Nej, der er ikke tale om en stavefejl eller trykfejl. Der befinder sig vitterligt en grammatisk forkert apostrof i “Mick Øgendahl’s Undskyld!” – titlen på det seneste show fra den populære 33-årige stand-up komiker. Men udover en enkelt grammatikfejl i showets navn, er der ikke meget at sætte en finger på. I hvert fald ikke på selve ‘showdelen’ af seancen, som er delt op i to dele: et stand-up show i en fyldt sal og en novellefilm med Øgendahl og Kim Bodnia i hovedrollerne. Filmen afbryder flere gange showet i få minutter ad gangen.

Tidligt i showet fortæller Øgendahl om dets kombination af regulær, live stand-up komik og film. Grunden til, at Øgendahl har været interesseret i at lave en film, er (ifølge ham selv) irritation over aldrig at være blevet bedt om at medvirke i en tidligere (man kan dog snart fange ham i amatørspillefilmen “Bubbles”). Han har derfor selv forfattet et manuskript, fået fat i en instruktør og diverse skuespillere og tilmed finansieret hele baduljen.

I filmen spiller Øgendahl en ung mand ved navn Torsten, som sammen med sin bror, Michael (Bodnia), drager til Sverige for at hente en hundehvalp til Michaels søn. Undervejs kommer de to brødre lidt op at toppes, men bliver gode venner igen. De møder forskellige personer på deres vej, men ingen som rigtig stikker ud. Det samme kan uheldigvis siges om filmen. Øgendahl og Bodnia er et karismatisk brødrepar, men man har bare set alle karaktererne før i talløse andre film og tv-serier. Fordi filmen er så kort, er den let at tygge sig igennem og også ofte underholdende og latterindbydende, men der er enormt få overraskelser, og slutningen er uforløsende.

Hvis man havde fundet en bedre måde at spinde en rød tråd mellem scene- og filmdelen, havde showet som helhed nok fremstået bedre og mere helstøbt. Men forbindelsen mellem de to ting er desværre minimal, hvorfor filmklippene af og til fremstår lidt malplacerede. Men stand-up delen (som fylder omtrent 2/3 af hele forløbet) er dog en helt anden sag. Her befinder Øgendahl sig virkelig i sit rette element, og latteren vil ofte ingen ende tage. Blandt højdepunkterne er en sublim imitation af Kim Larsen, monologer om myg og muskelforstrækninger hos dyr, og så lige Øgendahls mening om ordet ‘faktum’. I sidste ende har Øgendahl egentlig meget lidt at undskylde for.

VideoPræsenteret i 1.78:1 anamorphic widescreen format. Ligesom Anders Matthesens show, “Anden paa coke?”, ser “Mick Øgendahl’s Undskyld!” fint ud på dvd. Transferet er intet særligt, men det var der heller aldrig nogen grund til at forvente. Billedet byder på minimal blødhed, edge-enhancement og udtværing, som aldrig distraherer fra indholdet. Farverne ser fine ud, og kontrasten er god. Kun en enkelt gang bed jeg mærke i en ridse i billedet; derudover er det blottet for pletter, snavs og smuds. Filmdelen af showet har endda også et dejligt filmisk look.

AudioDiscen byder på et ganske almindeligt og ordinært Dolby Digital 2.0 lydspor. Lyden er tydelig og ren, og derudover er der ikke meget at sige til det. Man kunne godt have efterlyst lidt mere bund, men sporet er fint nok til formålet.

EkstramaterialeFørst bør discens menu næsten lige nævnes. Den er simpel og let at betjene, og derudover ser den også ganske nydelig ud. Man har også inkluderet en fin funktion, som gør det muligt enten blot at se stand-up delen eller filmdelen af showet for sig selv. Discen byder på adskillige siders tekst om det fiktive brødrepar, som Mick Øgendahl og Kim Bodnia portrætterer i filmen. Teksten er nok mest interessant for de dedikerede fans, men måske meget gode at læse, før man ser selve showet.

“Videodagbog” (13 min.) viser os adskillige klip fra forberedelserne til opvisningen rundt omkring i landet. Man får lov til at se både Øgendahl og flere af hans kollegaer i aktion. Uffe Holm dukker også op for en kort bemærkning. Der er et par sjove klip, og det er ganske morsomt at se Øgendahl, når han ikke står foran et publikum. Men videodagbogen er meget kort, og man kommer ikke virkelig tæt på skabelsen af showet eller dets ophavsmænd.

Til slut byder udgivelsen på et kommentarspor med Øgendahl. Han taler om alt fra showets fødsel og indhold, til sin mening om film og piratkopister, som han giver op til flere verbale lussinger. Der er desværre lidt for mange pauser (især i starten), men Øgendahl er dejligt nede på jorden, selvironisk og uforfængelig. Højdepunktet på sporet er historien om Bodnias oplevelser med adskillige liter Cocio, samt et interessant backstage-besøg af en gruppe Bandidos-rockere efter et tidligere show.