“The Nightmare Before Christmas” er en af de film man bare kan se igen og igen. Det skyldes de nøje planlagte billeder, den fantastiske historie og den eminente verden filmen foregår i. Man mærker tydeligt den omhu og tålmodighed der er lagt i arbejdet. En visuel lækkerbisken, hvis lige man kun ser i én ud af hundredevis af film, alt det takket være instruktøren Henry Selick og manden bag idéen – Tim Burton. Mange anser filmen for enten at være Selicks film eller Burtons film, men fakta er – at den næppe vil have blevet den samme succes havde det ikke været for dem begge.

Burton har altid haft en forkærlighed for det absurde, det groteske, det mørke, det dystre, døden og den helt specielle historie. Hvad er så mere passende end en julefilm udspillet primært i ‘dødens rige’, hvis man kan kalde Halloween Town det. Det kan næsten ikke blive mere sært – et ord mange samtidigt benytter når den visionære instruktør Tim Burton skal beskrives. Han er en særling, men en ganske fantastisk af slagsen.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er kæmpe fan af Burton. Manden er en af verdens største visionærer når det gælder kunsten at instruere og iscenesætte historier på film. Det er tydeligt at se, at der på alle hans film bliver lagt masser af kræfter i hver enkelt lille detalje, og det løfter filmene op på et niveau, hvor ikke mange andre nulevende instruktører kan være med. Burton er en af filmhistoriens helt store malere.

Filmen handler om Græskarkongen Jack Skellington, der regerer i Halloween Town. Jack har igen leveret en uhyggelig og skræmmende Halloween, i hvert fald hvis man skal tro byens øvrige monstrøse indbyggere – men Jack ved det ikke er sandt. Det er det samme som sidste år, og året før, og året før det – det bliver aldrig anderledes, og udsigten til endnu et helt års planlægning til næste års Halloween er ikke opmuntrende. Jack har tabt gnisten, det er ikke sjovt længere…

Jack længes efter forandring… andet end den trivielle, grå og tomme hverdag han kender. Mens han vandrer sørgmodigt rundt falder han tilfældigt over indgangene til de andre ‘helligdags’-lande: påske-land, thanksgiving-land og jule-land. Sidstnævnte bliver han hvirvlet ind i, og her oplever han noget helt nyt – varme følelser, glæde og nyt livsmod. Jack føler sig igen på toppen og beslutter sig for at prøve noget helt nyt. Han vil give julemanden en ‘ferie’, træde i hans sted, og forsøge at levere en forbedret udgave af juleaften.

Tingene går dog umiddelbart ikke som forventet, faktisk i den helt modsatte retning. Menneskerne i jule-land bryder sig overhovedet ikke om Jacks version af juleaften, og alt ender i kaos. Alt imens er julemanden havnet i en slem knibe, eftersom den onde ‘Oogie Boogie’ har planer om at udrydde julemanden. Jack skal nu redde både julen og julemanden.

“Nightmare” indeholder alle elementerne der i mine øjne kendetegner en Burton film – elementerne der gør den ‘Burtonesque’. Tim Burtons åbenlyse inspiration af det mørke og dystre træder kraftigt frem i filmen, og de bedste af hans film har også alle været mørke, dystre, triste og ‘film noir’-agtige. Film, der udspilles i deres helt eget mærkværdige univers, og som ofte hævder at de til tider også er en anelse autobiografiske.

Ligesom i mange af hans øvrige film, så handler “Nightmare Before Christmas” om det at være anderledes, de indre dæmoner og misforståelse. Jack er alt andet end tilfreds med sig selv og sine omgivelser. Han mangler noget i sit liv, og i hans søgen efter dette bliver hans hensigter misforstået af menneskerne – de ser ham som en trussel, en der vil ødelægge julen. Det er bestemt ikke første gang at sådan en type person er set i en Burton film. Mange af figurerne i hans film minder om hinanden, f.eks. får Jack Skellington en til at tænke på Edward Scissorhands, der også var anderledes, og som ligeledes blev misforstået af omverdenen. Eller Batman og Ichabod Crane (Sleepy Hollow), der begger kæmper med de indre dæmoner.

Er det tilfældigt at karaktererne minder så meget om hinanden, eller er det Burton man ser i dem? En reflektion af sin egen situation. Frustration over at blive misforstået, instruktøren der også i det virkelige liv er en smule ‘anderledes’, og de evindelige forventninger. Alle forventer det helt store af Jack Skellington. Halloween skal være endnu bedre næste gang – de samme forventninger hviler på Burtons skuldre hver eneste gang han påbegynder et nyt projekt.

Det var virkelig en fornøjelse at se “The Nightmare Before Christmas” igen, jeg taber næsten pusten hver gang. Det kan være svært at tro at det ikke er Burton der har instrueret, men at han ‘kun’ har haft det artistiske ansvar. Filmen er på trods af at det er animation mere fyldt med sjæl og liv i den fleste ‘virkelige’ film – og hver eneste billede og sekvens virker fængende og sætter i den grad fantasien i gang.

I forbindelse med “Road to Perdition” blev det nævnt at hvert eneste billede kunne tages ud, forstørres op og hænges op på væggen. Det samme kan siges om “Nightmare” – hvilket sikkert skyldes at den ikke decideret er filmet, men virkelig fotograferet, ca. 100.000 billeder – der er planlagt helt ned til den mindste detalje.

Som tidligere nævnt i anmeldelsen, så var der i forbindelse med lanceringen og udgivelsen af filmen lidt postyr over, hvem der skulle krediteres for filmens succes – var det Burtons eller Selicks fortjeneste at filmen blev så god? Men der var i hvert fald én person der blev overset, og det var komponisten Danny Elfman, der både har skrevet musikken til filmen, og som også lægger stemme til Jack Skellington når han synger.

Elfmans arbejde er fantastisk, og scoret er stadig et af hans bedste. Det formår at skabe den helt perfekte stemning, samt udtrykke de helt rigtige følelser. Samarbejdet mellem Elfman og Burton har virkeligt frembragt nogle helt unikke scores, hvoraf stort set alt Elfman har lavet til Burton har været fabelagtigt. Elfman blev iøvrigt groft overset i forbindelse med Oscar uddelingen, og jeg finder det en smule skuffende at han overhovedet ikke blev nomineret – hverken for score eller sang, for musikken er virkelig eminent.

Video

Selvom at det ikke er en sammenligning imellem R.1 og R.2 – så synes jeg nu stadig ikke at det skader at se forskellen, jeg var i hvert fald positivt overrasket over den nye R.2 udgivelse. De 2 øverste af billederne nedenfor er fra R.1 udgivelsen, og de 2 nederste er fra den anmeldte R.2 udgivelse.

Læg mærke til hvor mat og bleg billedet er på R.1 disken – den anmeldte R.2 er af noget højere kvalitet, sort er sort, der er ingen makroblocking, og farverne står knivskarpt og har den helt rigtige varme, et rigtig flot transfer – det samme kan desværre ikke siges om R.1’eren, men den har til sit forsvar også flere år på bagen. R.1’eren har også et DTS spor, hvilket også fylder en del, og det har måske været på bekostning af billedet.

Billedet bliver præsenteret i 1.66:1

Region 1 afbilledet øverst, Region 2 afbilledet nederst.

Audio

Filmen indeholder 2 lydspor hvis man tæller kommentarsporet med. Selve lyden på filmen er Dolby Digital 5.1. Det er et rigtigt godt lydspor – og man savner ikke rigtig DTS lyden der var på region 1 DVD’en. Lyden er klar, ren, og der er en god bund. Der gøres ikke den stor brug af alle højtalere, men eftersom der stort set også kun er dialog og sang i filmen, så er det som det skal være.

Ekstramateriale

“Action Packed Pee-wee” – denne glimrende udgivelse indeholder stort set alt hvad hjertet kan begære – et must for enhver Tim Burton fan. Alt fra dokumentarer til kommentarer, slettede scener osv. – men den helt store bonus er de to andre kortfilm der er med på disken: “Vincent” og “Frankenweenie”, der stilmæssigt passer meget godt til denne udgivelse.

”Audio Commentary” – kommentarspor med instruktøren Henry Selick, og Pete Kozachik (fotograf på filmen). Det er lidt synd at man ikke finder Burton iblandt fortællerne – især fordi det hele er baseret på hans tanker og visioner. Kommentarsporet er ret informativt, men det handler primært om de tekniske ting omkring filmens tilblivelse og kan måske blive lidt tørt i længden.
”The Making of Tim Burton’s: The Nightmare Before Christmas” – en ca. 25 min. lang featurette om tilblivelsen af filmen, giver et ganske god indblik i hvordan filmen blev til, og hvor stort et arbejder der ligger bag de 73 min. film.
”Storyboard to Film Comparison”
”Deleted Scenes” – indeholder slettede storyboards, og 4 slettede scener, såsom en scene hvori man kan se tre vampyrer spille ishockey med Tim Burtons hovede.
”The Worlds Of Tim Burton’s: The Nightmare Before Christmas” – ‘character designs’ og ‘concept art’ fra de tre verdener, Halloween Town, Christmas Town og The Real World.
”Posters and Trailers”
”Tim Burton’s Early Films” – indeholder to af Tim Burton’s tidligere kortfilm “Vincent” og “Frankenweenie”. Alene de to kortfilm er årsag nok til at man burde overveje at investere i udgivelsen.

“Vincent” er filmen om Vincent Molloy, drengen der gerne ville være som Vincent Price (delvis autobiografisk historie, Burton har altid været stor fan af Price. Det er Vincent Price der lægger stemme til.

“Frankenweenie” handler om en dreng der vækker sin hund til live efter at den er blevet dræbt efter en påkørsel, det får dog lidt uforudsete konsekvenser. En ret underholdende omend lidt dyster film.

Alt ekstra materialet er tekstet.