Se på plakaten! Den er spækket med de største navne i Hollywood. Det er dem, som den her røverhistorie handler om og hylder.

Her er Leonardo DiCaprio og Brad Pitt i de to hovedroller. De får stjerneselskab af Margot Robbie og Luke Perry og Al Pacino og Timothy Olyphant og Emile Hirsch og Dakota Fanning og Bruce Dern og Lena Dunham og Michael Madsen og Kurt Russell og mange flere af de mest populære navne fra Hollywood.

Quentin Tarantino elsker nemlig stjerneskuespillere. Og de elsker ham – det er tydeligt!

Sådan begyndte det allerede i “Reservoir Dogs“, hvor den ukendte filmnørd havde skrevet et manuskript, som han bare måtte have Harvey Keitel til at læse. Det gjorde han, resten er historie.

Fra dengang og lige siden har Hollywoods største navne drømt om at ende på én af Tarantinos filmplakater.

Den drøm er nu gået i opfyldelse for Margot Robbie, der i rollen som Sharon Tate også har store filmdrømme her i “Once Upon a Time… in Hollywood”, hvor hun i 1969 besøger biografen for at se sig selv i “The Wrecking Crew”.

Den her historie er den store historie om Sharon Tate, der højgravid blev knivmyrdet af hippie-psykopaten Charles Mansons ‘Family’ den 9. august i 1969. Og dog.

For som Quentin Tarantino viste det med “Inglourious Basterds” og “Django Unchained“, så elsker han at justere på den kendte historie for at få hævn.

I “Inglourious Basterds” fik jøderne hævn over Adolf Hitlers nazister, imens sorte Django brød fri fra kæderne og nakkede den hvide slaveejer.

Samme kontrafaktiske historieskrivning er på spil i Tarantinos “Hollywood”, som understreger, at der er tale om en røverhistorie med sit drilske “Once Upon a Time…”.

En titel, der også hilser på spaghettiwestern-klassikeren “Once Upon a Time in the West”. For reelt er “Once Upon a Time… in Hollywood” en western.

Ikke på det ydre som med “Django Unchained” og “The Hateful Eight“, men tag ikke fejl – det er altså en western.

Den ensomme cowboy er Rick Dalton, der som en anden Clint Eastwood var stor i 1950’ernes fiktive tv-serie “Bounty Law” – Eastwood var stjernen i “Rawhide”.

Leonardo DiCaprio spiller ham fordrukken og slidt her sidst i 1960’erne, hvor han er reduceret til westernskurk i en nu slidt genre. Hollywood-gennembruddet er slået fejl – nu må han rejse til Italien og indspille spaghettiwesterns – præcis som Clint Eastwood gjorde det.

Og Tarantino elsker det hele. Både den dårlige smag på tv og den gode fra Hollywood. For ham kan film ikke sorteres i to kasser med henholdsvis lav- eller højkultur. Film havner i én kasse hos Tarantino: Den med kærlighed.

Sådan følger vi uden stort drama Rick på western-optagelser, imens Brad Pitt som stunt-doublen Cliff Booth medvirker i sin egen private western.

Han giver et lift til Mansons ranch – et nedlagt western-set til “Bounty Law” – hvor hippiepiger og en Tex til hest gør den som modstandere, som var de fra det vilde vesten på Djangos tid.

Det er en western i en western i en western. De gode er fra Hollywood, og de onde har set for mange voldelige film, hvilket er en herlig fuckfinger fra Tarantino til kritikerne, der ikke kan kende forskel på ægte vold og filmblod.

Det kan alle stjernerne på plakaten, hvor særligt Leonardo DiCaprio og Brad Pitt som to usandsynlige westernhelte spiller til en af Hollywoods gyldne priser. De fortjener at blive hyldet. Det bliver de i kærlighedserklæringen “Once Upon a Time… in Hollywood”. Yee-haw!