Nix Pille
Udgivet 14. jul 2007 | Af: The Insider | Set på DVD
Som man nok kan høre, har instruktør Posins og manuskriptforfatter Zac Stanford smidt utrolig mange karakterer ind i deres lille film. Alt, alt for mange. Det har naturligvis givet dem muligheden for at hyre en masse gode skuespillere, men ingen af dem får nok spilletid til at gøre deres roller tilnærmelsesvis interessante. Forbindelserne imellem de forskellige handlingstråde er også lige lovlig spinkle, og flere af de forskellige sideplots er dybt uinteressante, og det mest engagerende af dem, der har Dean som omdrejningspunkt, drukner simpelthen i mængden og synes i en længere periode at være lagt direkte på køl. Der er få gode idéer hist og her og endda et par stærke momenter, men “Nix Pille” er og bliver en uoverskuelig rodebutik og en uhyre ujævn film.
Udover en sand perlerække af talentfulde skuespillere og få bevægende øjeblikke har “Nix Pille” intet at byde på. De mange aktører har ikke meget at gøre godt med, og filmen er en rodet og prætentiøs affære, som ønsker at belære os om teenagere og voksnes manglende evne til at kommunikere med hinanden, men som altså blot er en prisværdig tanke fanget i en ringe films spinkle krop. Kvaliteten af både discens transfer og lydspor er acceptabel, men ekstramaterialet er lige så blottet for substans som hovedfilmen.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet