Bør man ofre de få, hvis det kan redde de mange?

Det er spørgsmålet i ”Outside the Wire”, hvis vi ser det hele lidt oppefra.

Og det gør Løjtnant Thomas Harp i den hæsblæsende indledning. Ser det hele lidt oppefra, altså.

Han er nemlig dronepilot. Fra sin plads bag skrivebordet på det kedelige kontor gnasker han slik, mens han ser, hvordan kammeraterne i felten kæmper for livet.

To er fanget i ingenmandsland, da en stor lastbil kommer drønende med noget, der ligner et våben, som kan dræbe samtlige fyrre amerikanske soldater i området.

Hvad gør Harp? Affyrer han dronen, så dræber han helt sikkert de to strandede, men redder resten fra de våben, der måske/måske ikke gemmer sig i lastbilen.

Soldaterne på jorden protesterer. Det samme gør Harps overordnede.

Men han er ikke tvivl. To liv er godt givet ud, hvis man til gengæld redder 38. Sådan lyder regnestykket, der let går op, når man ser det lidt oppefra. Affyr!

Den beslutning er ikke populær. Harp bliver som straf sendt fra dronekontoret til en militær udpost i en demilitariseret zone mellem Rusland og Ukraine.

Her forsøger amerikanske tropper at bevare freden i fremtidsåret 2036, hvor the bad guys sjovt nok er russere med ubestemmelige europæiske accenter, som man lavede dem i fortidens 80’er-film.

Som en anden Facebook-troll skal Harp lære, at det, han gør bag computerskærmen, har konsekvenser for rigtige mennesker ude i virkeligheden.

Det er en rigtig god start på en krigsfilm, der spørger os, hvordan fjernstyrede droner påvirker de beslutninger, der bliver truffet i krigens tåger.

Er det lettere at trykke på aftrækkeren, når man ikke behøver se fjenden i øjnene? Måske endda for let?

Modsætningen mellem menneskeøjne på jorden og droneblikket oppefra bliver dog mudret, da det viser sig, at Harps nye overordnede, Kaptajn Leo, er en cyborg.

Hvordan ser sådan en tingest på de etiske spørgsmål?

Det skal vise sig, da Leo tager Harp med på mission udenfor hegnet. Målet er oprøreren Victor Koval – spillet med ubestemmelig europæisk accent af Pilou Asbæk.

Han er nemlig tæt på at få fingrene i ukrainske atomvåben.

Herfra bliver indledningens knivskarpe etiske dilemma sløvet af en masse plot-twist og kedeligt kunstige cyborg-kampscener, der slet ikke ligner den virkelighed, som Harp ellers blev sendt ud for at se i øjnene.

”Outside the Wire” starter flyvende, men kommer lidt for hurtigt ned på jorden igen.

Sådan ser det i hvert fald ud, når jeg fra min plads bag skærmen prøver at se det hele lidt oppefra.