Ujævn, men stilsikker stifinderEn armé af velarmerede indianere versus en hær af blodtørstige vikinger… En film om netop sådan et storladent slagsmål lyder som noget, enhver viril 7.-klasseselev ville ofre en arm på at overvære. Og pubertære knægte er uden tvivl “Pathfinder”s primære målgruppe. Men der er ingen grund til at ofre en legemesdel på at få fat i tyske Marcus Nispels vikingeepos, der blev forsinket i evigheder grundet anselige produktionsproblemer. Men selv om “Pathfinder” er en ujævn og i sidste ende utilfredsstillende filmoplevelse, så fortjener den ikke helt det blakkede ry, den allerede har tilegnet sig.

Den førnævnte, særdeles kortfattede synopsis opsummerer plottet ganske nydeligt, idet filmen er en konventionel jagtfilm, der yderst sjældent disker op med mærkbare overraskelser eller substantielt drama ind imellem de velkoreograferede feltslag. På den måde minder “Pathfinder” en del om Mel Gibsons “Apocalypto”, som dog trods alt var bedre. Den største forskel på de to film er formentlig, at Gibsons Inka-fortælling er spækket med sympatiske karakterer, man virkelig interesserer sig for, og modbydelige skurke, man elsker at hade. “Apocalypto” var trods alt også mere relevant og troværdig – det er eksempelvis ganske morsomt, at alt imens vikingerne går rundt og taler oftest fuldstændig uforståeligt oldnordisk her i “Pathfinder”, taler indianerne grammatisk perfekt engelsk.

Men helt elendig er “Pathfinder” langtfra. De mange actionsekvenser er ganske godt iscenesat og medrivende, og de er samtidig dejlig opfindsomme. Især en hæsblæsende kælkejagt og et opgør på en ustabil klippeafsats er mindeværdige, og heldigvis bliver scenerne ikke ødelagt af kaotisk klippearbejde eller distraherende computereffekter. Ligesom Nispels hæderlige genindspilning af “Motorsavsmassakren” er “Pathfinder” visuelt overdådig – den fornemme brug af lys og skygger får de enorme, nordamerikanske skovområder til at fremstå forbavsende storslåede. Den slagkraftige lydside hjælper også på sagerne, ligesom musikken, der ganske vist er ganske traditionel, supplerer billederne fornemt.

Karl Urbans karisma reddede actionfilmen “Doom” på målstregen, og “Pathfinder” havde også været en mindre betydningsfuld størrelse uden newzealænderens medvirken. Skuespilleren spiller vikingesønnen Spøgelse, der bliver fundet på et forladt skib som barn af en indianerkvinde. Han vokser op blandt de venligsindede indfødte, men da vikingerne vender tilbage og slagter hans stamme, begynder det hævntogt, som langt størstedelen af filmens spilletid beskæftiger sig med. Urban spiller rollen med en forunderlig blanding af bidsk seriøsitet og et glimt i øjet, som gør både karakteren og fortællingen mere dragende. Hvis bare Urban begynder at vælge manuskripter med større omhu, kan han stadigvæk nå at blive en vaskeægte filmstjerne.

Desværre leverer resten af skuespillerne præstationer af svingende kvalitet, men Clancy Brown er ganske fornøjelig som vikingernes krigeriske leder. Det er bare ærgerligt, at manuskriptet ikke giver aktørerne meget at lave udover at løbe skrigende rundt og svinge med sværd. Denne dvd-udgivelse indeholder i øvrigt en forlænget udgave af filmen, som er 8 minutter længere end biografudgaven. Filmen havde aldrig premiere i de danske kinoer, så undertegnede skal ikke kunne sige nøjagtig, hvad der er nyt, men filmen skulle angiveligt være blevet langt mere blodig og bestialsk.

VideoPræsenteret i 2.40:1 anamorphic widescreen-format. Filmens billedside er en af dens få store forcer, og heldigvis gengives billederne godt på dvd. Der er tale om et transfer, som til tider virker dejlig celluloidagtigt. Den forholdsvis ubetragtelige portion gryn, som optræder, er oftest kun med til at styrke transferets filmlignende look. Edge-enhancement og komprimeringsfejl optræder aldrig, mens både kontrasten og farvegengivelsen imponerer. Til tider er billedet en smule uskarpt, og detaljerigdommen er sjældent enorm i filmens episke totalbilleder, men ingen af billedsidens fåtallige problemer distraherer.

AudioDiscen er udstyret med både et Dolby Digital 5.1-lydspor og et DTS 5.1-mix. Forskellen på de to spor er minimal, men DTS-lydsporet synes dog at have en marginalt bedre bund, der sikrer lydeffekterne en anelse mere punch end på DD5.1-lydsporet. Men uanset, hvilket spor man vælger, er der altså tale om et aggressivt mix, der ofte imponerer. Man savner til tider lidt flere underfundige og subtile lydeffekter, der kan få filmens stemningsfulde omgivelser til at virke mere levende. Men kanalnetværket udnyttes generelt virkelig godt. Der er mange gode, veltimede panoreringer, og hvert eneste aspekt af lydsiden er distinkt – lige fra den storladne musik til hver eneste replik.

EkstramaterialeInstruktør Marcus Nispel har indtalt et solidt kommentarspor. Nispel er både forfriskende selvironisk og særdeles saglig. Den tyskfødte filmmager holder forholdsvis få pauser og taler om alt fra filmens struktur og rødder, til både fortællings historiske korrekthed og ukorrekthed. Det kunne have været interessant at høre instruktøren tale mere om filmens blandede modtagelse og lidt mindre om plottets forløb, men kommentarsporet skuffer altså ikke.

Ydermere er der inkluderet syv featuretter, der tilsammen varer ca. 33 minutter. Vi hører bl.a. mere om den Oscar-nominerede norske spillefilm “Ofelas” og den efterfølgende tegneserie, som “Pathfinder” lod sig inspirere af. Der tales også en del om filmens stunts, kulisser og kostumer, men vi hører desværre ikke meget om problemerne under optagelserne, udover at flere af filmens medvirkende beskriver optagelserne som en ‘hård oplevelse’. Der er dog heldigvis ikke megen kedelig skulderklappen, og der spildes nærmest ingen tid på at gentage filmens plot. De interviewede er både interessante, velformulerede og oprigtige.

Der befinder sig også syv slettede scener på skiven, der tilsammen varer knap 10 minutter. Nispel har også indtalt kommentarer til disse saksede sekvenser, der alle er ganske uinteressante. Derudover medfølger filmens biograftrailer og en såkaldt koncepttrailer, der nærmest kan betegnes som en teaser.