En brøler

DreamWorks Animation kunne ikke have valgt et værre tidspunkt at udgive “Madagascar 2” på end sidste år. Pixar var endelig kommet op i gear igen efter den skuffende “Biler” fra 2006, og de fulgte 2007’s fremragende “Ratatouille” op med mesterværket “Wall•E”, der atter cementerede selskabets status som genrens største drivkraft i Hollywood. DreamWorks egen “Kung Fu Panda” var et forbavsende medrivende megahit, 20th Century Fox’ “Horton og støvfolket Hvem!” fortryllede talløse kritikere og biografgængere, og Disneys “Bolt” var god nok til at nappe en prestigefuld Oscar-nominering. “Madagascar 2” skilte sig ud fra mængden som en fordærvet burger i en femstjernet hotels morgenmadsbuffet.

“Madagascar 2” er nøjagtig lige så elendig som sin rædsomme forgænger. Igen følger vi løven Alex, giraffen Melman, flodhesten Gloria og zebraen Marty, som flygtede fra en zoologisk have i den første film fra 2005. Denne gang lander firkløveret uforsætligt i Afrika, hvor de møder talrige af deres artsfæller og lærer at sætte pris på friheden i den frie natur. Desværre dukker ingen dyrepassere op og indespærrer dyrene på ny, så vi slipper uheldigvis aldrig for deres endeløse sludder.

De fire kræ er formentlig tegnefilmshistoriens mest forglemmelige helte – endimensionale, anonyme og så dumme og selvfikserede, at de bliver umulige at se op til, men til gengæld lette at se ned på. Samtidig er det mildest talt underligt at høre så velrenommerede, sædvanligvis muntre og indimellem kontroversielle komikere som Ben Stiller, David Schwimmer, Chris Rock og Sacha Baron Cohen fyre så tandløse replikker af. “Madagascar 2” er bare ikke sjov. Overhovedet. Undertiden spekulerer man endda over, om filmmagerne vitterligt ønskede at lave en komedie – så ineffektive er de ‘humoristiske’ påfund, dialoger og metareferencer. Var alle filmselskabets ægte talenter travlt beskæftigede med “Kung Fu Panda” eller hvad?

Mange indslag er tyvstjålne fra langt bedre film, og karaktererne er så hysteriske, at man hurtigt udmattes. Det er, som om man har arbejdet virkelig hårdt på at gøre figurerne så usympatiske som muligt (mission: fuldført!). De karismatiske pingviner, som var det eneste lyspunkt i den første film, får næsten ingen spilletid denne gang og absolut ingen mindeværdige replikker. Den tyndbenede historie, som hovedsageligt fokuserer på Alex’ kamp for at blive indlemmet i det lokale løvesamfund, plages af utallige klicheer, og drejebogens moraler understreges i kluntede, kvalmende monologer og dialoger, der for alvor sætter ens tålmodighed på prøve. “Madagascar 2” er så proppet med karakterer, at skurken Makunga, som Alec Baldwin har lagt stemme til, aldrig fremstår som en vigtig faktor i fortællingen. Der er ingen ordentlige konflikter… dyrene går oftest bare rundt og ævler løs om alskens nonsens.

Bevares, “Madagascar 2” er da relativt flot, men hvilken kostelig, amerikansk animationsfilm ser ikke godt ud disse dage? Og filmen ser bestemt ikke bedre ud end sine jævnaldrende artsfæller – de frodige jungler er slet ikke nær så imponerende som de asiatiske bjergtoppe og græsmarker i “Kung Fu Panda” eller den forurenede metropol i “Wall•E”. Nej, “Madagascar 2” kan altså ikke løve fra det faktum, at den er decideret flodhestlig – og hvis du syntes, dét ordspil var elendigt, så bare vent til du hører vitserne i denne frygtelige fadæse, som p.t. udgør lavpunktet i 3D-animationsgenrens historie.

Video

Præsenteret i 1080p/AVC 1.78:1. Ligesom de fleste andre 3D-animationsfilm ser “Madagascar 2” ganske enkelt fantastisk ud i HD. Der er ikke én eneste negativ ting at sige om transferet. Farverne er rene og har altid den korrekte temperatur. Hverken udtværing eller edge-enhancement forekommer nogensinde. Kontrasten er perfekt – selv de dunkleste billeder er spækket med visuel information, og detaljerigdommen er generelt gigantisk.

Audio

Filmens engelske lydside gengives i Dolby TrueHD 5.1, og lydsporet er lige så godt som transferet. Hele kanalnetværket er aktivt igennem stort set hele filmen, og lydsporet disker op med en lang række sublime og subtile atmosfærelyde samt bombastiske lydeffekter, der forkæler øregangene. Dialogen er klokkeklar, har en dejlig rumklang, overdøves aldrig og plages aldrig af støj. Der er adskillige panoreringer, som alle fungerer efter hensigten. Et dansk Dolby Digital 5.1-lydspor medfølger også. Det lyder udmærket, men dynamikområdet er mindre end på TrueHD-sporet på grund af den kraftigere komprimering.

Ekstramateriale

Instruktørerne/manuskriptforfatterne Eric Darnell og Tom McGrath samt producerne Mireille Soria og Mark Swift har indtalt et udmærket kommentarspor til filmen. Det kan godt være, filmen er noget juks, men i det mindste er dens bagmænd velformulerede og informative. De diskuterer alt fra tilblivelsen af de enkelte scener til samarbejdet med skuespillerne og komponisterne. Man kan også aktivere et video-kommentarspor, som giver seeren adgang til videooptagelser af gruppen, mens de indtaler kommentarsporet, samt bl.a. adskillige storyboards og klip af skuespillerne, der indtaler deres replikker og diskuterer deres karakterer. Ydermere er der et tekst-kommentarspor, som fyrer en masse anekdoter af under filmen.

39 minutters dokumentarer er inkluderet, som primært fokuserer på ensemblet, filmens look og filmmagernes forsøg på at skildre Afrikas savanne så korrekt som muligt. Featuretterne er velproducerede og underholdende, men også en anelse overfladiske. Desuden medfølger en guide til udvalgte fraser på swahili, en børnevenlig quiz, en trailer til “Madagascar 2”-videospillet samt en række musikvideoer med karakterer fra både “Madagascar 2” og andre af DreamWorks’ animationsfilm. Og hvis ens afspiller er tilkoblet internettet, får man adgang til en kort dokumentar, “The Heart of a Lion” (12 min.), omhandlende løverne i Afrika. Ekstramaterialet præsenteres i 1080i.

På de vilde løver

Det er ikke så mange år siden, at det stadig blev diskuteret højlydt, om Pixar eller DreamWorks lavede de bedste animationsfilm. Det er der vist ingen, der diskuterer længere, eftersom det er virkelig svært at finde nogen, der i ramme alvor mener, at det er et tvivlspørgsmål nu om stunder. Selvom det er Pixar, der har produceret alle mesterværkerne, så har mange af DreamWorks animationsfilm imidlertid også deres egen charme, som fungerer på et andet plan.

Hvor Pixar på mange måde viderefører arven fra Disney med klassiske eventyrlige fortællinger, så er DreamWorks mere i ånd med Looney Toons-tegnefilmene om Snurre Snup, Daffy osv. med fornøjelig og hurtig glemt skæg og ballade. Meget sigende fungerede den kortfilm om pingvinerne, der fulgte med dvd-udgivelsen af den første “Madagascar”, i bund og grund også bedre end selve filmen. Et værk som “Madagascar 2” har da heller ikke en brøkdel af de ambitioner, som f.eks. Pixars “Wall•E” besidder, og i stedet er dens funktion blot at underholde, så længe den varer.

Handlingen fortsætter nogenlunde, hvor den første slap. De fire undslupne zoo-dyr er med en faldefærdig flyvemaskine, som de fingernemme pingviner har fået fut i, på vej væk fra Madagaskar. De når imidlertid ikke længere end til Afrika, før flyveren styrter ned, og de nu må se sig strandet her i stedet.

Herfra er situationen ikke meget anderledes, end den var i den første film: Hvordan skal de fire tamme dyr klare sig i den vilde, ubarmhjertige natur? Det viser sig imidlertid at være noget nemmere for dem at falde til her, hvor der er utallige eksemplarer af deres egne slags, og løven Alex genfinder den familie, han oprindelig blev skilt fra. Herfra udvikler handlingen sig mere til en samling sidehistorier end en overordnet historie, og vi følger zebraens identitetskrise, da han opdager, at han egentlig er fuldstændig ordinær, løvens forsøg på at leve op til faderens forventninger, flodhestens romantiske stævnemøde og giraffens hemmelige forelskelse i førnævnte flodhest. Det er ganske enkelt noget ufokuseret rod, og først i filmens sidste del kommer dens egentlige mål til syne, da dyrenes vandhul tørrer ud. Indtil da er man lidt frustreret over begivenhederne, der får et noget ligegyldigt og snublende præg.

Til gengæld kan der ikke sættes en finger på animationen, der tydeligvis har taget et kvantespring frem siden den første film. Afrikas åbne savanne ser fantastisk ud, og dyreflokkenes løb over sletterne er betagende. I forhold til den første film så er humoren lidt mere træfsikker her, selvom pingvinerne stadig stjæler de bedste øjeblikke fra hovedpersonerne. Filmen tilføjer også nogle underholdene nye figurer såsom en Barry White’sk flodhest og en lumsk rænkespiller fornemt stemmelagt af Alec Baldwin.