspekuleret rigmand, og som løfter opgaven fint, selvom hans rolle beklageligvis er en smule blodfattig. Filmen giver dog De Niro en god monolog, hvor han får lov til at vise lidt af fordums styrke.