Angelina Jolie er magnifik som Maleficent. Hun er god og ond. Såret og sårbar – med horn, vinger og et nyt perspektiv på Brødrene Grimm.

Sådan var det i hvert fald i 2014, hvor “Maleficent” gjorde Angelina Jolie i titelrollen til forheksende kvindelig hævner længe før #MeToo.

Der var tale om eventyrhistorieomskrivning – “Tornerose” med en forhistorie, der gjorde hævneren til offer. Lidt som “Joker” nu gør sin titelskurk til en kompleks karakter, man forstår.

For heksen, der forheksede Tornerose-prinsessen Aurora til at sove i 100 år, var ikke bare sur, fordi hun ikke var inviteret til dåben.

Den overreaktion, som Brødrene Grimm beskrev, var en skrøne, sagde Disney-filmen fra 2014. I stedet var Maleficent sur over et overgreb begået af ekskæresten Stefan, der tog hendes vinger i bytte for titlen som konge.

En sådan slags original gendigtning er jeg vild med. Et klassisk eventyr får et nyt perspektiv af Disney, hvilket ikke ligefrem kan siges om de ‘nye’ “Dumbo”, “Aladdin” og “Løvernes konge”, der mangler fantasi og Walt Disneys magi.

Det samme er desværre blevet tilfældet med “Maleficent 2”, der har undertitlen “Mistress of Evil” – hvem hentyder den mon til?

Ikke Maleficent, der som bekendt trådte frem som helt (og hævner) i 2014. Men det er nu glemt, hvilket er ret uopfindsomt.

Nu skal verden igen lære, at fordommen om den onde heks ikke nødvendigvis er sandheden.

Det nye er i stedet et genreskifte fra regulært magisk eventyr til action-adventure i stilen fra “Avatar”, hvor to racer bekæmper hinanden – dem med og uden vinger.

Menneskene er anført af Michelle Pfeiffer som dronning, der i sin første konfrontation med Jolie leverer den bedste scene i “Mistress of Evil”.

Aurora skal nemlig giftes med Prins Phillip, hvorfor der er dømt akavet svigermiddag på slottet. Maleficent med vingerne snerrer ad dronningen, der serverer fugl. Straks sendes skrønen om spinderokkens forbandelse fra den spidse ten retur over bordet, hvilket får den indre tjørnehæk frem hos Maleficent, der reagerer voldsomt. Voldsomt herligt!

Men da parterne forlader bordet, forlader magien også denne fortsættelse, der i stedes besættes af et stort slag, som var der tale om et visit til James Camerons Pandora.

Blandt Maleficents egne finder hun både krigere og fredsmæglere – det samme gælder hos menneskene, hvor Phillip maner til ro, imens andre vil stikke med den spidse ten.

Sådan bliver “Mistress of Evil” en krigsudvidelse til den første “Maleficent” i stedet for et nyt perspektiv på ‘Der var engang…’.