På papiret lød genfilmatiseringen af sci-fi klassikeren “Planet of the Apes” som et stensikkert hit. Fyldt med adskillige glimrende skuespillere, enorme mængder af imponerende special-effects og påfaldende sets og med nogle af filmverdenens største tekniske mirakelmagere og en af verdens mest elskede og populære visionære instruktører bag roret. Det kunne kun ende godt. Og det at filmen var baseret på en utrolig vellidt, gammel filmklassiker, som af mange betegnes som den vigtigste (hvis ikke den bedste) science-fiction film til dato, gav anledning til store forventninger. Forventninger som instruktør Tim Burton nok skulle sørge få at få indfriet. Hvad kunne der overhovedet gå galt? Mens man sidder og studerer det endelige, færdiggjorte produkt, bliver man i stedet tvunget til at blive ved med at tænke: “hvad gik der ikke galt?”

Akkurat som i den første “Planet of the Apes” film styrter et menneske ned på en planet, som er beboet af både aber og mennesker, og hvor aberne tilsyneladende er den dominerende race. Men så er der heller ikke mange andre ting, der går igen hos de to film – hvilket både er godt og skidt. Godt, fordi det selvsagt gør filmen mere uforudsigelig og overraskende; skidt, fordi filmen tilsidesætter alle de styrker, som var at finde i den gamle udgave af filmen, hvilket i sidste ende ødelægger hele pointen bag at genfilmatisere den gamle 60’er klassiker. Men man har altså valgt slet ikke at ‘abe’ efter…

Hvor den originale film tilbød både dramatik og spænding, såvel som filosofiske diskussioner og en heftig dosis samfundskritik, tilsidesætter Burtons udgave alle dybsindige pointer og meningsfulde indslag, til fordel for halvhjertede action-sekvenser, masser af tåbelig og plat dialog og stereotype, overfladiske karakterer. Slutningen på den oprindelige “Planet of the Apes” er generelt anerkendt som værende en af de bedste og mest dramatisk filmslutninger nogensinde, og det er klart, at manuskriptforfatterne bag 2001 udgaven af filmen ikke har formået at finde på bare skyggen af en slutning, som nærmede sig den oprindeliges grad af effektivitet og originalitet. Slutningen på Burtons film lugter langt væk af desperat fortænkthed – på trods af, at den til en vis grad er en smule tro overfor slutningen i Pierre Boulles oprindelige “Planet of the Apes” roman.

Filmen har dog sine få lyspunkter. Den er flot at se på – ligesom alle Tim Burtons andre film. Dens special-effects og Rick Bakers spektakulære make-up arbejde (som ikke engang blev Oscar-nomineret!) er umådelig godt lavet. På skuespillerfronten formår engelske Tim Roth at gøre General Thade til en meget karismatisk og iøjespringende skurk, mens folk som især Michael Clarke Duncan og Helena Bonham Carter også formår at lyse op gennem den tykke abe make-up. Men uanset hvor beundringsværdigt Bakers make-up arbejde, Elfmans kraftfulde musik eller filmens mange prægtige kostumer så end er, er “The Planet of the Apes” i sidste ende en omgang meningsløst, kedsommeligt gøgl.

VideoPræsenteret i 2.35:1 Anamorphic-widescreen format.
“The Planet of the Apes” er – i modsætning til de fleste af Tim Burtons andre film – særdeles farverig. Især grønne og røde farver synes at lyse op med en tiltalende visuel varme og sprødhed, og i modsætning til mange andre nyere, danske Fox udgivelser, er billedet hverken blødt eller fyldt med mindre komprimerings-artifacts. Meget imponerende.

AudioLigesom billedsiden kan der ikke rigtig siges noget negativt om denne DVD’s to fornemme engelske lydspor: et Dolby Digital 5.1 og et DTS 5.1. Begge tilbyder lydmæssig afbalancering, masser af interessante lydeffekter, tydelig dialog og herlige, subtile atmosfære-lyde fra alle kanaler.

EkstramaterialeTim Burton DVD’er er generelt ret skuffende når det kommer til kvantiteten og kvaliteten af det inkluderede ekstramateriale. Men det gælder bestemt ikke denne fornemme udgivelse, som indeholder tonsvis af glimrende ting og sager spredt ud over to discs, produceret af David Prior – manden bag David Finchers mange fabelagtige DVD’er.
På Disc 1 befinder der sig to kommentarspor. Det første er med Tim Burton selv, som – stik imod traditionen – faktisk kommer ind på mange interessante aspekter af filmens tilblivelse og tankerne bag skabelsen af filmen. En meget positiv overraskelse i forhold til Burtons tidligere, gabende kedelige kommentarspor. Og nej, Burton formår heller ikke at forklare slutningen.

Det andet er med Danny Elfman, som også har lavet kommentarspor før til nogle af Burtons DVD’er, og han er altid interessant og velformuleret. Udover Elfmans kommentarer indeholder sporet også hele musikken til filmen. Der er her tale om Elfmans bedste og mest dynamiske score i årevis, så det er herligt at have muligheden for at lytte til al musikken for sig selv, især hvis man ikke allerede ejer soundtracket.

Hvis man vælger at se filmen i ‘Enhanced Viewing Mode’ dukker der af og til nogle små videorubrikker op på skærmen, hvor vi bl.a. får at se, hvordan visse af filmens sets blev bygget, og hvor folk, som havde med filmen at gøre, taler lidt om hvad deres opgave under produktionen var.

Smider man Disc 1 i sit DVD-ROM drev, får man mulighed for at sammenligne storyboards, filmens manuskript og det endelige, færdige produkt med hinanden.

Endeligt indeholder Disc 1 også adskillige siders tekst om skuespillerne, som medvirker i filmen, og mange af de folk, som arbejdede bag kameraet.

Disc 2 er delt op i seks dele. Del 1 indeholder 6 dokumentarer. Den første hedder “Simian Academy” (24 min.), og handler om den ‘skole’ man kreerede, hvor filmens mange statister og skuespillere mødte op for at lære, hvordan man skulle opføre sig, for at komme til at ligne aber så meget som muligt i enhver henseende.

“Face Like a Monkey” (30 min.) handler om Rick Bakers mageløse make-up arbejde på filmen.

“Ape Couture” (7 min.) handler om de forskellige karakterers kostumemæssige look.

“Chimp Symphony, Op. 37” (10 min.) er sandsynligvis den bedste af alle dokumentarerne, og den handler om Danny Elfmans musikalske arbejde på filmen. Vi får blandt andet lov til at se Elfman arbejde sammen med sit orkester, og hans tanker omkring Jerry Goldsmiths banebrydende musik til den oprindelige “Planet of the Apes” film.

“On Location – Lake Powell” (12 min.) handler selvsagt om optagelserne som fandt sted ved Lake Powell i Arizona.

“Swinging From the Trees” (9 min.) handler – ligesom “Simian Academy” – om hvor hårdt man arbejdede på, at få de menneskelige aber til at se så naturlige og realistiske ud som muligt.

Man har også mulighed for at studere adskillige minutters make-up tests, kostume tests, stunt tests, gruppe tests og bevægelsestests – alle fra mange forskellige vinkler

Del 2 af Disc 2 giver mulighed for at studere adskillige sekvenser fra filmen fra forskellige vinkler, og man kan også studere flere storyboards og dele af manuskriptet.

Del 3 indeholder i alt 5 udvidede udgaver af de selvsamme 5 scener fra filmen. De ekstra minutter, som scenerne varer, gør ikke den helt store forskel.

Del 4 indeholder en masse materiale, som blev brugt til at promovere filmen. Det inkluderer musikvideoen til Paul Oakenfolds “Rule The Planet” musiknummer, en lille reklame for filmens soundtrack, adskillige billeder og tekst fra filmens PR-materiale, en 27-minutter lang, overfladisk HBO dokumentar og filmens mange iøjefaldende (og misledende) trailere og tv-reklamer. Man bliver også tilbudt trailere til både “Moulin Rouge” og “Dr. Dolittle 2”, samt en trailer som indeholder klip fra samtlige af de gamle “Planet of the Apes” film.

Del 5 indeholder massevis af storyboards og kostume-sketcher.

Del 6 indeholder lidt informationer omkring hvad der er tilgængeligt på discen, hvis man sætter den i et DVD-ROM drev. Hvis man gør det, får man adgang til endnu mere tekst omhandlende filmen, og nogle uddrag fra roman-udgaven af filmen.

Der er også en hel del ‘Easter Egg’ overraskelser placeret på de to discs, såsom et lille klip fra filmen, hvor nogle aber “kommenterer” de scener, hvori de medvirker.

OverallTim Burtons udgave af en af science-fiction genrens største triumfer er en poppet, opblæst og hul omgang vås, med meget få tiltalende elementer. På trods af dette, er der her tale om en aldeles fornem DVD udgivelse, som præsenterer filmen i den bedst mulige kvalitet, og som indeholder tonsvis af glimrende ekstramateriale – nok til at gøre denne DVD til et must for Tim Burton tilhængere.