Unormale aktiviteter

Hvor længe kan en franchise som “Paranormal Activity” mon holdes i live? Hvor længe kan seriens bagmænd blive ved med at skræmme livet af os alene med dunkle, grynede videoklip, der ligner slidte amatøroptagelser? Tilsammen har seriens tre film kostet blot 8 millioner dollars at producere, men de har til gengæld indtjent over 575 millioner dollars på verdensplan, så umiddelbart har filmmagerne intet incitament til at aflive filmhistoriens mest profitable filmføljeton. Det ville da heller ikke være fair at klandre dem for at holde serien i live, når nu den fortsat er så hamrende effektiv.

Både “Paranormal Activity” og “Paranormal Activity 2” havde egentlig ganske fyldestgørende slutninger, der ikke just lagde op til flere fortsættelser. “Paranormal Activity 3” løser dette dilemma ved at agere prequel og drage tilbage i tiden til 1988, hvor den skildrer den allerførste konfrontation mellem de overnaturlige, ondsindede magter og søstrene Katie og Kristi, som var hovedpersonerne i de to foregående film.

“Paranormal Activity 3” følger nøjagtig den samme skabelon som sine forgængere, men det er en skabelon, som fortsat formår at danne grobund for halvanden times uhyggelig og uimodståelig underholdning. De to piger bor sammen med deres mor, Julie, og deres stedfar, Dennis, i en stor villa, og efter et par mystiske hændelser beslutter Dennis sig for at sætte et par kameraer op, så han kan finde ud af, hvad der egentlig foregår, mens kvartetten sover. Er der mon en ond ånd på spil? Eller er det blot de knirkende gulve, der spiller familien et puds? Ligesom i etteren og toeren ser vi kun de optagelser, som karaktererne har filmet, og på den måde håber filmmagerne på at skabe fornemmelsen af, at man overværer noget nær den skinbarlige sandhed. Ofte lykkes det dem også.

Filmselskabet Paramount fortjener stor applaus for at have hyret Henry Joost og Ariel Schulman til at instruere “Paranormal Activity 3”, idet d’herrer allerede har støbt et effektivt partnerskab inden for dokumentargenren. Sammen lavede de den fremragende “Catfish” tilbage i 2010 – en unik og tryllebindende perle, der dansede selvsikkert på skillelinjen mellem virkelighedens verden og pure opspind. Og duoens dokumentariske erfaringer tjener dem her i “Paranormal Activity 3”, hvor de formår at gøre den vanvittige fiktion forbavsende troværdig takket være en nedtonet æstetik og nøgtern instruktion. Skuespillet er i øvrigt markant bedre end i “Paranormal Activity 2”, og både børnene og deres forældre gengiver rædsel med en overbevisning, der løfter hele filmen.

Jovist, filmen har nogle billige chok, som er lette at forudse, de fåtallige computereffekter er ofte distraherende, og filmen bruger også for lang tid på at komme op i omdrejninger (især fordi hele opstartsfasen nærmest er en tro kopi af indledningerne i de to første film), men “Paranormal Activity 3” fortjener ros for at have modet til at stole på tilskuerens egen forestillingsevne. Instruktørerne viser ikke alt, men ved brug af frygtindgydende lyde og snævre vinkler insinuerer de, at der befinder sig noget i husets utydelige kroge og bælgmørke skabe – det langsomt roterende overvågningskamera i køkkenet danner springbrættet for filmens allerbedste sekvenser. Fantasien tvinges på overarbejde, og når dét sker, bliver filmen for alvor skræmmende.

Video

Præsenteret i 1080p/AVC 1.78:1. Man må sige, at “Paranormal Activity 3” ser godt ud for en film, der skal forestille at være blevet skudt med et VHS-kamera i 1988. Filmen er tydeligvis filmet med spritnye HD-kameraer, men selvom filmmagerne har tilføjet en smule digital støj, som faktisk er med til at give filmen et troværdigt “retrolook”, så dukker mild udtværing og banding desværre også op til tider, og det kan ikke have været intentionen. Kontrasten er dog udmærket, og man fornemmer aldrig, at vigtige detaljer går tabt i de mange nattescener. Farverne er jordnære og naturtro, og detaljerigdommen er overvejende stor, men filmmagerne har ofte skruet lidt for meget ned for skarpheden – formentlig i forsøget på at få optagelserne til at se ældre ud.

Audio

Filmens lydside er afgjort dens allerstørste force, og DTS-HD Master Audio 5.1-lydsporet gengiver den perfekt. Ligesom sine forgængere er “Paranormal Activity 3” en film, der ikke viser os særlig meget, men i stedet bruger lydsiden til at kickstarte vores underbevidsthed og manipulere vores sanser. Subwooferen skaber en nagende rumlen under de mange nattescener, som får nakkehårene til at krible, og indimellem disker den op med et brag, der gør det umådelig svært at sidde stille. Subtile og skræmmende lydeffekter popper jævnligt op i samtlige højtalere, og panoreringerne er frygtindgydende troværdige. Lydbilledet er noget tavst under de mere rolige scener, og dialogen er indimellem lidt utydelig, men alle de vigtige replikker kommer klokkeklart igennem.

Ekstramateriale

To versioner af filmen medfølger: Den oprindelige biografudgave og en forlænget “Director’s Cut”-version, som byder på godt 10 minutters ekstra scener (inklusive to ekstra nattesekvenser), der bestemt ikke savnes i biografudgaven. Derudover er her blot to videoklip, som tilsammen varer sølle tre minutter. Det ene er en fiktiv reklame for den ene hovedpersons opdigtede videoredigeringsfirma, mens det andet er en sammensætning af tre ultrakorte, slettede scener. Dvd-udgivelsen af filmen er også inkluderet.