“Mile 22” er så simpel som sin titel. Det handler om 22 amerikanske mil – lidt over 35 kilometer, der skal tilbagelægges. Fra A til B. Fra den amerikanske ambassade i Indonesien til lufthavnen. Ét vidne skal overleve. Skyd eller bliv skudt.

Det er simpel suspense fra Hollywoods aktuelt mest spændende makkerpar. The Bergs. Peter Berg instruerer igen actionhelten Mark Wahlberg, som det har været tilfældet fra “Lone Survivor” over “Deepwater Horizon” til “Patriots Day”.

Alle baseret på virkelige hændelser med Wahlberg i rollen som den beskedne hverdagshelt. Sådan er det ikke i “Mile 22”.

Her er Mark Wahlberg i stedet en slags Ethan Hunt, der snakker hurtigere end Deadpool. Fuck, shit og mere fuck. Kæften kører konstant.

Speedsnakken signalerer også et skifte fra den stramme, patriotiske alvor til et flabet frikvarter, der lander et sted imellem “Black Hawk Down” og “The Raid”.

Ét vidne skal transporteres på tværs af fjendeland på tid. Det går galt. Nu må de kæmpe; gade til gade; lejlighed til lejlighed – “The Raid“-style.

Derfor er det meget passende, at Wahlbergs vidne er “The Raid”-stjernen Iko Uwais, som kan sparke og slå hurtigere, end Mark Wahlberg kan fyre mundlort af.

Nyskabelsen i “Mile 22” er John Malkovich som hemmelig dronebestyrer. Han ser alt med satellit-systemet Overwatch. Syv motorcykler nærmer sig, skift retning. Byt bil. Grå BMW 20 meter fremme.

Det er som at overvære et stykke actionkoreograferet Counter-Strike, hvor Wahlbergs hold består af spillere på skærmen hos Overwatch, der mister liv én efter én.

Samtidig rammer dronegrebet tidens varmeste emner om teknologikrig og russiske hackere, som understreger The Bergs trang til at beskæftige sig med aktuelle emner.

Forskellen fra oliekatastrofen i “Deepwater Horizon” og terrorjagten i “Patriots Day” er bare, at denne gang ved jeg ikke på forhånd, hvordan det skal ende.

“Mile 22” handler om virkeligheden, men ér ikke virkeligheden. Det udnytter action-makkerparret til drillende ikke kun at have ‘fuck’ i munden, men også til at fucke med mig og de tilsyneladende simple 22 miles.

Det drilleri er tiltrængt oven på den massive mængde patriotisk autenticitet hidtil fra Wahlberg og Berg. De har brugt tre film på at samle den amerikanske nation. Nu splitter de den ad for en stund med en spydig actionkommentar til dem, der ikke mener, at Rusland presser USA.

Stilen er dog den samme. Byg op til suspense – hvad enten det er brændende boreplatform, Boston-bombe eller 22 miles, der er dømt til at gå galt – og forløs det så i et inferno af ild, eksplosioner, krudt, kugler og patriotisk heltemod, som Mark Wahlberg igen formår at gøre almindeligt med sin Average Joe-spillestil.

Det er simpelt. Det er A til B. Det er 22 amerikanske mil. Det er The Bergs.